Hvorfor stiger energipriserne?
Krigen om Europas gasforsyning er den altoverskyggende årsag til de høje energipriser i 2022 og sætter fortsat sine spor i 2023. Men flere faktorer spiller ind, og perioden har været præget af både store prisstigninger og fald. Her giver vi dig svar på nogle af de spørgsmål, som følger med de høje priser.
Europas energiforsyning er afhængig af gas, og udbuddet af gas er de seneste år faldet. Sammen med en kombination af flere andre faktorer betyder det, at energipriserne i Europa er steget markant – herunder el- og gaspriserne. Det kan mærkes både hos private forbrugere og virksomheder. Særligt fordi prisen på energi ramte et mangeårigt lavpunkt i foråret 2020 – kort efter coronakrisen var sat ind, og energiefterspørgslen var lav – og derfor virker stigningerne ekstra voldsomme.
Energipriserne startede deres himmelflugt i efteråret 2021. Prisstigningerne skyldtes dengang en kombination af en hurtig stigning i efterspørgslen efter energi ovenpå coronakrisen kombineret med energimæssigt dårlige vejr, mindre blæsevejr og vand i Norden, og lavt udbud af energi – særligt gas fra Rusland.
Siden midten af 2022 har navnlig krigen i Ukraine og Ruslands begrænsning af gaseksport til Europa udgjort den overordnede forklaring på de fortsat høje energipriser. I løbet af sommeren 2022 har Rusland begrænset sine gasleverancer til Europa til 1/5 af det tidligere niveau. Med sabotagen af Nord Stream gasledningerne i september 2022 står det klart, at Europa ser ind i en fremtid uden, eller med meget begrænsede, leverancer af russisk gas, både som følge af fysiske begrænsninger pga. sabotagen af rørledningerne, og som følge af den fortsat eskalerende økonomiske konflikt mellem EU og Rusland. Ved udgangen af 2022 udgjorde russisk gas mindre end 10 procent af Europas gasimport, hvor den tidligere udgjorde over 40 procent.
Starten af 2023 har budt på en mild vinter i Europa, og gaslagrene rundt omkring er godt fyldt op. Indgange til vinteren 2023/24 er begyndt med en mild oktober. Gaslageret i Europa er rekordfyldt på over 98 procent ved udgangen af oktober. Det skaber ro på energimarkeder - trods den fortsatte krig i Ukraine. Derfor er markedsprisen på gas faldet helt ned på det niveau, som var gældende i andet halvår af 2021. Det har medvirket til, at elpriserne er faldet.
Green Power Denmark følger udviklingen nøje, da energipriserne er af stor betydning for økonomien hos danske virksomheder og forbrugere. Energipriserne toppede sidst i august og september i kølvandet på Ruslands udmelding om, at hovedfærdselsåren af gas til Nordeuropa, Nord Stream gasledningerne, skulle tages ud af drift på ubestemt tid. Siden er gasprisen faldet betydeligt på trods af nedgangen i forsyningen af russisk gas.
Kigger man på forwardmarkedet (forventningerne til de kommende energipriser), er priserne også her faldet til et niveau, som svarer til det, der var i andet halvår af 2021. Markedet forventer, at prisniveauerne på el- og gas i vinteren 2023/24 forbliver, som det er ved udgangen af oktober 2023. Men krisen er ikke overstået, og prisudviklingen afhænger i høj grad af forbruget – altså om der kommer længere perioder med relativt koldt vejr, som det skete i december 2022. Løsningen på energikrisen kommer først for alvor den dag, EU er fri af russisk gas. Vi er kommet et stykke, men er ikke i mål.
Vejen til lavere priser er gennem elektrificering og hastig udbygning af vedvarende energi, der kan erstatte den russiske gas. Her er vi i Danmark godt stillet i forhold til mange andre lande, men vi har også i Danmark travlt med omstilling både af hensyn til sikkerhedspolitik, danskernes økonomi og ikke mindst klimaet.
Videoen er fra december 2022.
Timeprisen på el svinger onsdag mellem 4,5 kroner kWh og næsten 7 kroner (uden tariffer og afgifter). Det er ekstremt højt, og det...
Voldsomme prisstigninger på gas
I Danmark er elpriserne steget. Den primære årsag er prisen på den fossile gas, som i sommeren 2022 var mere end 15 gange højere end i starten af 2020. Det medførte elpriser, som i sensommeren 2022 var 10-15 gange højere end i begyndelsen af 2020. Siden er gasprisen og elprisen faldet med mere end 64 procent. Det er en væsentlig forbedring, men niveauet er stadig højt, og krisen er ikke overstået endnu. I 2023 har gasprisen været mellem 3-4 kr./m3, hvilket er cirka dobbelt så højt som 2020-niveau.
