Industri, global teknologi og produktion

Medlemsgruppen favner alle leddene i værdikæden frem til udviklerne - fra forskning og udvikling til virksomheder i alle størrelser.

Vestas - Parts & Repair, Lübeck / Industri

Industri, global teknologi og produktion repræsenterer virksomheder fra hele industriværdikæden:  Fra de store vindmølle -og solcellefabrikanter samt producenter af PtX-anlæg til de mindre virksomheder, som leverer komponenter ind til industrien. Derudover er også de omkringliggende virksomheder, som eksempelvis havne, transport- og serviceskibsvirksomheder, og virksomheder som arbejder med forskning og udvikling samt rådgivning en del af denne medlemsgruppe. Sagt på en anden måde favner vi alle leddene i værdikæden frem til udviklerne.

Medlemsgruppen er delt op i fire medlemskaber:

  1. Market Leader
  2. Premium Influencer
  3. Market Influencer
  4. Market Explorer

Indplaceringen af den enkelte virksomhed afhænger af, hvor betydelig en spiller virksomheden er i værdikæden. Med andre ord henvender disse medlemskaber sig til alle virksomheder, der enten er i energisektoren eller på vej ind i energisektoren.

Green Power Denmark møder medlemsgruppen via en række netværk, vores industriforum, konferencer og en række arbejdsgrupper. Green Power Denmark har et stort fokus på den grønne danske industris vilkår inden for energiteknologi, og vi har et tæt samarbejde med en række af virksomhederne med henblik på at sikre den rette politiske interessevaretagelse. Det kan f.eks. være i forbindelse med testfaciliteter, logistik, erhvervspolitik og specifikke øjebliksudfordringer.

Kontakt

Torben Pedersen

Torben Pedersen

Chefkonsulent
22 51 65 45