Bæredygtigt netværk

Green Power Denmarks Bæredygtigt netværk er for dig, der arbejder strategisk med bæredygtighed, CSR og ESG. Sammen dykker vi ned i standarder, nøglebegreber og centrale initiativer og diskuterer, hvordan kommercielle og bæredygtige mål kan forenes i virksomhedsstrategien.

Bæredygtighed, CSR og ESG er de seneste år gået fra nice to have til need to have med et øget fokus fra både forbrugere, politikere og myndigheder. Derfor er der brug for at bæredygtighedsindsatsen er dybt forankret i hele virksomhedens virke.  

I netværksgruppen arbejder vi ud fra en præmis om, at fremtidige strategier bygger på kommercielle eller forretningsmæssige mål, der sammen med bæredygtighedsmål definerer både top- og bundlinjen i danske virksomheder.  

Arbejder du med bæredygtighed på et strategisk niveau? Eller har du en titel som bæredygtighedsansvarlig, strategichef, CSR- eller ESG-chef? Så er vores Bæredygtigt netværk helt sikkert noget for dig.  

Hvad kan du forvente af netværket?

Med netværket får du muligheden for at udforske forskellige standarder for bæredygtighed, få en større forståelse for emnet og udvide dit bæredygtighedsordforråd, når vi deler viden og erfaringer fra det virkelige erhvervsliv.

Vi mødes 3-4 gange årligt. Hvert møde er centreret omkring et tema, der taler ind i nogle af de mest presserende og dagsordenssættende emner inden for bæredygtighed. Det kan eksempelvis handle om regulering, grønne regnskaber, minimumstandarder, organisatorisk forandring og forankring, kommunikation eller greenwashing.  

Netværksgruppen er til for, at du kan holde dig og din virksomhed opdateret. Derfor er du altid velkommen til at komme med forslag til nye emner, vi skal tage op.  

Tilmeld dig Bæredygtigt Netværk

Hvad skal du vide inden du melder du dig ind?

Vi forventer, at du som netværksdeltager engagerer dig aktivt i gruppen, og at du enten kan lægge hus til et møde, byde ind med fagligt input, en rundvisning på din produktion eller noget helt fjerde. Udbyttet for alle bliver nemlig størst, når alle også tager del i vidensudvekslingen.  

Når du tilmelder dig netværket, så vil det være muligt for op til to personer fra din virksomhed at deltage. Dette betyder dog ikke, at du fra møde til møde kan bytte plads med dine resterende kollegaer, da adgangen i udgangspunktet kun er ment til dig. Derudover må du som enkeltperson deltage i maksimalt to forskellige netværk. På den måde skaber vi de bedste forudsætninger for aktivt netværk.  

Læs mere om pris, indmeldelse og udmeldelse

Kontakt

Anja Pedersen

Anja Pedersen

Chefkonsulent
30 82 31 81