ELNET ER 'NEED TO HAVE'

Elnettet skal være klar til ellastbiler og meget mere

Formanden for Business Region Aarhus efterlyser stærkere elnet, fordi det bliver et stadig vigtigere konkurrenceparameter for virksomheder og kommuner. Elnettet er altså blevet lokal erhvervspolitik. Rambøll vurderer, at der er behov for investeringer for 110 mia. kr. i nye elnet frem til 2040 for at matche den grønne omstilling, hvor elforbruget vokser massivt efter årtiers stabilitet.

Mette Rose Skaksen på konference 2. marts 2023

Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen fra Green Power Denmark: 'Usikkerheden ligger i den økonomiske regulering. Den gør det sværere at planlægge de langsigtede investeringer'. Foto: Charlotte Ellegaard Andersen.

En østjysk transportvirksomhed skal omstille 160 dieseldrevne lastbiler til mere klimavenlige alternativer. Grøn elektricitet er inde i billedet, men kan elnettet levere varen? Hvornår kan vognmanden få sin nettilslutning?

Spørgsmålene bliver rejst af Frands Fischer, formand for Business Region Aarhus og S-borgmester i Skanderborg Kommune, på torsdagens konference for elnetselskaber, VE-udviklere, rådgivere, kommuner og andre interessenter om, ’Hvordan får vi tempo på udbygningen af elnettet, så vi når Danmarks klimamål?’.

– Grøn strøm er kritisk infrastruktur for virksomhederne, fastslår Frands Fischer.

Han peger på, at mange danske virksomheder af deres forretningspartnere bliver mødt med stigende krav til dokumentation for deres klimaaftryk. Uden dokumentation bl.a. for indkøb og brug af klimavenlig elektricitet risikerer vognmænd og mange andre virksomheder ifølge Frands Fischer at ryge ud af business både på det danske marked og til eksport.

Behov for en bølge af investeringer

For at vognmanden med de 160 lastbiler (og mange andre nye forbrugskunder) kan få koblet udstyr på elnettet, skal elnetselskaberne investere massivt i ledninger, kabler og transformerstationer.

I en ny analyse påpeger Rambøll på baggrund af data fra Energistyrelsen, at der frem til 2040 skal investeres 110 mia. kr. i transmissions- og distributionsnet alene for at holde trit med den grønne omstilling. Læg dertil reinvesteringer i eksisterende elnet, så det samlede elsystem kan matche et elforbrug, der i årtier har ligget på ca. 35 TWh/år, men vokser til over 150 TWh/år i 2040.  

En analyse, Green Power Denmark fremlægger om kort tid, opgør de samlede investeringer alene i distributionsnettet til et tocifret milliardbeløb frem til 2030.

– Elnetselskaberne er trukket i arbejdstøjet. De ser deres processer igennem og samarbejder tæt med Energinet om at sikre elnet til tiden. Usikkerheden ligger i den økonomiske regulering. Den gør det sværere at planlægge de langsigtede investeringer, siger viceadministrerende direktør Mette Rose Skaksen fra Green Power Denmark.

Elnet er lokal erhvervspolitik

Samtidig med at et styrket elnet skal matche et kraftigt stigende forbrug, skal Danmark også producere langt mere elektricitet fra vindmøller og solceller. For eksempel peger Rambøll på, at kapaciteten alene på solenergi kan stige fra knap 2 GW til 27 GW i 2040 og 34 GW i 2050.

Østjyske Frands Fischer vurderer, at lige præcis dén virkelighed er ved at gå op for stadig flere af landets 98 kommuner, og han ser et gryende skifte i kommunernes tilgang til elbranchen. Adgang til grøn strøm er, vurderer Frands Fischer, afgørende for kommunernes erhvervspolitik både i relation til at fastholde og tiltrække virksomheder.

– Elnettet er ved at skifte fra ’nice to have’ til ’need to have’. Østjylland er skiftet, fastslår Skanderborg-borgmesteren, der forudser hurtigere kommunal sagsbehandling, når det handler om at indpasse elnet og grøn el, netop fordi det nu og i årene frem handler om erhvervspolitik med tilhørende arbejdspladser og indtægter.  

