Vestkystens grønne fyrtårn sætter svære mål

Ringkøbing-Skjern Kommune er sammen med andre vestkystkommuner centrum for en vigtig del af den danske energi- og klimapolitik. Under kommunalvalgkampen i efteråret blev Ringkøbing-Skjern – af Dansk Energi og i et tæt opløb med Holstebro og Thisted – hædret som den kommune i Danmark, der har opført mest grøn energi i valgperioden fra 2018 til 2021.

I runde tal bor én procent af Danmarks befolkning i Ringkøbing-Skjern Kommune, men kommunen lægger jord til ti procent af Danmarks elproduktion fra vindmøller.

At nå så langt, har krævet mange lokale diskussioner. En af forklaringerne på successen ligger i et bredt samarbejde om temadage, analyser og anbefalinger i regi af Energirådet i kommunen. Fra nytår hedder det Klimarådet, men det tæller stadig repræsentanter for kommune, erhvervsliv og civilsamfund.

– Vi står til rådighed, og byrådet lytter, lyder rosen fra et mangeårigt medlem, direktør Jacob Møller fra energiselskabet RAH, der forsyner 50.000 husstande og virksomheder med strøm.

Bag danmarksmestertitlen ligger en mangeårig indsats, der startede med kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007, oprettelsen af Energirådet i 2008 og et ambitiøst mål om grøn energi. Ringkøbing-Skjern Kommunes 56.000 borgere kæmper stadig for at nå det nu 14 år gamle mål om 100 procent selvforsyning med grøn energi i 2020 (affald, landbrug og skovbrug undtaget).

Mål endnu ikke nået

En række projekter har givet energieffektiviseringer, og fjernvarmen er blevet grønnere. Læg dertil, at den grønne elproduktion dækker, hvad der svarer til 150 procent af det lokale elforbrug.

Samtidig er et havmølleprojekt dog blevet forsinket, og den producerede elektricitet kompenserer kun for en del af transportens olieforbrug og en del af den opvarmning, der fortsat sker på naturgas. Ifølge et spritnyt klimaregnskab lå VE-dækningen på 83,3 procent ved udgangen af 2020.

– Vi er selvforsynende i 2023 eller 2024, vurderer borgmester Hans Østergaard (V) fra sit kontor med udsigt til Ringkøbing Fjord og nogle af egnens vindmøller.

’Forsinkelsen’ skyldes bl.a., at planer om nye vindmøller er en varm kartoffel – også på den egn, hvor verdens største vindmøllevirksomhed, Vestas, har sit udspring og sammen med en række underleverandører beskæftiger ca. 4.000 vestjyder.

Under kommunalvalgkampen i fjor var der kraftige markeringer i forhold til et projekt i Lem Kær, hvor Vestas og en række partnere vil erstatte 11 møller på 150 meter med otte nye på mellem 200 og 270 meter til vingespids. Sammen med Skovgaard Invest og Energicenter Nord har Vestas en plan om, at de nye møller skal indgå i et testcenter for Power-to-X.

– Planlægningen for Lem Kær fortsætter. Jeg mener, at det er et rigtigt projekt, der kan vise, hvordan vindmøller, solceller, lagring og Power-to-X kan spille sammen, siger Hans Østergaard, der gerne vil fastholde kommunens position som et sted, hvor der sker teknologiudvikling til gavn for dansk vindmølleindustri – og dermed i sidste ende for det globale klima.

Får I flere vindmøller?
– Jeg regner med, at vi også får fem testmøller i den sydlige del af kommunen. Medmindre der dukker noget nyt op, ser vi ikke flere møller for os udover måske lidt udskiftning. En del af mine kolleger i kommunalbestyrelsen mener, at vi er ved at have nok. Vi har taget vores andel, siger Hans Østergaard.

Til gengæld vil Ringkøbing-Skjern Kommune gå dybere ind i kombinationen af digitalisering og energi – bl.a. i samarbejde med Aarhus Universitet, Center Danmark og RAH – ligesom kommunen regner med at få flere biogasanlæg.

– Men solcelleparker bliver det nye store bidrag til målet om 100 procent selvforsyning, fastslår Hans Østergaard.

Ringkøbing-Skjern Kommune har vedtaget planlægning af 350 hektar til solcelleparker, og 245 hektar mere er på vej. Ifølge borgmesteren er byrådet villig til at planlægge cirka 2.000 hektar, hvis projektudviklerne tager hensyn til kriterier om bl.a. beskyttelse af særlige drikkevandsområder og placering på de mindst frugtbare jorde.

