Sameksistens

Ganske få fugle kolliderer med vindmøller

Konference i København Zoo sætter fokus på samlivet mellem vindmøller/solceller og fugle, dyr og planter. Alle er enige om, at vi skal adressere begge de globale kriser inden for klima og biodiversitet, men hvordan udvikler vi en guldstandard for sameksistens?

Biodiversitetskonference i Zoo

En stuvende fuld biograf i København Zoo lagde lokaler til debat om grøn energi og natur – og om hvordan giver vi plads til begge dele. Foto: Matilde Sehested Langeland.

Fugle dør. Fugle dør hver eneste sekund, men meget sjældent skyldes det kollisioner med vindmøller. Det dokumenterer forskning fremlagt på konferencen ’Grøn energi og natur – hvordan giver vi plads til begge?’ arrangeret af Green Power Denmark i Københavns Zoo.

- Det største problem er ikke vindmølleparker – det er forgiftning, siger mag. dr. Rainer Raab fra Technisches Büro für Biologie i Østrig på baggrund af omfattende studier af den smukke rovfugl rød glente.

Sammen med kolleger har Rainer Raab monteret sendere på 2250 glenter og kan dermed følge fuglenes liv og færden ned i mindste detalje. Mange befinder sig i Tyskland, Holland og Østrig om sommeren og Frankrig, Spanien og Italien om vinteren. Nogle få af dem har med sendere som teknologisk rygsæk været på besøg i Danmark, hvor glentebestanden i øvrigt er i stærk vækst.

Flere gange hver dag tjekker forskerne data for at finde ud af, om ’deres’ glenter kan være døde. Når senderen sender signaler, der kan tyde på længerevarende inaktivitet, forsøger de inden for 24 timer at finde fuglen for at kunne komme med et så præcist som muligt bud på dødsårsagen. De fleste bliver fanget og spist af andre rovfugle/rovdyr – altså en naturlig død.

- Vindmøller har en meget lille indflydelse på bestanden af rød glente, fastslår Rainer Raab og peger på ulovlig forgiftning, ulovlig skydning og trafikdrab som nogle af de menneskeskabte dødsårsager, der kommer før kollisioner med vindmøllevinger.

Gæs og traner viger udenom

Seniorrådgiver Ole Roland Therkildsen fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet har sammenfattet resultater fra danske undersøgelser af samkvemmet mellem vindmøller og fugle.

Ved Klim Fjordholme tæt på det fuglefantastiske naturområde Vejlerne i Thy er der studeret kortnæbbet gås og trane, og ved Testcenter Østerild få kilometer længere mod vest har forskerne kigget på sangsvanernes flyveture mellem de meget høje forsøgsmøller.

Vi skal sætte en guldstandard for sameksistens i Danmark – til inspiration for resten af verden.
Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark

Endelig er der også forskere, der har studeret adfærd for kortnæbbet gås, der også er i vækst som bestand, i forbindelse med flere vindmølleparker.

- De store fugle er vældig gode til at undgå kollisioner. Antallet af kollisioner er meget lavt, konkluderer Ole Roland Therkildsen, der ser ’grundige forundersøgelser’ som nøglen til at lykkeligt samliv mellem vindmøller og fugle.

Samtidig anbefaler han – i lyset af Danmarks ambitioner om at firedoble elproduktionen fra vindmøller på land og femdoble den på havet – mere forskning i samlivet mellem fugle og møller.

Få sammenstød mellem vinger og fjer

Mens kollisioner mellem vinger af glasfiber og vinger af fjer ser ud til at være en minimal udfordring, så kan der nemlig også være andre effekter af at sætte VE-anlæg op. For eksempel kan fugle blive føle sig tvunget til at ændre flyveruter og søge føde på andre græsgange. I andre tilfælde kan deres normale habitat/levested blive ’nedlagt’ i forbindelsen med et teknisk anlæg, hvad enten det er en vindmølle- eller en solcellepark.

- Vi ved ikke, om møllerne fortrænger fugle, og vi har også ringe dokumentation for, om de afværgeforanstaltninger, der bliver lavet, virker, siger Ole Roland Therkildsen.

Spørgsmål om levevilkår for fugle, flagermus og sjældne padder fylder meget, når VE-anlæg er til debat – og kommer næppe til at fylde mindre i fremtiden. VE-anlæg rejses for med grøn energi at begrænse den globale opvarmning, og på det seneste har klimahensyn fået følgeskab af den energikrise, Ruslands krig mod Ukraine har ført med sig i slipstrømmen af død og ødelæggelse.

