Analyse nr. 21: Solcelleanlæg, samfundsøkonomi og offentlig økonomi
Individuelle solcelleanlæg modtager store indirekte tilskud, idet der ikke pålægges afgifter, PSO eller moms af egetforbruget. Det er en udfordring for statskassen der går glip af et stadigt stigende afgiftsprovenu. Samtidig indebærer afregningsreglernes favorisering af små og mellemstore anlæg en risiko for en samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig udbygning med solcellekapacitet.
Små og mellemstore solcelleanlæg er de mindst attraktive i samfundsøkonomisk optik
De store indirekte tilskud, som følger af afgiftsfritagelsen af egetforbruget, betyder, at værdien af egetforbruget for små og mellemstore anlæg overstiger både markedsprisen og den samfundsøkonomiske værdi af el.
Afregningsreglernes favorisering af små og mellemstore anlæg indebærer dermed en risiko for en samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig udbygning med solcellekapacitet. Risikoen øges yderligere af faldende priser på batterier, der gennem lagring af produktionen bidrager til øget egetforbrug og dermed øget privatøkonomisk rentabilitet.
På baggrund af blandt andet erfaringerne fra solcelleboomet i 2012 vurderer Energinet.dk, at husholdninger investerer i anlæg, når afkastet nærmer sig størrelsesordenen 6 – 8 procent. Erhvervene
vurderes at have et højere afkastkrav på 10 – 14 procent før investeringer i solcelleanlæg betragtes som en interessant investering. Med de forventede priser på solceller vil udbygningen med mellemstore anlæg i erhvervene atter tage fart inden for den nærmeste fremtid. Mens udbygning med mindre anlæg i husholdningerne atter vil blive attraktiv i perioden mellem 2020 og 2025.
Elforbrug er en betydelig kilde til indtægter for staten i form af elafgiften, der i 2015 udgjorde i alt 11,5 mia. kr., ekskl. PSO-betalinger og moms. Egetforbrug af solcellestrøm er med gældende regler afgiftsfritaget og undtaget for PSO-betaling. Et skift fra kollektiv forsyning til egenproduktion giver ved de gældende regler og priser mv. anledning til umiddelbare offentlige provenutab på ca. 1,50 kr./kWh, når produktionen fortrænger fuldt afgifts- og momspligtigt elforbrug.
På baggrund af Energinet.dk’s seneste analyseforudsætninger kan det under betydelig usikkerhed skønnes, at den offentlige primære saldo frem mod 2020 gradvist kan svækkes med op mod 0,2 mia. kr. årligt hovedsagligt som følge af udbygning med erhvervsanlæg. I 2025 kan det årlige provenutab udgøre ca. 0,7 mia. kr. som følge af udbygning med husstands- og erhvervsanlæg.
De gældende regler bidrager til en samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig udbygning af solcellekapaciteten gennem favorisering af små anlæg. Dermed øges omkostningerne ved den grønne omstilling. Samtidig svækkes de offentlige finanser, og der omfordeles til fordel for solcelleejerne.
