Fakta om grøn energi
Strøm er motoren i den grønne omstilling. Den stadigt grønnere strøm er det, der skal få skubbet de fossile brændsler ud af vores energimiks, så vi som samfund – nationalt og internationalt - når vores klimamålsætninger.
Beskæftigelse i energisektoren
Den danske energisektor leverer energien, der holder Danmark i gang - og alt fra små komponenter til store vindmøller til resten af verden. Det skaber arbejdspladser, og den grønne omstilling kræver en bred vifte af kompetencer og færdigheder også indenfor handel og rådgivning. Green Power Denmark har kortlagt beskæftigelsen i den danske energisektor, der for første gang nogensinde har over 100.000 fuldtidsbeskæftigede.
Elprisen lige nu
Bor du Øst eller Vest for Storebælt?
Pris per kWh (inkl. moms, men ekskl. tariffer og afgifter). Green Power Denmark henter data fra Energinet, men tager ikke ansvar for rigtigheden af disse. De viste priser er markedspriser fra Nord Pool Spot. Kilde: energidataservice.dk
Energiproduktionen lige nu
Energiproduktionen i går
Strømmen bliver stadig grønnere
Udledningen fra en gennemsnitlig kilowatttime forbrugt i de danske stikkontakter i 2023 var 96 gram CO2 pr. KWh. CO2-indholdet i det danske elforbrug er faldet med 74 procent de seneste 10 år. Det er blandt andet en konsekvens af, at vi i Danmark har satset på vedvarende energi og bruger mindre og mindre kul, olie og gas. De sidste 15 år er forbruget af kul i Danmark faldet med over 83 procent, og forbruget af naturgas er faldet med 50 procent. I 2023 kom 50 procent af danskernes elforbrug fra vindenergi, når man medtæller import og eksport af el. 11 procent af danskernes elforbrug kom fra bæredygtig biomasse i 2023, og 6 procent af danskernes elforbrug kom i 2023 fra solenergi.
Energien skaber job og eksport
Så meget beløb Danmarks eksport af energiteknologi og -service sig til i 2022. Alene vindenergiteknologi stod for eksport for 45,9 mia. kr. i 2022. Eksporten af nye energiteknologier herunder Power-to-X ventes at øge værdien betragteligt mod 2030.
I dag er 73.000 personer beskæftiget i energibranchen. De enorme målsætninger for udbygningen af ny vedvarende energi, Power-to-X og et stærkt elnet stiller krav til arbejdsstyrken. Den samlede grønne omstilling af den danske energi- og forsyningssektor skaber et behov for 45.000 yderligere årsværk i gennemsnit pr. år mellem 2023-2030.
Elforbruget stiger - men langsomt
Det samlede danske elforbrug var i 2023 på 36,1 TWh. Det er en stigning på 2 procent i forhold til 2022, men et fald i forhold til 2021. Faldet skyldes, at husholdninger, virksomheder og det offentlige sparede på energien på grund af energikrisen i Europa og de tårnhøje energipriser.
Det totale elforbrug er endnu ikke steget meget i forhold til det historiske forbrug på omtrent 34 TWh. Fremover vil vi se et stigende elforbrug i takt med, at vi elektrificerer mere og mere – herunder transporten og vores varmeforsyning.
Strømmen er der, når du skal bruge den
Danskerne har strøm i stikket 99,99 procent af tiden. Den bliver leveret gennem et elnet, der er cirka 160.000 km langt.
Rekord grøn strøm i 2023
Danske vindmøller og solceller producerede i 2023 22,8 TWh. Det er en ny rekord - den tidligere rekord fra 2022 lød på 21,2 TWh. Stigningen kom især fra stigende kapacitet af solceller og bedre vejrforhold.
Mod 2030 er målet, at produktionen af grøn strøm fra vindmøller og solceller skal cirka fem-dobles.
Fakta om testcentre for vindmøller
Her kan du få svar på spørgsmål om testcentrene for vindmøller, og hvorfor der er brug for verdensførende testcentre i Danmark. Et flertal i Folketinget har besluttet at undersøge, om det er muligt at udvide det nuværende testcenter i Østerild i Thy, så industrien kan teste vindmøller på op til 450 meters højde.
Her er de danske Power-to-X-projekter
Kortet indeholder kun projekter på over 1 MW, og er udviklet på baggrund af offentligt kendte projekter. Diagrammet inkluderer kun projekter, hvor der er annonceret tidslinje.
Senest opdateret den 17/06-2024.