Spørgsmål og svar om testcentre for vindmøller

Hvorfor er der brug for at teste vindmøller?

Industrien har brug for at teste nyudviklede vindmøller, inden de kommer i serieproduktion. Og myndighederne kræver test af vindmøllerne, inden de får en typegodkendelse.

Industrien tester dele til vindmøllerne – for eksempel vinger, gearkasser og generatorer – i store indendørs testbænke. Derefter bliver møllen samlet på testcentrene i Høvsøre eller Østerild, hvor den bliver udsat for vind og vejr. Teknikere besøger næsten dagligt møllen for at måle og justere. Det tager typisk flere år at teste en mølle, inden den er godkendt og klar til at komme i serieproduktion.  

Det kan sammenlignes med biler, hvor bilfabrikkerne testkører nye prototyper på en bane, så fejl og mangler bliver udbedret, inden bilen bliver sat i serieproduktion.

 

Hvorfor skal testene foregå på land?

De internationale godkendelsesregler kræver, at prototypevindmøller bliver testet med et i forvejen kendt vindfelt og målemaster foran møllerne.  Derfor er det ikke muligt at teste en vindmølle på havet – heller ikke selvom der er tale om en type vindmølle, som er produceret til at stå på havet.

Det er heller ikke muligt at foretage de nødvendige støjmålinger på havet, da det kræver målinger fra placeringer hele vejen rundt om vindmøllen. Endelig skal teknikere i testperioden næsten dagligt op i vindmøllen for at måle og justere. Det vil ikke være praktisk muligt på havet.

Hvor høje er vindmøllerne i dag?

Verdens lige nu største vindmølle er 280 meter høj til øverste vingespids og har en kapacitet på 15 MW. Den kan på en time producere nok strøm til at dække 3-4 husstandes årlige forbrug. Den står på det nuværende testcenter i Østerild.

Bliver vindmøllerne virkelig op til 450 meter høje?

Vindmølleteknologien har været gennem en fantastisk udvikling de seneste 50 år, hvor møllerne konstant er blevet højere og mere effektive. I dag kan en af de største møller på markedet producere 30 gange mere strøm end en mølle fra 80’erne.

Inden for få år vil vindmøllerne sandsynligvis blive højere end 330 meter, som er den maksimale tilladte højde i det nuværende testcenter Østerild. Derfor er der brug for nye og verdensledende faciliteter, hvor vindmølleproducenterne kan teste fremtidens møller.

Industrien vurderer, at den får behov for at teste møller på op til 450 meters højde, men ingen kan sige, hvornår det sker. Udviklingen i retning af højere møller fortsætter, men hver gang man udvikler en højere vindmølle, bliver der brug for større kraner, skibe og andet udstyr til at opstille vindmøllerne på havet. På et tidspunkt når man formentlig en grænse, hvor det ikke kan betale sig økonomisk at bygge højere vindmøller.

Kommer industrien om ti år og beder om plads til endnu højere vindmøller?

Globalt er der en hård kamp om at komme først med mere effektive vindmøller, som kan bidrage til kampen mod klimaforandringerne. Udviklingen afhænger altså også af, hvad der sker i lande som Kina og USA.

Lige nu ser det dog ud til, at der vil gå mange år, før vindmøllerne kommer over 450 meter. Det er teknisk vanskeligt at bygge så højt, det vil blive dyrt at få hele værdikæden i form af skibe, kraner med mere til at følge med, og industrien har behov for at tjene penge på de vindmøller, de allerede har udviklet.

Kan industrien ikke teste vindmøllerne i andre lande med mere plads?

Man skal se udvikling, test og produktion af vindmøller som en trebenet skammel. Hvis det ene ben bliver fjernet, vælter skamlen. Teknikere og ingeniører, som er i gang med at udvikle dele til en vindmølle, er nødt til at afprøve, hvordan den virker. Og bagefter skal de ind i produktionen og justere produktet.

Hvis det ikke er muligt at teste vindmøllerne i Danmark, vil udviklingsafdelingerne gradvist forsvinde. Og når udviklingsafdelingerne er forsvundet, vil en hovedårsag til at opretholde produktionen i Danmark forsvinde.

Der er over 30.000 ansatte i vindmølleindustrien. Deres arbejdspladser vil ikke forsvinde fra den ene dag til den anden, men uden mulighed for at teste vindmøller, er der ingen tvivl om, at de gradvist vil sive ud af landet.

Hvorfor skal det gå ud over natur og mennesker i Thy?

Alle tænkelige områder i Danmark er blevet screenet for at undersøge, hvor testcenteret kan ligge. Ud fra en samlet vurdering har forligskredsen i Folketinget vurderet, at Østerild er det bedste sted.

