Hvad består elprisen af?
Markedsprisen på el i Danmark har historisk set været blandt de laveste priser i Europa, mens vi har en af Europas højeste afgifter på el.
Forsyningstilsynet overvåger løbende det danske elmarked. Ifølge deres overvågning udgjorde elprisen på spotmarkedet 32 procent af den samlede elregning til almindeligt elforbrug i 4. kvartal 2021. I 4. kvartal 2022 var andelen steget til 53 procent som resultat af de stigende elpriser. I 2. kvartal 2023 var den fortsat 53 procent.
De resterende komponenter er afgifter, moms og betaling for transport af el. I løbet af 2022 er elafgiften blevet nedsat af to omgange. Derfor falder elafgiftens andel fra 28 procent i starten af året til 19 procent i 3. kvartal 2022. Afgiften er nedsat til EU’s minimumssats på 0,8 øre/kWh i første halvår af 2023 for at afbøde de høje elpriser, og fyldte i første halvår 2023 intet.
Nettariffen har fluktureret. Det skyldes, at når Energinet og/eller netselskaber transporterer strømmen mod forbrugerne, tabes en del af strømmen, der bliver til varme. Dette tab dækkes af forbrugerne ved, at der købes ny strøm som erstatning for det tabte. Og når strømmen bliver dyrere, bliver det også dyrere at købe erstatningsstrøm. I 2022 betød de meget høje elpriser, at nettarifferne steg, men er faldet igen i løbet af 2023. I 2. kvartal 2023 fylder 'transport af el' 28 procent af den gennemsnitlige elregning. Stigningen i nettariffer betyder ikke, at netselskaber tjener mere på at transportere strømmen, men at transporten er dyrere.
Danmark har lave elpriser
EU's opgørelser viser, at danskernes elpriser er de højeste i EU. Det skyldes, at vi i Danmark har de højeste skatter og afgifter på normalt forbrug i husstandene. Folketinget har imidlertid besluttet at sænke den almindelige elafgift, der betales af alle husstande fra 69,7 øre/kWh (i 2023-priser) til EU's minimumssats på 0,8 øre/kWh i første halvår af 2023. I andet halvår af 2023 er elafgiften vendt tilbage.
Ser man udelukkende på energi- og transportomkostningerne, ligger Danmark konkurrencedygtigt i forhold til de øvrige EU-lande, som vi sammenligner os med .Årsagerne er blandt andet en effektiv distribution og et elmarked med stærk konkurrence og relativt små fortjenester.
Bemærk at de vedtagne danske afgiftslempelser og eventuelle udenlandske ditto må forventes at ændre nedenstående samlede billede fremadrettet. F.eks. har en række lande igangsat særordninger til at afbøde for prisstigningerne. I Danmark har vi for eksempel indefrysningsordningen.
Senest opdateret 2. november 2023