Elnettet er ved at skifte fra ’nice to have’ til ’need to have’.
Frands Fischer (S), borgmester i Skanderborg Kommune

Vice president Stine Grenaa Jensen fra Energinet oplever samme skifte i kommunal mentalitet. For få år siden blev hun kimet ned af vrede borgmestre, når hun og hendes kolleger tegnede højspændingsledninger ind på planlægningskort gennem pågældendes kommune.

– Nu får jeg skæld ud, hvis kommunen ikke er med på kortet, oplyser Stine Grenaa Jensen fra Energinet, der som statsejet selskab driver elektricitetens motorveje og har ansvar for Danmarks forsyningssikkerhed på el og gas.

Dialog på kryds og tværs

De knap 40 distributionsselskaber, der typisk er forbrugerejede, har hånd i hanke med elektricitetens landeveje. Bestyrelsesformand Knud Pedersen fra det østdanske elnetselskab Cerius-Radius oplever, at en del kommuner kan være tunge at danse med, for eksempel når det handler om at finde plads til nye transformerstationer. Derfor hilser han det velkomment, hvis kommunerne omfavner den del af den grønne omstilling, der handler om el-infrastruktur. Dialog på kryds og tværs er afgørende, mener Knud Pedersen og med ham mange andre på konferencen.

– Alle skal forstå opgavens størrelse, fastslår Knud Pedersen med de store tal fra Rambøll og Green Power Denmark in mente.

’Oversat’ til konkrete aktiviteter hos Cerius-Radius drejer det sig bl.a. om, at der nu skal opstilles fire 50/10 kV-transformerstationer om året – mod en hvert fjerde år for få år tiden. Cerius-Radius er oppe på at behandle 42.000 anmodninger om nettilslutning om året – heraf en del uhyre komplekse.

– Opgaven er historisk. Vi står lige midt i det, siger Knud Pedersen, der i Cerius-Radius investerer to milliarder kroner om året i elnet. Han melder om ’fuld power’ på at løse opgaverne, men efterlyser sikkerhed for de fremtidige investeringer via en justeret regulering af elnetselskaberne.

Fokus på data og kunder

Administrerende direktør Carsten Bryder fra det jyske netselskab N1 kan også berette om stigende investeringer. Netselskabet forventer at bruge 1,3 mia. kr. på anlæg i år mod ca. 900 mio. kr. i 2022. Tæt samarbejde med kommuner, ladeoperatører og andre kunder bl.a. om udnyttelse af data ses af Netselskabet N1 som afgørende for, at kapaciteten i elnettet kan blive udnyttet bedre.

➤ Læs 'Elektrificering udfordrer kapaciteten i elnettet' hos Intelligent Energi

– Vi befinder os i kasser med forskellige incitamenter. Vi skal blive bedre til at tale sammen på tværs af brancher, siger Carsten Bryder på konferencen, hvor ’dialog’, ’regulering’ og ’forudsigelighed’ er nogle af de nøgleord, deltagerne fremhæver i en elektronisk afstemning om, hvad der skal til for at sætte tempoet i vejret på den grønne omstilling.

Et af budskaberne fra torsdagens samtaleterapi om elnettets fremtid er også, at de fleste af de over 100 aktive gæster hellere ser over- end underinvesteringer i elnet.

Elnetselskaberne bliver straffet økonomisk for at tænke forud og have komponenter på lager.
Carsten Bryder, adm. direktør, Netselskabet N1

Fra stabilitet til ekspansion

Elnetselskaberne drives som regulerede monopoler, men det bliver fremhævet igen og igen på konferencen: Virkeligheden er ændret fra stabilitet (konstant elforbrug på 35 TWh i flere årtier) til voldsom ekspansion med pres på elsystemet og pres på de globale forsyningskæder, der skal sikre transformerstationer, kabler og andet udstyr årtier frem.

Ny virkelighed – ny regulering, mener N1:

– Elnetselskaberne bliver straffet økonomisk for at tænke forud og have komponenter på lager. Også hvis vi investerer i cybersikkerhed bliver vi straffet, påpeger Carsten Bryder, der opfordrer regeringen og Folketinget til at fremelske en tillidsbaseret regulering i kombination med en snarlig implementering af et allerede vedtaget grønt tillæg til investeringer i den omfattende elektrificering.

Konferencen ’Hvordan får vi tempo på udbygningen af elnettet, så vi når Danmarks klimamål?’ var arrangeret af Rambøll, Energinet og Green Power Denmark. 

Nyheder direkte i din indbakke?