Energisektoren er i krig: Cyberkrig

– Vi er i krig!

MEP Morten Løkkegaard (V) tøver ikke et sekund på et spørgsmål om, hvorvidt de danske energiselskaber skal tilrettelægge deres cybersikkerhedsstrategier og -øvelser ud fra freds- eller krigstid.

– At vi er i krig, opdagede vi for alvor i 2016 under Hillary Clintons valgkamp mod Trump og under Brexit-afstemningen i Storbritannien med falske profiler og meget andet, der påvirkede valgene. At russerne stod bag, er en kendsgerning, tilføjer Morten Løkkegaard fra sit kontor i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Når Morten Løkkegaard tænker tilbage på den femårige valgperiode, der rinder ud sidst på foråret, har især to forhold præget EU-arbejdet:

•  Covid/corona-pandemien og en hurtig opbygning af et europæisk vaccinationsprogram.
• Ruslands optrapning af krigen mod Ukraine med invasionen den 22. februar 2022, der har ført til voldsomt øgede bevillinger til Ukraine og energipolitiske ambitioner med REPowerEU-planen om at blive fri bl.a. for russisk fossilgas – og en dansk afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

– To ydre omstændigheder har defineret boldbanen sideløbende med, at Europa-Kommissionen har sat fokus på klima og digitalisering. Det er ret overraskende og stærkt, at det er lykkedes at fastholde begge spor. Covid og krig har givet et usædvanligt sammenhold, siger Morten Løkkegaard.

Mestre i desinformation

Selv følger han digitaliseringen tæt – herunder hackeri og desinformation, som er discipliner, russerne har forfinet gennem mange år.

På vegne af den liberale gruppe Renew Europe er Morten Løkkegaard næstformand i ING2-udvalget, der i fuld længde på dansk hedder ’Det Særlige Udvalg om Udenlandsk Indblanding i alle Demokratiske Processer i Den Europæiske Union, herunder Desinformation, og Styrkelse af Integritet, Gennemsigtighed og Ansvarlighed i Europa-Parlamentet’.

Digitalisering fylder også i et andet udvalg, hvor Løkkegaard har sæde: Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

– Digitaliseringen har været og er påvirket af krigen, og vi har været i krig i mange år, pointerer Morten Løkkegaard, der ser ING2 som et slags ’hybridkrigsudvalg’, hvor Ruslands officielt uerklærede krig mod europæiske værdier bliver adresseret.

Også babyalarmer kan blive hacket

Konkret har Europa-Parlamentet med Morten Løkkegaard som hovedforhandler været med til at præge NIS2-direktivet, der er trådt i kraft i år og skal animere energibranchen og andre kritiske sektorer til at have et højt sikkerhedsniveau.

I proces er Cyber Resiliance Act (CRA), der kort sagt skal sikre produkter mod at blive hacket. Denne lovgivning omfatter produktion og salg af solcelleanlæg, køleskabe, smarte ure, legetøj, babyalarmer og mange andre apparater med digitale komponenter, der tillader udveksling af data med omverdenen. I 2025 rummer The Internet of Things (IoT) ifølge en analyse 30 mia. enheder, der er koblet på nettet enten hele tiden eller i ny og næ.

Morten Løkkegaard har været chefforhandler på dele af den nye lovgivning:

– Vi forsøger at beskytte borgere og virksomheder i EU ved at opgradere sikkerheden for projekter, der er forbundet med internettet, forklarer Morten Løkkegaard, der har kæmpet for at få elementer, der fremmer innovation og beskytter særligt små og mellemstore europæiske virksomheder mod unødvendige administrative byrder, ind i lovgivningen.

Globalt marked for forbrugerelektronik

The Cyber Resiliance Act skal forhandles endelig på plads af EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet til efteråret. Lovgivningen er interessant af mange grunde – herunder at de obligatoriske sikkerhedskrav også kommer til at gælde for importerede varer. EU håber dermed at påvirke det globale marked for forbrugerelektronik.

Green Power Denmark: Hackere er ofte meget dygtige og kreative. Har vi lovgivning nok?

– Med det, der er på vej, tvinger vi virksomheder til kæmpeinvesteringer. Vi er i gang, og det fortsætter. Men ja: Lovgivning halter altid bag den teknologiske udvikling. For mig er det vigtigt, at vi som lovgivere forsøger at ramme den rette balance mellem fælles, høje sikkerhedsstandarder, og regler som undgår at skabe unødvendigt bureaukrati, siger Morten Løkkegaard.

Kunstig intelligens skal hegnes ind

Aktuelt er Morten Løkkegaard optaget af lovgivningsmæssige vinkler på kunstig intelligens – altså artificial intelligence (AI), der også vinder frem som værktøj i energibranchen i disse år.

I juni blev Europa-Parlamentet enige om en holdning til et udspil fra Europa-Kommissionen, så EU nærmer sig at blive første handelsområde med AI-regulering.

