Nye vinde blæser over gamle Frederiksberg
Frederiksberg Forsyning har vendt rundt på sin ledelsesstruktur, hvor forbrugere, medarbejdere og eksterne bestyrelsesmedlemmer nu sidder på flertallet af pladserne i bestyrelsen. Vi tog en snak med formandskabet.
Det er nye tider på Frederiksberg.
Ikke bare er det politiske flertal skiftet efter mere end 100 år i kommunen, der ligger omsluttet af København som blommen i et spejlæg. Også kommunens forsyningsselskab, Frederiksberg Forsyning, har taget livtag med ’plejer’ og organiseret bestyrelsen og bestyrelsesarbejdet på en helt ny måde.
Et af mange vidnesbyrd om de nye tider er, at formanden hedder Laura Lindahl og er konservativ, selvom Socialdemokratiet sidste år erobrede borgmesterposten og brød et konservativt monopol.
Kun fire politisk udpegede
Et andet tegn er, at bestyrelsen nu er både bredere og mere bevidst sammensat end tidligere. Fire medlemmer er politisk udpeget, herunder Laura Lindahl og næstformand Lone Loklindt (R), der tilsammen udgør formandskabet, og har den tætte sparring med direktør Rasmus Sielemann Christensen. Derudover er tre medlemmer valgt af medarbejderne, to af forbrugerne – i begge tilfælde efter kampvalg – og endelig har bestyrelsen selv fundet to eksterne medlemmer efter en grundig kortlægning af sine kompetencer.
– Vi lavede et detaljeret, samlet kompetenceoverblik for bestyrelsen, der tydeligt viste, at vi manglede noget på risikostyring, navnlig i forhold til vores store projekter som blandt andet klimatilpasning, et nyt vandværk og nye store varmepumper. Det er vigtigt, at vi kender vores egen begrænsning, for det er jo os, der i sidste ende har hånden på kogepladen, siger Laura Lindahl.
– Lidt ironisk er vi så endt med to der hedder Lars, selvom vi virkelig har forsøgt at kigge bredt efter kandidater. Men de havde bare præcis de kompetencer, vi stod og skulle bruge, og det var blandt andet den økonomiske indsigt og praktiske erfaring fra multiforsyningsselskaber, tilføjer Lone Loklindt, der har været med siden 2011, hvor selskabet ikke havde samme selvstændige status, som i dag, men mere blev forvaltet fra kommunen.
En af de nye beslutninger er, at de to eksterne bestyrelsesmedlemmer ’kun’ er valgt for to år ad gangen. Den relativt korte valgperiode er besluttet i erkendelse af, at omgivelser og udfordringer – og dermed den rette strategi – kan skifte i løbet af bestyrelsesperioden og gøre det nødvendigt at få andre kompetencer ind.
Tema: Bæredygtighed & diversitet
Balancer i den fælles opgave
Sammensætningen af den nye bestyrelse i virksomheden, der sørger for fjernvarme, vand, spildevand, bygas og fjernkøling, betyder blandt andet, at ejeren – kommunen – ikke længere sidder på flertallet af pladserne og i princippet kan komme i mindretal.
– Balancerne er vigtige, når man skal finde gode kandidater til bestyrelsen. Der skal være nogle, der virkelig vil det grønne og nogle, der har fokus på økonomien, og hvad det koster. Til gengæld er det vigtigt, at vi alle sammen respekterer, at det er den daglige ledelse, der driver virksomheden, og derfor er der grænser for, hvor detaljerede spørgsmål, vi skal involvere os i, siger Laura Lindahl.
Formandskabet har i den nye bestyrelses etableringsfase været optaget af at få alle ombord, så alle kender deres mandater og roller, så bestyrelsen kan løse de rigtige opgaver på en effektiv måde.
– Vælger man at engagere sig som forbruger eller medarbejder i bestyrelsesarbejde, er det typisk forbi man brænder supermeget for sagen og interesserer sig for forsyning og grøn omstilling lidt ud over det sædvanlige. Det er godt, men vi skal som bestyrelse også vide, hvor vores opgave stopper, og direktionens opgave starter, siger Lone Loklindt.
– Vores opgave som bestyrelsesmedlemmer er at varetage selskabets interesser, og jeg synes faktisk, at vi politikere er gode til at lægge partikasketterne til side i bestyrelsesarbejdet og fokusere på det arbejde, der skal gøres, siger Laura Lindahl.
Vi skal som bestyrelse også vide, hvor vores opgave stopper, og direktionens opgave starter.
Bæredygtige overvejelser som indgangsbøn
Frederiksberg Forsynings bestyrelse har påbegyndt arbejdet med en ny strategi, hvor bæredygtighed tænkes ind i alle de forretningsområder og aktiviteter, som selskabet har og sætter i gang. Udgangspunktet for det arbejde er blandt andet FN’s verdensmål. Men ambitionen handler også om at skabe gode kundeoplevelser og attraktive byrum.
Direktør Rasmus Sielemann Christensen forklarer, at man i en tæt bebygget by som Frederiksberg har en kompleks og bunden opgave med klimatilpasning. Den opgave blev for alvor synlig for 10 år siden, da et kæmpe skybrud skabte ødelæggelser for mange milliarder kroner.
– Virksomheden er gået fra at have investeringer på 50-100 millioner kroner om året til 350-500 millioner kroner om året, og i alt er vi et stykke over to milliarder kroner bare i vores investeringsprogram for klimatilpasning, der er en overset del af klimadagsordenen. For en virksomhed som os er det nærmest projekter i Christian 4.-klassen, siger Rasmus Sielemann Christensen.
Højhusvandværk med indbygget varmepumpe
- Frederiksberg Forsyning har i et par år været i gang med at bygge et nyt og miljørigtigt højhusvandværk med indbyggede varmepumper.
- Værket skal efter planen sættes i drift senere på året. Den fire etager høje vandværksbygning skal rumme et blødgøringsanlæg, der reducerer mængden af kalk i vandet, så hårdhedsgraden falder fra et niveau på 22-30 dh til cirka 10 dh. Det gør blandt andet, at vaske- og opvaskemaskiner bruger mindre energi og holder længere.
- Samtidig skal et stort indbygget varmepumpeanlæg trække energi ud af drikkevandet. Konkret skal det ske ved at køle vandet med op til 5 grader, inden fire store varmepumper og en varmeveksler sender varmen videre til fjernvarmesystemet.
- Varmepumperne ventes at producere fire procent af kommunens varme. I alt ventes anlægget at producere 25 GWh varme om året og fortrænge primært biomasse, men også en smule gas.
