VarmepumpeForum
Varmepumper er essentielle for grøn omstilling af den individuelle og kollektive varmeforsyning, såvel som danske industrivirksomheder. Teknologien er moden og i fortsat udvikling ift. både driftseffektivitet og det intelligente samspil mellem varme- og elsektoren.
I Varmepumpeforum arbejder vi for at de grønne og energieffektive varmepumper har de bedste rammebetingelser for at skubbe på den grønne omstilling, indpasses hensigtsmæssigt i elnettet og anvende deres potentiale for fleksibelt energiforbrug til at producere omkostningseffektiv varme.
Indsatsområdet er centralt, fordi varmepumper indgår i mange sammenhænge på tværs af sektorer i energisystemet, som et grønt alternativ til fossile brændsler.