– Hele verden kigger på os. Forskning, virksomheder, borgere. AI kommer til at påvirke alt, hvad vi laver, og det bliver et globalt fænomen, siger Morten Løkkegaard og påpeger, at selv om AI har været på dagsordenen i EU siden 2019, så er det først her i 2023 med fremkomsten af ChatGPT, at det er gået op for alle, hvor vigtigt det er at forholde sig til.

– Kunstig intelligens griber ind i os som menneske og kommer overalt – for eksempel med ansigtsovervågning i lufthavne. Spørgsmålet for os lovgivere er, hvordan vi afgrænser brugen, så vi ikke ender i George Orwells værste mareridt, men samtidig får udnyttet de spændende digitale muligheder, teknologien giver os. Det er ’højrisiko’ ikke at bruge AI, siger Morten Løkkegaard.

Tillid til individet

Kunstig intelligens bliver brugt til massiv overvågning bl.a. i Kina, men det er ikke det samfund, Europa ønsker, fastslår Morten Løkkegaard:

–  Den europæiske tilgang er tillid til mennesket, tillid til individet. Vi bør kunne stole på hinanden, og det bør afspejle sig i lovgivningen. Tillidsbaseret ’policy making’ er vores varemærke, siger Morten Løkkegaard om Europas position, hvor præcis de værdier er under pres bl.a. fra Rusland, fra Tyrkiet og fra Kina – og sågar også fra EU-landet Ungarn.

På den baggrund forudser Morten Løkkegaard, at AI-lovgivningen kan give bråvallaslag i Verdenshandelsorganisationen WTO.

Kærlighed til Indien

Med de geopolitiske spændinger in mente skal EU fremelske og dyrke partnerskaber med venligtsindede nationer. Morten Løkkegaard forsøger som formand for Europa-Parlamentets Indien-delegation at kaste kærlighed på verdens folkerigeste nation:

Indien har 1,43 mia. indbyggere, hvoraf 150-200 mio. er på vej ind i middelklassen takket være flotte økonomiske vækstrater.

For et halvt år siden deltog Morten Løkkegaard i et dansk erhvervsfremstød, hvor der bl.a. blev indgået aftaler om indisk-dansk samarbejde om havvind. Indien har ingen havvindmøller, men den indiske regering har en ambition om at have hele 30 GW allerede i 2030.

Europa-Parlamentet har ofte høj cigarføring på menneskerettigheder, og Indien er ligesom mange andre lande følsom for kritik på det emne. Takket være en del stædigt forarbejde lykkedes det imidlertid MEP Morten Løkkegaard at få aftaler i stand med højtstående repræsentanter for det indiske parlament. Et svært, men vigtigt første skridt:

– De to parlamenter har ikke besøgt hinanden siden 2017, og efter briterne forsvandt fra EU, har der været få forbindelser til Indien. Vi har brug for stærkere relationer også for at dæmme russerne ind, siger Morten Løkkegaard.

Indien, der har verdens tredjestørste olieforbrug, importerer rekordmeget russisk olie – og er dermed med til at finansiere Ruslands krigsmaskine på et tidspunkt, hvor EU efter mange års dyb afhængighed at russisk energi indfører sanktioner og trapper ned.    

– Energipolitik er blevet geopolitik. Derfor skal EU have en mere ambitiøs handelspolitik, der både vil booste bl.a. dansk eksport af grøn teknologi og samtidig bringe centrale demokratiske lande tættere på EU, siger Morten Løkkegaard, der – selv om hans udvalgsmedlemsskaber ligger på andre emner – følger ganske godt med i EU’s energipolitik via månedlige Renew Europe-møder med fx den liberale energikommissær Kadri Simson.

Krig, klima, digitalisering og EU-udvidelse

Morten Løkkegaard genopstiller til Europa-Parlamentet, når der er valg i juni 2024. Han er indstillet som spidskandidat for Venstre. Om han kommer til at stå nummer 1 på listen, afgøres til november.

Og valgemnerne? Morten Løkkegaard regner med, at ’krig og alt, hvad det medfører’ sammen med klima og digitalisering bliver de varme emner – herunder naturligvis økonomi.

– For at fremtidssikre EU’s økonomi og grønne omstilling er det en topprioritet at sikre vores adgang til strategiske ressourcer som sjældne jordarter, der er afgørende for grøn teknologi. Og så er det en vigtig prioritet at styrke hydrogenbranchen i EU endnu mere, siger Morten Løkkegaard.

En mærkesag for Venstre er også at tage et opgør med medlemslande, som undlader at gennemføre fælles regler frem mod 2030:

– Især fordi det er en bunden opgave, at de ambitiøse mål, som klima- og energilovgivningen ’Fit for 55’ fastsætter, faktisk overholdes i alle EU-lande. Fx kunne man forestille sig en taskforce, der overvåger, om EU-lande og faktisk håndhæver vores grønne lovgivning, fortæller han.

En EU-udvidelse med Ukraine, ’der kan komme ind i EU med rekordfart’, og Balkan trænger sig også på.

– Det vil være logisk at få dem med, så de ikke støtter Putin, men det er klart, at et EU-35 er et helt andet EU. Værdier kan blive et tema, forudsiger Morten Løkkegaard.

Flere artikler fra serien 'Energi til et Europa under forandring'