Branchestatistik 2017
Den danske vindmølleindustris omsætning var i 2016 på 118,1 mia. kr. inkl. de danske energiselskabers vindaktiviteter. Dette svarer til en vækst på 10,8 pct. ift. 2015. Eksporten steg i 2016 med 16 pct. til 55,6 mia. kr. fra 47,9 mia. kr i 2015 og udgjorde dermed 4,1 pct. af den totale danske eksport. Vindindustrien så derudover den største jobskabelse i 8 år med 5,8 pct. flere medarbejdere sammenlignet med 2015. Antallet af medarbejdere var i 2016 32.898. Dermed var 2016 et år med fremgang og vækst på alle parametre.
Omsætning og beskæftigelse i vindmøllebranchen
- Omsætningen i vindmøllebranchen var i 2016 på 118,1 mia. kr. Dette svarer til en vækst på 10,8 pct. ift. 2015.
- Omsætningen er fordelt med 20,3 mia. kr. hos energiselskaber med vindaktiviteter og 97,8 mia. kr. hos den øvrige del af vindmøllebranchen.
- Omsætningen pr. årsværk er steget en smule siden 2015 til 3,1 mio. kr. Dette er det højeste niveau siden 2009.
- Vindmøllebranchen beskæftigede i 2016 32.898 årsværk inkl. energiselskaber. Antallet af fuldtidsbeskæftigede er dermed steget uafbrudt siden 2013. Stigningen fra 2015 til 2016 var på 6,2 pct.
- Beskæftigelsen er steget i alle fem regioner og toppes af Region Midtjylland med 12.674 beskæftigede.
- 2,2 pct. af de privatansatte i Danmark arbejder i vindmøllebranchen.
- 29 pct. af beskæftigelsen ligger i IkastBrande, Aalborg og RingkøbingSkjern kommuner.
- 61 pct. af omsætningen i vindmøllebranchen i Danmark ligger i Region Midtjylland.
Udvikling i eksport, beskæftigelse og omsætning over tid
Eksport i vindmøllebranchen
- Eksporten steg i 2016 med 16 pct. til 55,6 mia. kr. fra 47,9 mia. kr. i 2015. Efter et fald i 2015 er eksporten dermed tilbage på niveau med 2014, og den nærmer sig igen niveauet i perioden op til fi nanskrisen.
- Vindmøllebranchen står for 4,1 pct. af den totale danske eksport.
- Eksporten af vindmøllerelaterede produkter udgør 6,9 pct. af den samlede danske vareeksport.
- Tyskland er i 2016 det største eksportmarked for dansk vindmølleeksport og aftager 31 pct., efterfulgt af Holland og Storbritannien. USA er vindmøllebranchens femtevigtigste eksportmarked.
Siden 2006 er beskæftigelsen i vindmøllebranchen steget 13,3 pct. Samtidig er omsætningen steget med 37,1 pct., mens eksporten er steget med 42,2 pct. i perioden 2006-2016 (energiselskaber undtaget i alle tre beregninger).