CO2-kvoter

Pris på CO2-udledning bryder magisk loft

For første gang nogensinde koster det over 100 euro at udlede et ton CO2 i Europa. Udviklingen gør grøn energi endnu mere konkurrencedygtig og ændrer også på balancen mellem kul- og gaskraft.

Brunkul

Foto: Colourbox

Mandag lukkede den toneangivende future, der giver bl.a. kraftværker og industrivirksomheder ret til at udlede et ton CO2 i Europas kvoteomfattede sektor, for første gang nogensinde over 100 euro.

Dermed svarer prisen allerede nu nærmest på øren til den banebrydende danske aftale fra i fjor om CO2-beskatning, der bl.a. satte en afgift på 750 kr. pr. ton i 2030 for virksomheder uden for EU’s kvotesystem. Det omfatter i store træk transport, landbrug, og boligsektoren – populært kaldet biler, bønder og boliger.

Gennembruddet på de 100 euro er på flere måder et magisk loft.
Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent i Green Power Denmark

CO2-kvoterne har på det seneste været på en gevaldig prismæssig optur, efter at have fristet en kummerlig tilværelse i en årrække i kølvandet på finanskrisen i slutningen af 00’erne.

Her skabte et dyk i den økonomiske aktivitet et stort overskud af kvoter og gjorde, at systemet i flere år slet ikke udfyldte den tiltænkte rolle som indpisker i Europas grønne omstilling med priser helt ned til fem euro pr. ton CO2. Logikken er, at jo mere udledere af CO2 skal til lommerne, jo større er incitamentet til at benytte – og investere i – grøn og vedvarende energi.

- Gennembruddet på de 100 euro er på flere måder et magisk loft. Det er superglædeligt og bemærkelsesværdigt, at niveauet er nået allerede nu, og det gør først og fremmest vindmøller og solceller mere konkurrencedygtige i forhold til fossil og klimabelastende energi. Det vidner først og fremmest om, at markedet har tillid til systemet, selv om der også kan være andre årsager, der spiller ind helt aktuelt nu, bl.a. en ekstraordinær efterspørgsel frem mod en EU-deadline for virksomheder ved udgangen af april, siger chefkonsulent i Green Power Denmark Kristian Rune Poulsen.

En pris på 100 euro pr. ton CO2 betyder ifølge ham, at det i øjeblikket koster omkring én krone i brændsel og CO2 at lave én kWh el på et kulkraftværk. Heraf går de 65 øre alene til betaling for CO2-kvoterne.

Derfor ændrer de dyre kvoter også ved en vigtig balance mellem kul og gas, der på hver deres måde er Europas smertensbørn. Kullet fordi det udleder mest CO2 og helst skal udfases af den grund. Og gassen som er faldet i unåde, fordi Europas forsyning primært kom fra Rusland og faldt brat væk med starten på Ukraine-krigen. 

- I lange perioder har prisen på strøm næsten udelukkende været drevet af prisen på brændslerne kul og gas, og ofte har gassen været så dyr, at det bedre kunne betale sig at fyre med kul. Fremadrettet kan vi håbe, at det kommer til at spille en større rolle, hvor meget CO2, brændslerne udleder, sådan at de mest ineffektive og forurenende kraftværker med tiden presses ud af markedet. Og så skal vi naturligvis stadig spare på gassen, siger Kristian Rune Poulsen.

Fakta om EU's CO2-kvotesystem

  • EU har siden 2005 haft et CO2-kvotesystem, der har udviklet sig i flere faser. Perioden 2021-2030 er den 4. fase.
  • Kvotesystemet omfatter og monitorerer over 12.000 europæiske virksomheder. Det er særligt el- og varmeproducerende kraftværker samt store energiintensive industrivirksomheder og flyoperatører.
  • Det nuværende system dækker ca. 40% af EU's samlede drivhusgasemissioner. Knap 25% af Danmarks samlede emissioner er i dag omfattet af EU’s kvotesystem.
  • En CO2-kvote svarer til en CO2-udledning på ét ton. Virksomhederne skal nedlægge kvoter svarende til deres faktiske udledninger.  Alt afhængig af branche får virksomheder tildelt et sted mellem 0-100% gratis kvoter hvert år på baggrund af deres historiske udledningsniveauer. Resten af kvoterne skal købes i markedet.
  • EU er på nuværende tidspunkt i gang med at udvikle et nyt CO2-kvotesystem (EU ETS II), der skal omfatte flere sektorer, særligt vejtransport og energi anvendt i bygninger. Samtidigt er det planen at inkludere EU-søfart i det nuværende system (EU ETS I).
...

Nyheder direkte i din indbakke?