Udtag af lavbundsjorde kan give store klima- og miljøgevinster og har landspolitisk bevågenhed. Vil I placere solcelleparker på lavbundsjorde?
– Vi har defineret kriteriet mere bredt som ’dårlige landbrugsarealer’, siger Hans Østergaard, der er politisk chef for en kommune, der de næste år skal være med til at håndtere to både nationalt og lokalpolitisk varme kartofler: Nemlig transportens og landbrugets klimapåvirkninger.

Opladning til pendlere og turister

Udover at være selvforsynende med grøn energi har Ringkøbing-Skjern også et officielt mål om at være 100 procent fossilfri i 2040. Med udfasning af fossile brændsler peger pilen på transportsektoren, hvor kommunen selv går foran med elbiler til hjemmepleje og andre gøremål. Bilisternes stigende interesse for elektriske køretøjer vil betyde, at der sker fremskridt næsten per definition. Hvor hurtigt, det går, afhænger bl.a. af den tilgængelige ladeinfrastruktur.

For at skubbe på har Ringkøbing-Skjern Kommune kig på, hvordan den kan fremme ladeinfrastrukturen til glæde for de lokale borgere, pendlere og de mange turister, der besøger populære steder som Hvide Sande, Søndervig og Vedersø Klit. Om sommeren får kommunens 56.000 borgere besøg af flere hundredetusinde gæster.

Klimamål: Slået hjem i Ludo

Aktuelt diskuterer Ringkøbing-Skjern Kommune også, hvordan den kan bidrage til Danmarks nationale mål om en reduktion i udledningen af klimagasser med 70 procent i 2030. Her er udfordringen rigtig svær for den grønne kommune.

– Med grøn energi og energieffektiviseringer har vi reduceret energi- og transportsektorens CO2-udledninger fra 11,6 tons pr. indbygger pr. år til 1,7 tons. Hvis vi inddrager udledningerne fra landbruget i klimaregnskabet, er vi oppe på 18 tons, så vi føler os slået hjem i ludo, siger Hans Østergaard.

Ringkøbing-Skjern er en fødevarekommune, der leverer korn, mælk, grøntsager og kød til landsmænd østpå og til eksport. Rådgiverfirmaet PlanEnergi har regnet på, hvordan kommunen kan reducere CO2-udledningerne med 70 procent, og landbruget er inviteret til at levere input til en klimahandlingsplan. At udtage lavbundsjorde reducerer CO2-aftrykket markant, men selv et udtag af alle disse jorde, vil kræve supplerende tiltag.

– Hvis vi skal reducere med 70 procent, skal der virkelig tages fat. Det er ikke ’bare lige’, konstaterer Hans Østergaard, der har lidt svært ved at se det morsomme i, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal producere grøn elektricitet og fødevarer til resten af Danmark – og så måske hænges ud for ikke at tage klimaansvar, fordi beregningsmetoderne bag klimapartnerskabet DK2020 mellem KL, regionerne og Realdania gør det lettere at være en grøn by- end landkommune.

Effektivitet og helhedstænkning

Jacob Møller fra RAH ser også transport og landbrug som de to væsentligste emner for de næste år. Han melder om god dialog med kommunen om ladeinfrastruktur til elektrisk transport, der er kritisk på grund af afstandene i Danmarks geografisk set største kommune.

For RAH er det vigtigt at koordinere aktiviteter, hvad enten det drejer sig om vindmøller, solceller, ladeudstyr til elbiler, el til varmeværker, Power-to-X eller andet, med udbygninger af elnettet.

– Samfundsmæssigt ligger der en enorm gevinst i at tænke det sammen, og det er lykkedes med vindmølleudbygningen, siger Jacob Møller, der håber, at den succes gentager sig.

På fødevareområdet glæder RAH-direktøren sig over, at lokalsamfundet sammen med eksterne eksperter er gået i dialog om, hvordan landbruget kan udvikle sig fx ved at satse på nye produkter og jordforbedring med biokul fra energiproduktion samtidig med, at klimaaftrykket kan blive mindre.

– Vores del som energiselskab handler om elektrificering, men som andelsejet energiselskab er helheden afgørende. Lokalt skal vi ikke være så hellige, at vi skubber fødevareproduktionen til udlandet og ikke kan bebo egnen, understreger Jacob Møller.

Artiklen er første gang bragt i Magasinet Energi 1-2022.