WIND ENERGY DENMARK

Dronerne kommer

I jagten på lavere omkostninger i havvindsektoren er droner et vigtigt redskab til at erstatte omkostningstunge menneskelige inspektioner af bl.a. vindmøllevinger. Mulighederne er uanede, og fremtiden bliver måske, at hver vindmøllepark - eller sågar havvindmølle - får sin egen drone.

Mads Jørgensen fra Upteko på Wind Energy Denmark 2022

Mads Jørgensen fra Upteko på Wind Energy Denmark 2022. Foto: Peter Alexandersen

For tiden er autonome flyvende droner i Nordsøen måske mest forbundet med suspekte overflyvninger ved danske og norske olie- og gasinstallationer. Heldigvis er der også langt mere fredelige og legitime formål, som droner kan benyttes til.

En række af disse formål blev diskuteret af en gruppe deltagere, da de to startup-virksomheder, Upteko og Quali Drone, præsenterede deres løsninger og udfordringer på Wind Energy Denmark.

– Der er så mange sensorer på droner i dag, at kun fantasien sætter grænser for de opgaver, de kan udføre. Når dronerne på sigt bliver en mere permanent del af havvindmølleparker, så skal de være mest muligt i luften, påpegede Jesper Smit, der er direktør for Quali Drone, der startede i 2019.

Om Wind Energy Denmark 2022

Green Power Denmark, Energy Cluster Denmark og Dansk Forskningskonsortium for Vindenergi var værter for Wind Energy Denmark 2022 på DTU Risø Campus’ testhal for vindmøllevinger.

...

Virksomheden specialiserer sig i software og AI-billedbehandling, hvor tekniske tegninger af en vindmølle kan blive lagt ind i dronen, hvorefter dronen gentagne gange over tid fotograferer samme vindmølle, og derigennem kan opdage skader, korrosion eller andre uønskede forandringer. I dag anvendes virksomhedens software og droner ved Bladt Industries i Aalborg, hvor alle nyproducerede overgangsstykker (transition pieces, TP) overflyves og fotograferes og tilføjes den virkelige vindmølles digitale tvilling. Dermed undgås en manuel kvalitetskontrol af hvert overgangsstykke. Projektet er udviklet sammen med EUDP.

Quali Drones software ventes ifølge Jesper Smit at skulle indgå i vingemonitorering på Thor havvindmøllepark fra 2028, og skal inden da færdigudvikles på andre havvindmølleparker ejet af RWE i EUDP-projektet AQUADA-GO.

Unik dansk ladeboks

Imens Quali Drone satser på softwareudvikling og ’off the shelfe’-droner, har Upteko udviklet deres egen drone og en lukket ladeboks.

– Vi ønsker at tilbyde en fuldautomatisk droneløsning med en drone i egen lade-station, der kan udføre opgaver ude ved havvindmøllerne. I dag er vi fokuseret på at tilbyde løsninger til inspektion af vindmøller, men på sigt vil vi også gerne bruge vores dronesystem til at løse andre udfordringer på havet ved havvindmøllerne , siger Mads Jørgensen, der er director og partner i Upteko.

I dag er dronesystemet installeret på et skibs fra DFDS, og virksomheden forventer, at de fra 2023 kan lave en løsning til havvindmølleparker, hvormed der kan foretages vingeinspektion.

– Det er dyrt og besværligt at finde skader på vindmøllevinger, men med en lokalt placeret automatisk drone kan vi foretage inspektioner, hvis møllerne alligevel er stoppet til service, eller vingerne står stille af andre grunde, siger Mads Jørgensen.

Upteko fik i 2021 knap 10 mio. kr. fra EUDP sammen med Esvagt, SDU, EIC og Siemens Gamesa til at udvikle projektet, der kaldes FOD4Wind, yderligere.

Det er dyrt og besværligt at finde skader på vindmøllevinger, men med en lokalt placeret automatisk drone kan vi foretage inspektioner, hvis møllerne alligevel er stoppet til service, eller vingerne står stille af andre grunde.
Mads Jørgensen, director og partner i Upteko

Co-creation på tværs af fagligheder

Ved sessionen, der fandt sted i Wind Energy Denmarks innovationszone, blev konferencedeltagerne inddraget i processen med bl.a. at udtænke flere formål til fremtidens droner i havvindmølleparker. Her deltog bl.a. amerikanske, indiske og engelske aktører, og alle de ideer, der boblede frem, var til fri afbenyttelse for de to startups.

– Dagen har givet mange nye inputs, som vi tager med videre, bl.a. ideen om at tænke endnu mere ud af boksen og bruge vores droner til reparation af malingsskader eller opsætning af kraner, siger Mads Jørgensen.

– Det er godt med mange ideer og input. Noget har vi allerede undersøgt, og her står loven i vejen for at gøre tanker til virkelighed. Helt konkret er der en udfordring i, at dronerne i dag skal styres af en pilot eller kan have en grad af automatisering. Der er stadig udfordringer i den nationale og internationale lovgivning, som der med fordel kan kigges ind i, for at gøre den fuldstændige autonome droneflyvning mulig, siger Jesper Smit.

Nyheder direkte i din indbakke?