To brændende platforme

Samtidig vokser bevidstheden om, at Jorden også befinder sig i en, hvad adm. direktør Kristian Jensen fra Green Power Denmark kalder en ’brølende biodiversitetskrise’. De to FN-konventioner om klima og biodiversitet fra topmødet i Rio i 1992 har altså her efter 30 år kun i begrænset omfang forebygget en udvikling med to brændende platforme.

Siden Rusland startede krigen i Ukraine i februar 2022, er 120 MW landbaserede VE-anlæg blevet stoppet bl.a. med henvisning til naturhensyn, så for Kristian Jensen er der ingen tvivl om, at vi i Danmark skal udvikle nye metoder, så vi kan få hastigheden og kvaliteten op. Til gavn for den grønne omstilling, og til gavn for naturen:

- Vi skal sætte en guldstandard for sameksistens i Danmark – til inspiration for resten af verden, lyder visionen fra Kristian Jensen.

Grønne organisationer lover saglighed

En debat på Grøn energi og natur – hvordan giver vi plads til begge?’ giver en indikation af, hvor nogle af fronterne og nogle af samarbejdsmulighederne er.

Vicepræsident Sebastian Jonshøj fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) oplyser, at organisationen med over 130.000 medlemmer for nylig har skrevet ’klimahensyn’ op i sin strategi.

- Vi er for en massiv udbygning med VE, men det skal være på en bæredygtig måde og i overensstemmelse med naturgrundlaget, siger Sebastian Jonshøj, der i sager om VE-projekter lover at være saglig og undgå misbrug af borgere, der bekæmper vindmøller med næb og klør.

Sommerhusejere skal ikke misbruge fugleinteresser.
Hans Meltofte, medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Ornitologisk Forening

Hans Meltofte, der er medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), er på samme linje.

- Vores lokalafdelinger bliver kimet ned af grundejere, men sommerhusejere skal ikke misbruge fugleinteresser, fastslår Hans Meltofte, der dog også har røde linjer i forhold til udbygningen med vindmøller.

Millioner af vandfugle på besøg

For DOF er de lavvandede havområder sølv- og guldtøjet i den danske natur. Hvert år gæster 3-4 millioner vandfugle vores marinemiljø, og de bør ikke – mener DOF – tvinges bort af uheldigt placerede kystnære møller. En undersøgelse fra 2014 indikerer, at Horns Rev 2 har fortrængt 10.000 sortænder. DOF anbefaler i stedet, at vindmøller stilles op på større dybder længere ude på havet, hvor fugleinteresserne er minimale.

Ifølge en nylig rapport fra Biodiversitetsrådet er Danmark meget langt fra arealmålsætninger i EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 om, at 20 procent af naturen skal være beskyttet natur og 10 procent strengt beskyttet. Både for DN og DOF er det derfor vigtigt, at naturen visse steder bare får lov til at være natur:

- Vi har brug for helhjertet naturbeskyttelse, fastslår Hans Meltofte.

Læs også: Biodiversitetsrådet: Danmark har langt fra nok beskyttet natur til at vende tab til fremgang

Kamp om arealerne

Naturchef i Landbrug & Fødevarer, Karen Post Bache, peger på, at der er kamp om arealerne. En analyse fra Teknologisk Institut peger på, at vi har brug for 130 procent af vores areal til at nå, det vil gerne vil.

- Derfor skal vi invitere naturen ind i VE-projekterne og have kig på lavbundsjordene, siger Karen Post Bache med tanke på en række knap så produktive jorde, der ude af drift kan give klima- og naturfordele – og eventuelt huse VE-anlæg.

Afdelingschef Kristine van het Erve Grunnet fra Green Power Denmark mener, at rapporten fra Biodiversitetsrådet i sine anbefalinger tænker for meget i siloer. Hun opfordrer alle til at tænke kreativt og i nye alliancer. Fx kan forbud mod bundtrawl i visse områder på havet give markante fremskridt for biodiversiteten i det marine miljø.

- Vi skal gå i dialog om, hvorfor bestemte arter er truet – og finde løsninger. Vi skal prøve ting af og blive bedre til at samle og dele data, siger Kristine van het Erve Grunnet med en kraftig opfordring til at få et længe ventet CO-EX Lab for sameksistens etableret.

Artikel

Vindmøllesektoren er i fuld gang med at tilpasse deres aktiviteter og finde på nye løsninger, der tager større hensyn til natur– og...

 

Nyheder direkte i din indbakke?