Der er de rigtige vindforhold, og der er fornuftig adgang til en havn, så vinger, tårne og naceller, som er ”huset” på toppen af møllen, kan komme til og fra testcentret uden store gener for lokalbefolkningen. Vindmølleproducenterne kender området, og der allerede i dag et besøgscenter.

Når testcenteret i Østerild bliver udvidet, får det desværre konsekvenser for de mennesker, som bor i området. Nogle skal flytte – andre skal leve med generne mod at få kompensation.

Der findes desværre ikke områder i Danmark, hvor det er muligt at placere større anlæg uden, at nogen bliver påvirket af det. Men heldigvis har vi regler, som sikrer, at folk får en fornuftig erstatning eller kompensation.

Hvordan bliver fuglelivet i området påvirket af vindmøllerne?

Adskillige undersøgelser viser, at fugle er intelligente nok til at finde vej uden om vindmøllerne. Det kan ske, at fugle bliver ramt af vindmøllernes vinger, men det er relativt sjældent.

I miljøvurderingen af Østerild Testcenter vil det blive undersøgt, om vindmøllerne påvirker fuglenes fouragerings- og habitatområder. Det har ikke været tilfældet hidtil.

Et havørnepar flyttede ind i Østerild Plantage og fik unger, efter at testcentret var taget i brug. De var ikke påvirket af vingernes susen eller af anlægsarbejdet.

Tyske forskere har sat GPS-sendere på røde glenter og undersøgt dødsårsagen for over 550 fugle.  De hyppigste dødsårsager var trafik, el-ledninger, ulovlig jagt og sammenstød med tog. Kun i meget få tilfælde døde de røde glenter efter sammenstød med vindmøller.

Hvor meget betyder vindmølleindustrien for Danmark?

Danske virksomheder eksporterede i 2022 vindteknologi for over 45 milliarder kroner. Dertil kommer, at flere virksomheder har produktion i udlandet. Det tæller ikke som eksport men giver indirekte værdi til Danmark.

Over 30.000 mennesker er ansat i virksomheder, som leverer dele til vindmøller. Det gælder alt fra kantinemedarbejdere, til industriteknikere og ingeniører. Dertil kommer ansatte i alle de virksomheder, som leverer varer til vindmølleindustrien. Det anslås at være yderligere omkring 30.000 medarbejdere. Det er altså en industri, som skaber velstand og liv i Produktionsdanmark.

Hvad betyder testcentret i Østerild for Thy?

Det er dybt fascinerende at se de store vindmøller tæt på. Normalt står de på havet og er utilgængelige for almindelige mennesker. Men i testcentret kan man komme relativt tæt på møllerne. Hvert år kommer 50.000 turister forbi besøgscentret i Østerild.

Lokalmiljøet omkring testcentret i Østerild er blomstret. Det skyldes både antallet af turister, som besøger testcentret, og de medarbejdere fra vindmøllevirksomhederne, der arbejder der.

Testcentret er en helt unik oplevelse for danske og udenlandske turister. Her kan man se, hvor langt vi er kommet teknologisk på få år, og hvad der skal til for at løse klimaudfordringerne.

Hvad betyder testcentret økonomisk for lokalområdet?

Testcentret er en økonomisk gevinst for lokalområdet. En undersøgelse af testcenteret i Høvsøre har vist, at cirka halvdelen af etablerings- og driftsomkostningerne fra testcentret tilgår lokalområdet. Det er mellem tre og fire gange mere end vedet almindeligt produktionsvindmølleprojekt. I Høvsøre betyder det, at der hen over testcentrets levetid vil blive investere mere end 300 millioner kroner i lokalområdet. Der er desværre ingen lignende undersøgelse for Østerild, men alt peger på, at beløbet er markant større i Østerild, hvor der er væsentligt mere aktivitet.  

Hvem ejer testcentrene?

Testcentrene i Høvsøre og Østerild er ejet af Danmarks Tekniske Universitet. De driver også et besøgscenter ved centret i Østerild.  

Gå til Besøgscenter Østerilds hjemmeside (testcenter.dk)

Testpladserne bliver lejet ud til de selskaber, som byder højest. Fire af pladserne i Østerild er dog ejet af vindmølleproducenter.

Bliver min bolig eksproprieret?

Hvis du bor i lokalområdet, vil du allerede være blevet kontaktet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen, hvis din bolig har udsigt til at blive eksproprieret. Der er endnu ikke udformet en endelig vurdering af behovet for at nedlægge boliger, da det kræver mere præcise støjberegninger.