FAKTANOTAT

Forskere: Atomkraft i Danmark er en dårlig idé

Den grønne omstilling bliver både markant langsommere og dyrere, hvis vi erstatter den igangværende VE-udbygning med atomkraft herhjemme. Det viser nyt notat af forskere ved Aalborg Universitet udarbejdet i et samarbejde med forskningskolleger fra DTU, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Olkiluoto 3 / finsk a-kraftværk

Det finske a-kraftværk Olkiluoto 3 havde en byggetid på 17 år. Foto: TVO

Atomkraft er en dårlig idé, hvis Danmark hurtigst og billigst skal blive et grønt og fossiltfrit samfund. Sådan lyder konklusionen i notatet ”Fakta om Atomkraft i Danmark”, hvor der er regnet på fordele og ulemper ved at indføre atomkraft som en del af den grønne omstilling i Danmark. Notatet viser bl.a., at atomkraft er markant dyrere end vind- og solenergi – selv hvis atomkraftværkernes evne til at balancere energisystemet indregnes. 

– I dag kræver vind og sol i Danmark hverken tilskud eller prisgaranti fra staten. Ved det seneste udbud af Thor Havvindmøllepark på 1.000 MW fik staten 2,8 mia. kr. ind grundet stor konkurrence. Til sammenligning kræver opførelsen af atomkraft i England en garanti på omkring 80 øre/kWh i 35 år, skriver forskere, der baserer konklusionerne på data baseret på forudsætningerne for europæisk atomkraft og vedvarende energi i Danmark.  

I alt 16 energiforskere har bidraget til notatet, hvis hovedforfattere er Jakob Zink Thellufsen, Brian Vad Matthiesen og Henrik Lund, som er ansat ved Institut for planlægning ved Aalborg Universitet.

– I den seneste tid har der været en debat om, hvorvidt atomkraften kan og børe være en del af den grønne omstilling af Danmark (…). Det er en fordel for debatten, at den bliver så faktabaseret som muligt. Målet med notatet er at bidrage til dette, skriver forskerne i indledningen om begrundelsen til notatet.

Grøn omstilling er langsommere med atomkraft  

Problemet med atomkraft er dog ikke kun, at det er markant dyrere, hvis du sammenligner med vind og sol. Hertil kommer, at et atomkraftværk i Danmark, ifølge forskerne, realistisk set tager over 20 år at opføre. Til sammenligning tager det mindre end den halve tid at opføre et solanlæg eller en vindmøllepark:

– I dag er byggetiden på et atomkraftværk i Vesteuropa ca. 15 år målt fra byggestart til ibrugtagning. Hertil kommer en planlægningstid på størrelsesordenen 5 til 8 år. Det kan også sammenlignes med en byggetid for vind og sol på 2 til 3 år plus en planlægningstid på i størrelsesordenen 1 til 6 år, står der i rapporten.   

Nedenfor ses en figur fra notatet, der viser byggetiden for tre europæiske atomkraftværker versus etableringen af danske sol- eller vindanlæg. Notatet henviser til atomkraftværkerne Hinkley Point C i Storbritannien, Olkiluoto 3 i Finland og Flamanville i Frankrig.

Byggetider for forskellige teknologier
Kilde: Fakta om Atomkraft i Danmark

En investering i et atomkraftværk på 1.000 MW vil, ifølge forskerne, øge de årlige omkostninger for statskassen med 1,5-2 mia. kroner - alt efter om atomkraftværket erstatter dele af en landvindmøllepark eller en havvindmøllepark.    

– Atomkraft egner sig ikke til reservelast for vedvarende energi i perioder, hvor der ikke er vind eller sol. Prisen på elektricitet fra et atomkraftværk bygget til reservelast ville være lige så dyr som fra et gasfyret kraftværk med de nuværende ekstremt høje gaspriser, og langt højere end den forventede omkostning til et gasfyret spidslastkraftværk baseret på grøn gas i fremtiden. For atomkraftværket vil denne pris gælde i alle 60 år af værkets levetid, skriver forskerne.

Atomkraft ikke relevant i dansk sammenhæng

Jacob Klivager, der er afdelingschef for land og marked i Green Power Denmark, hilser forskernes indspark i debatten for versus imod atomkraft i Danmark, velkommen:  

– Det er positivt, at forskerne har givet os tal på, hvad prisen er for ny europæisk atomkraft i forhold til, hvad det koster at opføre vind- og solenergi, og det er vel at mærke indregnet udgifter til balancering. Det giver os mulighed for at træffe beslutninger om den fremtidige energiforsyning på et faktuelt grundlag - og det er der brug for, siger Jacob Klivager.  

– Grundlæggende bekræfter tallene også vores formodning: At atomkraft ikke er relevant i en dansk sammenhæng. I Danmark er vi på rette vej mht. økonomi og forsyningssikkerhed. Med baggrund i de lokale, ideelle vejrforhold, en veludbygget fjernvarmesektor samt et velfungerende, moderne energisystem, har vi truffet et rigtigt valg ved målrettet at skabe et vedvarende energisystem uden brug af atomkraft, fortæller Jacob Klivager.

 Det viser notatet

  • Fordelen ved mindre ubalancer i systemet pga. et atomkraftværk på 1.000 MW i det danske energisystem kan udtrykkes som en økonomisk fordel på 150-180 mio. kr. pr. år. Denne fordel opstår ved sparede investeringer i elektrolysekapacitet svarende til, hvad alternativet baseret kun på vedvarende energi kræver for at eliminere de ubalancer, der opstår, når den vedvarende energi ikke producerer.
  • Fordelen ved mindre spids- og reservelast kan tilsvarende opgøres til potentielt at spare ca. 200 mio. kr. pr. år. Samlet vil investeringen i et atomkraftværk på 1.000 MW imidlertid øge de årlige omkostninger til den danske energiforsyning med 1,5 - 2 mia. kr., alt efter om det erstatter en del af de danske havvindmølleparker eller danske landvindmølleparker.
  • Selv når atomkraftens fordele indregnes, så vil en grøn omstilling med atomkraft altså være markant dyrere end en grøn omstilling uden atomkraft. Hertil kommer ulemper i form af dels sikkerhedsrisikoen ved at placere et atomkraftværk i Danmark, og udfordringen med at finde et sted at deponere det radioaktive affald.
Kilde: Fakta om Atomkraft i Danmark: Input til en faktabaseret diskussion af fordele og ulemper ved atomkraft som en del af den grønne omstilling i Danmark

 

Nyheder direkte i din indbakke?