Folketingsbeslutning om indfødningstariffer for elproducenter træder i kraft til nytår
Lovkrav gør, at producenter af elektricitet fra bl.a. vind- og solenergi fra 1. januar 2023 skal dække de omkostninger, produktionen medfører i det kollektive elnet. Betalingen dækker omkostninger til drift og nettab.
Fra 1. januar 2023 skal producenter af elektricitet som noget nyt betale indfødningstariffer til de lokale elnetselskaber. Indfødningstarifferne skal dække de driftsomkostninger – herunder nettab – som produktionen medfører i elnettet.
Indfødningstarifferne bliver indført på baggrund af Folketingets beslutning om at indføre en tarifbetaling, som afløser for den såkaldte udligningsordning, der hidtil har dækket netomkostningerne forbundet med VE-anlæg.
Indfødningstarifferne er en betaling pr. kWh, som bl.a. vindmøller, solceller og kraftvarmeværker skal lægge for at levere strøm til det kollektive distributionsnet (0,4-60 kV), så elektriciteten dermed kan stå til rådighed for kunderne på det frie elmarked. Indfødningstarifferne skal dække omkostninger til drift af det lokale elnet – herunder nettab – som følge af den pågældende produktion.
Efter et længere forarbejde i dialog med kunder, interessenter og myndigheder er sagen nu så langt, at elnetselskaberne har varslet niveauerne for de nye tariffer. Dermed er det muligt for VE-udviklere, anlægsejere og andre interessenter at danne sig et overblik over den kommende producentbetaling.
Indfødningstarifferne er fastsat i overensstemmelse med elforsyningslovens regler om bl.a. rimelighed, gennemsigtighed og ikke-diskrimination. Et vigtigt princip er, at priserne skal afspejle elnettets omkostninger. Den bagvedliggende metode er godkendt af Forsyningstilsynet.
Variation mellem netselskaber
Niveauerne for indfødningstarifferne for den samme type producent varierer mellem landets 40 netselskaber.
Forskellene opstår blandt andet, fordi elnettet i områder med meget forbrug og lille produktion nemt kan opsuge elproduktion uden store ekstraomkostninger. Derfor er elnettets omkostninger ved indfødning her relativt små, og indfødningstarifferne kan sættes lavt – som det typisk gælder for hovedstadsområdet, Østjylland og Fyn.
Omvendt vil indfødningstarifferne være højere i oplandsområder, hvor der er lavere forbrug og meget VE-produktion – for eksempel i Nord- og Vestjylland.
Modellen med regional variation afspejler et politisk ønske om, at producenters indfødningsbetaling bliver geografisk differentieret. Tariffen skal altså afspejle elnettets omkostninger i forbindelse med transport af produceret strøm i de forskellige dele af Danmark.
Hvem er omfattet - hvad skal man betale?
Alle producenter, der føder ind på elnettet, skal som udgangspunkt betale indfødningstarif. Den konkrete tarif vil afhænge af, hvilket netselskab man er kunde hos, og hvor i nettet, ens anlæg er tilsluttet.
Netselskaberne opererer med forskellige typer kunder, hvor C-kunder i denne sammenhæng primært er private hjem med solceller. De fleste husstande og eksisterende vindmøller og varmeværker vil være C, B-lav eller B-høj-kunder, som vil få indfødningstariffer på i gennemsnit 2-3 øre/kWh.
Nyere og større VE-anlæg vil typisk være A-lav og A-høj-kunder, som i gennemsnit vil få en tarif på 0,5-1,0 øre/kWh. Da der er stor spredning mellem netselskaber med meget og lidt VE, bør man henvende sig til sit netselskab for at få oplyst den eksakte sats.
Udover netselskabets tariffer skal el-producenter typisk også betale en indfødningstarif til transmissionsselskabet Energinet.
Produktionsanlæg omfattet af aftagepligt - det drejer sig om mange husstandssolceller og en del ældre vindmøller - er i VE-loven fritaget for at betale indfødningstariffer.
Niveau bestemmes af høje elpriser
Indfødningstariffernes niveau er i høj grad bestemt af de nuværende ekstreme elpriser. Indfødningstariffen dækker nemlig bl.a. det varmetab, der er i det kollektive net, når produktion bliver født ind. Netselskaberne skal købe, hvad der svarer til nettabet på det frie marked. På landsplan drejer det sig om 1,3 mia. kWh.
En del af dette nettab er drevet af lokal indfødning af produktion i nettet. Nettabet kan blive betragtelig i områder med meget VE-produktion, hvis der ikke er så meget forbrug i det pågældende område. Elektriciteten skal dermed flyttes over længere afstande.
Med det aktuelle niveau for priser på elmarkedet vurderer Green Power Denmark, at den andel af indfødningstarifferne, der går til nettabsomkostninger, udgør hele 80-90 procent i de produktions-dominerede netområder i 2023. Hvis der sker en normalisering af elpriserne, vil indfødningstarifferne alt andet lige følge med ned.