Elmarkedet fungerer sådan, at el handles på et fælles europæisk elmarked, som sikrer, at vi deles om vores billige energi og styrker forsyningssikkerheden gennem elhandel over grænserne. Det er altid den dyreste nødvendige elproducerende enhed, der bestemmer prisen på al strøm, der udbydes på det europæiske elmarked. Ofte er der behov for den dyre strøm, der produceres på et fossilfyret kraftværk i f.eks. Tyskland. Derfor bliver prisen på al strøm på elmarkedet på det tidspunkt fastsat efter dette kraftværk, men er der en periode med rigelig elproduktion fra vindmøller og solceller, bliver elprisen lav, fordi vi i de timer er uafhængige af de fossile kraftværker, og en meget billig enhed vil sætte elprisen lavt for alle. Denne model sikrer størst mulig konkurrence, og at energiressourcerne udnyttes bedst muligt på tværs af landegrænser.
Forbrugere med gasfyr hårdt ramt
Ejere af gasfyr bliver ramt hårdest af de høje energipriser. Dels er prisen for naturgas steget relativt mere end prisen på el og andre energiformer, og samtidigt udnytter eldrevne varmepumper energien mere end tre gange så godt som et traditionelt gasfyr. Derfor mærker beboere i ejendomme opvarmet af en eldrevet varmepumpe, eller fjernvarme baseret på varmepumper og øvrig fossilfri produktion, energipriserne lidt mindre.
Verdensøkonomien hurtigt i gang efter corona
I sommeren 2021 kom der igen gang i økonomierne efter 2020, der grundet coronakrisen havde budt på økonomisk tilbagegang. EU-Kommissionens seneste vurdering er, at BNP-væksten i EU har været på 5,4 procent i 2021 i modsætning til -5,9 procent i 2020, jf. figuren nedenunder.
Udviklingen i økonomierne betød, at behovet for energi steg meget mere end forventet. Markedet kunne ikke reagere hurtigt nok på den øgede efterspørgsel til at levere nok kul, olie og gas.
Historien for 2022 og 2023 ventes at være en anden end for 2021. Den seneste prognose fra sommeren 2023 viser, at væksten vil være 3,4 procent i 2022 og falde til 0,8 procent i 2023.
Generelt er der udsigt til, at verdensøkonomien skal ”afkøle”. Det kommer til udtryk ved, at finansielle institutioner verdenen har skruet væsentlig op for renterne for at 'bekæmpe' den høje inflation, der raser i Danmark og resten af Europa. Udsigten til lavere vækst betyder lavere efterspørgsel, også efter energi. I normale tider vil det lede til et nedadgående pres på priserne. Men i 2022 var de høje energipriser i Europa drevet af andre faktorer end efterspørgsel. De er i højere grad drevet på grund af begrænset udbud af vandkraft, A-kraft og krig i Ukraine. I 2023 er den relativt lavere efterspørgsel med til at holde priserne på energi nede.
Stigende CO2-priser
Store europæiske udledere af CO2 skal købe CO2-kvoter svarende til deres CO2-udledning gennem EU’s kvotehandelssystem. Det gælder bl.a. virksomheder i den tunge industri og fossile el- og varmeproducenter. Virksomheder får nogle kvoter hvert år, afhængigt af sektor, og skal købe resten. De kan samtidig sælge overskydende kvoter til andre virksomheder. Derigennem har virksomhederne et klart incitament til at reducere deres CO2-udledning.
Prisen på at forurene og udlede CO2 i Europa har været støt stigende siden efteråret 2017. Her vedtog EU sin såkaldte ’Market Stability Reserve’, som fjerner overskydende kvoter fra markedet. Sammen med EU-pakken ”Fit for 55” har det været med til at løfte kvoteprisen fra cirka 8 euro/ton CO2 til et rekordniveau på 96 euro/ton den 22. august 2022. I 2022 var gennemsnitsprisen 81,3 euro/ton. I 2023 er gennemsnittet steget til 88 euro/ton.
Udviklingen i prisen har givet en tro på, at kvotemarkedet kan være en drivende faktor for den grønne omstilling i Europa. Sammen med de stigende klimaambitioner i EU er det med til, at kvoteprisen forsat er opadgående.
