Cool energibranche søger (masser af) arbejdskraft til grøn omstilling
Topmødet ’Danmark - Europas elektriske supermagt’ brainstormer på, hvordan energibranchen kan få besat 400.000 jobs frem mod 2030.
Formand Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bekræfter på Green Power Denmarks topmøde, at udfordringen med at sikre kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling er massiv. Foto: Jeppe Carlsen
En tredobling af elproduktion og -forbrug i løbet af 2020’erne kræver investeringer på 475 mia. kr. i bl.a. grøn energiproduktion, elnet, Power-to-X og data/digitalisering frem til 2030. Derudover bliver der behov for 400.000 årsværk frem til 2030 til at udføre den grønne omstilling, der kan bringe Danmark frem til sit klimamål og frigøre os fra russisk energi.
De svimlende nøgletal fremgår af en fremskrivning, som Green Power Denmark netop har fremlagt på topmødet ’Danmark - Europas elektriske supermagt’, hvor knap 500 deltagere deltog.
I løbet af topmødedagen spinder behovet for rekruttering af kvalificerede mennesker på et rødglødende arbejdsmarked sig gennem oplæg på oplæg. Mangel på hænder/hjerner risikerer nemlig at blive en alvorlig hæmsko for den grønne omstilling, hvis der ikke sættes ind og sikres kompetente mennesker i alle aldre.
Uddannelse, uddannelse, uddannelse
Formand Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bekræfter, at udfordringen er massiv. Beregninger fra før den nye Esbjerg-erklæring mellem Belgien, Danmark, Nederlandene og Tyskland om 65 GW havvind i 2030 viser ifølge Lizette Riisgaard, at der bliver behov for over 200.000 årsværk svarende til 4-5 Femern-forbindelser.
I beregninger inklusive Nordsø-erklæringen, der stiler mod 150 GW havvind i 2050, tilsat flere ansatte til at sikre en multimilliard kroner stor eksport af energiteknologi, når FH op på ½-1 million årsværk frem mod 2050 svarende til 10-20 Femern-forbindelser.
– Løsningen er uddannelse, uddannelse og uddannelse, anbefaler Lizette Riisgaard og uddyber: Opgaven handler bl.a. om uddannelse af flere unge, efteruddannelse/livslang læring og omskoling ’med ret til at skifte spor uden at få undermineret sin økonomi’.
FH-formanden glæder sig over, at Green Power Denmark sætter behovet for kvalificeret arbejdskraft på dagsordenen, og hun opfordrer branchen at gøre sig lækker overfor børn og unge, så de ikke af uvidenhed og per automatik vælger en gymnasieuddannelse. At energibranchen skal tage flere lærlinge, ligger i direkte forlængelse af en sådan kommunikationsindsats.
– I skal vise og forklare, at den grønne omstilling kan skabe et spændende liv for de unge, anbefaler Lizette Risgaard og påpeger, at energibranchen ikke er den eneste sektor, der fattes arbejdskraft i disse år. Konkurrencen på markedet for arbejdskraft er hård – og bliver formentlig endnu skarpere, vurderer hun, der hilser udenlandsk arbejdskraft velkommen ’på danske løn- og arbejdsvilkår’.
I skal vise og forklare, at den grønne omstilling kan skabe et spændende liv for de unge.
– Der findes 14 millioner ledige i EU, men med Danmarks ry og rygte er det nok ikke lige os, de tænker på først. Men ’go for it’, lyder opfordringen fra Lizette Risgaard, mens andre oplægsholdere på Topmøde 2022 mere end antyder, at der vil være behov for en koordineret dansk charmeoffensiv, hvis den operation skal lykkes.
Behov for 45.000 nye medarbejdere om året
De nye data fra Green Power Denmark peger på, at der er behov for mange forskellige typer arbejdskraft for at sikre den grønne omstilling. De beregnede 400.000 årsværk svarende til 45.000 fuldtidsbeskæftigede årligt til 2030 kan deles op på 20 procent videnstunge, 50 procent faglærte og 30 procent ufaglærte.
– Vi har brug for alle, fastslår viceadm. direktør Jan Hylleberg fra Green Power Denmark, der med alle mener alle – inklusive langt mere udenlandsk arbejdskraft. En udfordring her er, at eksempelvis Tyskland og Polen skal igennem en endnu vildere grøn omstilling, der også kræver arbejdskraft, påpeger Jan Hylleberg.
En del af de eftertragtede videnstunge kolleger er eller bliver uddannet som ingeniører. IDA-formand Laura Klitgaard melder om noget nær nul arbejdsløshed blandt hendes medlemmer:
– Men vi har opdaget, at hver sjette ingeniør forlader arbejdsmarkedet uden at ville det, siger Laura Klitgaard, der konkluderer, at der med invitationen til denne gruppe af ældre ingeniører ligger et uudnyttet potentiale.
