Regler for elkvalitet

Anlægsejere skal foretage en vurdering af anlæggets elkvalitet ved tilslutning af produktionsanlæg og forbrugsinstallationer over 50 kW.

Netselskaber er forpligtet til at sikre den tekniske kvalitet i distributionsnettet. Derfor er der i Green Power Denmarks tekniske vejledninger fastsat krav til, hvor meget elektrisk støj produktionsanlæg og forbrugsinstallationer må sende ind i elnettet.

Anlægsejer skal beregne den samlede emission for anlægget/installationen som en sum af bidragene fra hver af de enheder, som anlægget/installationen består af.

Green Power Denmark har derfor udviklet et værktøj – VAS-EL – som kan hjælpe rådgivende ingeniører og medarbejdere, der arbejder med tilslutning af produktionsanlæg og forbrugsinstallationer med at foretage en vurdering om kravene til elkvalitet overholdes. VAS-EL udleveres efter gennemførelse af kurset ’Vurdering af spændingskvalitet i henhold til tekniske betingelser’.

VAS-EL kan dermed anvendes til at eftervise, at anlægget/installationen overholder emissionsgrænserne, men anvendelsen af VAS-EL er ikke et krav. 

Information om afholdelse af næste kursus: 

Green Power Denmark tilbyder tekniske kurser til ansatte i branchen, hos rådgivere og installatører. Kontakt os, hvis du ikke finder det kursus, du søger.

Husk kravene til elkvalitet, når du køber, installerer eller udvikler forbrugsapparater

For at forbrugsapparater/anlæg kan fungere korrekt og ikke forstyrrer andre kunder, opsætter netselskaber betingelser og krav til elkvalitet for hele forbrugsinstallationen ved ethvert nettilslutningspunkt.

Hvis der opleves dårlig elkvalitet, kan konsekvenserne bl.a. være forbrugsapparater, som ikke fungerer korrekt eller ikke kan tændes, kortere levetid for komponenter og blinkende pærer.

Skal du købe store forbrugsapparater/anlæg, fx et varmepumpeanlæg, til din virksomhed eller fungerer du som rådgiver for en virksomhed, er det fx under udbuddet vigtigt, at du medtager reglerne om krav til overholdelse af elkvalitet, så du undgår store investeringer efterfølgende, fordi din installation ikke overholder kravene til elkvalitet. I stedet for at løse problemerne med elkvalitet, når de er opstået, hvilket kan være dyrt og besværgeligt, er det bedre at forebygge ved at identificere problemerne og undgå dem allerede i udbuds- og designfasen.

Green Power Denmarks vejledning ”Elkvalitet ved tilslutning af forbrugsinstallationer”, hjælper med at inkludere elkvalitet allerede i udbudsprocessen af installationer.

Godkendelse af elkvalitet for anlæg på positivlisten

Krav om dokumentation af elkvalitet er afhængig af antallet og størrelsen af enhederne i anlægget. Herunder gennemgås kravene for dokumentation af elkvalitet for anlæg op til 125 kW.

For anlæg til og med 50 kW

  • dokumenteres elkvalitet ved at vurdere, om anlægget overholder de relevante standarder. Hvis et anlæg består af flere enheder, kan det samlede anlæg godkendes, hvis blot hver enkelt enhed overholder de relevante standarder, og det samlede anlæg ikke overstiger 50 kW.

For anlæg over 50 kW og op til 125 kW

  • som består af flere invertere, skal overholdelse af kravene til elkvalitet altid dokumenteres ved den konkrete tilslutning og for det samlede anlæg, uanset om de enkelte invertere er godkendt på positivlisten hver for sig. Elkvaliteten skal vurderes for det samlede anlæg og ikke pr. inverter.
  • som består af én inverter, kan overholdelse af elkvalitet godkendes uden yderligere dokumentation, hvis anlægget kun har én inverter, som er optaget på positivlisten, og der på positivlisten er angivet, at inverteren overholder worst case-kravene til elkvalitet.

Hvis inverteren ikke overholder ”worst case”-kravene, skal anlægsejeren dokumentere elkvalitet til den konkrete tilslutningssag.

  • som består af én inverter, som ikke overholder worst case-kravene til elkvalitet, skal anlægsejeren dokumentere, at anlægget overholder kravene til elkvalitet til den konkrete tilslutningssag.
  • kan overholdelse af elkvalitet godkendes uden yderligere dokumentation, hvis anlægget kun har én inverter, som er optaget på positivlisten, og der på positivlisten er angivet, at inverteren overholder worst case-kravene til elkvalitet.
Solceller på hustag

Positivlisterne er lister over energilagerenheder, produktionsenheder og invertere, der af Green Power Denmark er vurderet til at overholde de tekniske betingelser, som de skal opfylde for at blive tilsluttet distributionsnettet. Positivlisterne...

Informationsmateriale om spændingsdyk i det danske elsystem

Årsagerne til spændingsdyk er mange og kan findes i kundens egen installation, på distributionsniveau, på transmissionsniveau eller fra udlandet. Green Power Denmark har i samarbejde med Energinet udarbejdet informationsmateriale om spændingsdyk i det danske elsystem.