Mangel på regn og A-kraft
Både efteråret 2021 og sommeren 2022 har budt på mindre nedbør end normalt. Det betyder, at der bliver produceret mindre el ved vandkraft i Norden og Alperne. Sommeren 2022 bød også på tørke og udtørrede floder i Vesteuropa, herunder Tyskland.
En anden energikilde, der har været udfordret, er atomkraft. De seneste år har lande som Tyskland og Belgien påbegyndt nedskalering og nedlukning af deres A-kraftværker på baggrund af politisk og folkeligt pres. Samtidig har flere værker været ude af drift i længere perioder på grund af tekniske eller sikkerhedsmæssige årsager i lande som Frankrig og Sverige.
Den samlede elproduktion fra A-kraft og vandkraft i EU faldt med hhv. 118 TWh og 64 TWh i 2022 i forhold til 2021. Det er et betydeligt fald på 20 procent og 16 procent i forhold til 2021.
Den lave vandmængde har presset elmarkedet yderligere, da atomkraftværker og kulkraftværker med behov for køling fra floderne har måtte lukke eller drosle produktionen ned.
Heldigvis har vind- og solproduktionen sat rekord i flere lande og producerede ca. 27 TWh og 33 TWh mere strøm i 2022. Men den lave mængde af energi har forceret mere elproduktion fra kul – 24 TWh mere - og endda naturgas, 4 TWh, selvom priserne har været skyhøje.
I 2023 er udviklingen vendt. Vandkraft er tilbage på normalniveau i Norden, og efter nogle sløve måneder først på året er produktionen for A-kraft oppe i gear igen - særligt er de franske værker i gang igen.
Svingende blæsevejr
En vindmølle producerer som bekendt el, som vinden blæser. Når der er mindre blæsevejr, så leder det til mindre af den billige el, som vindmøllerne producerer. Når energien ikke kan komme fra grønne kilder, skal den hentes andre steder fra.
Det er de fossile energikilder som kul, olie og ikke mindst gas, der gør el dyrt i de perioder. Det var situationen i store dele af efteråret 2021 og sensommeren 2022, som var vindfattig. Omvendt har første halvdel af 2022 budt på mere vind end normalt, og periodevis har det taget toppen af elpriserne.
I 2022 satte vind- og solproduktion rekord i Danmark med over 20 procent stigning. Flere andre lande slog også rekorder, herunder Tyskland og Polen. Vi forventer nye rekorder for vind- og solproduktion i Danmark ved udgangen af 2023 – hovedsageligt drevet af mere solproduktion.
Læs mere
Alle danskere rammes af de stigende energipriser. Afhængig af dit forbrug, valg af opvarmningsform og dit valg af produkt fra din energihandler vil prisen variere. Vi har regnet på, hvad de stigende energipriser kan betyde for din elregning og...
Markedsprisen på el i Danmark har historisk set været blandt de laveste priser i Europa, mens vi har en af Europas højeste afgifter på el.
Aconto er meget udbredt på energimarkedet. Læs om afregningsmetoden og alternativet, der er en bagudrettet afregning.
Et mindre forbrug er den bedste måde til at spare på energien og gøre energiregningen mindre. Mange danskere har allerede energieffektive apparater, så det kan være svært at spare meget - men måske du har vaner, der kan blive bedre?
Fra 1. januar 2023 er nye tariffer for transport af el med til at belønne fleksible forbrugere og reducere behovet for nye investeringer i elnettet. Sammen med de svingende priser på selve strømmen skal de nye transporttariffer med større...
Det danske elmarked er præget af høj konkurrence, stor valgfrihed og generelt lave priser (uden afgifter). Du bestemmer selv, hvor du køber din strøm, og om du vil have fast eller variabel pris.
Som privat elforbruger har man i Danmark frit valg af elleverandør og markedet er præget af stor konkurrence. Ifølge forsyningstilsynets seneste opgørelse skifter 8 % af forbrugerne årligt elleverandør - også kaldet elhandler.
Strøm bliver importeret og eksporteret ligesom andre varer. Priserne bliver fastsat på en elbørs, hvor elproducenter og elhandlere fra flere lande melder ind.
Elpriserne er steget, men det ændrer ikke ved, at vi skal have elektrificeret vores samfund. El er nemlig mere energieffektivt end fossile brændsler, og vejen til at vi når vores klimamål. Og mens elprisen er steget, så er prisen på gas steget endnu...
Senest opdateret 2. november 2023