Energibranchen har stort fokus på stærkstrømsingeniører, men Laura Klitgaard håber, at selskaberne får øjnene mere op for, at der også findes mange andre typer ingeniører, der kan gøre nytte. Derudover advokerer hun for en hurtigere faglig indslusning af unge ingeniører ved hjælp af sparring fra seniorer.
Hyldest til lærlinge-oprøret
Sekretariatsleder Mikael Bay Hansen fra Dansk Metal, hvor ledigheden udgør 1,8 procent og lønnen er ’god’, glæder sig over, at lærlinge over hele landet gør oprør. Efter et klimavalg i 2019, en række klimapartnerskaber og et politisk mål om 70 procent færre klimaudledninger i 2030 er banen kridtet op til handling.
– En kæde er ikke stærkere end det svageste led. Vi mangler guttermændene, siger Mikael Bay Hansen, der opfordrer energibranchen til at hjælpe med at tale erhvervsskolerne op, så de kan få tidssvarende faciliteter, højere prestige og flere studerende.
Derudover er Dansk Metal også klar til ’at tage et opgør med optaget’ på de almene gymnasier, fastslår han, der altså til glæde bl.a. for de danske produktionsvirksomheder vil dreje flere unge i retning af faglært arbejdskraft. Lizette Risgaard er inde på det samme: Vi dimensionerer antallet af studerende på nogle uddannelser, men af hensyn til samfundet er vi nødt til at gøre det med alle uddannelser, mener FH-formanden.
Ruslands energi – Kinas teknologi
Med klimakrisen, som forskere advarer om kun bliver større, hvis ikke verden handler hurtigere end hidtil, og en forsyningskrise som følge af Ruslands krig mod Ukraine er den grønne omstilling blevet en dobbelt nødvendighed.
Læg dertil udfordringer i globale forsyningskæder, forstærket af corona-pandemien, der kan vokse sig til en uoverskuelig størrelse, hvis Vesten og Kina på et tidspunkt sætter hårdt mod hårdt. Allerede nu spørger EU-politikere sig selv, om industripolitikken skal fokusere mere på egenproduktion af nøglekomponenter til den grønne omstilling.
Et sådant skifte vil påvirke udbuddet af arbejdskraft, men adm. direktør Kristian Jensen fra Green Power Denmark finder overvejelserne uhyre relevante. Lige nu er EU’s fokus på at blive fri af russisk olie, naturgas, kul og uran.
– Vi skal gøre os uafhængig af russisk energi, men prisen må ikke være, at vi bliver afhængig af kinesisk teknologi. Vi skal sikre industri, viden og intellektuelle rettigheder – og arbejdspladser – i vores område, siger Kristian Jensen.
Sæt handling bag flotte ord og planer!
En forudsætning for, at der bliver brug for de mange nye kolleger, er, at det danske samfund sætter handling bag ord og flotte mål. Adm. direktør Henrik Andersen fra Vestas påpeger, at der i 2021 kun blev solgt tre landmøller , og at der i de to forgangne år kun er installeret godt 300 MW landvind. Skal den grønne omstilling lykkes, er der behov for 2.000 MW årligt.
– Vi har 6.000 Vestas-medarbejdere i Danmark. Hvis det ikke kommer til at gå hurtigere, så må nogle af arbejdspladserne skifte til andre markeder, siger Henrik Andersen, der dog forventer, at det snart lykkes at få sat tempoet op.
Vestas forsøger at gøre sig attraktiv for nogle af de unge med et uddannelsesprogram med mulighed for at få erfaringer fra forskellige steder i verden. Henrik Andersen lægger også op til et tættere samarbejde mellem industri og uddannelsesinstitutioner.
– Den unge generation skal synes, det er cool at arbejde med vedvarende energi, fastslår Henrik Andersen.
Uden elnet ingen grøn omstilling: Akut mangel på kolleger
Netselskaberne Cerius og Radius, der med hjælp fra serviceselskabet Nexel driver de fleste af de lokale elnet øst for Storebælt, mangler arbejdskraft til at sørge for vedligehold, forstærkninger og nettilslutninger af bl.a. nye energianlæg, boligområder og udstyr til elbilopladning.
– Vi er ved at ansatte en masse nye kolleger, siger bestyrelsesformand Knud Pedersen, der regner med at øge antallet af ansatte fra 550 til 650 inden for et år. Altså ekstra 100 kvinder og mænd - plus dækning af ’huller’ efter opsigelser og pensioneringer.
Derudover har Cerius og Radius tre større aftaler med underleverandørerne Bravida, Kemp & Lauritzen og Nordkysten/Eltel. Knud Pedersen vurderer, at de har et tilsvarende behov for opmanding.
– Vi vil gerne som netselskab gå i offensiven, men vi risikerer at skyde for lavt, siger Knud Pedersen som et billede på, hvor travlt netselskaberne har med den grønne omstilling i øjeblikket.
