Energi til vækst

Energi- og erhvervspolitik i samspil frem mod 2030

Energi er grundlaget for Danmarks velstand. Energibranchen leverer sikker og stadigt grønnere energi til konkurrencedygtige priser. Det vil vi blive ved med.

Det kræver, at der sættes optimale rammer for energibranchens opgaver som producent og leverandør af stabil og konkurrencedygtig energi.

Regeringens 2025-plan, forsyningsstrategi og energikommissionens forberedende arbejde hen mod en ny energiaftale for perioden frem mod 2030 er vigtige politiske skridt på vejen til at sikre rammen om den energi, der er fundament for hele Danmarks vækst både nu og i et længere perspektiv.

Med 55.000 arbejdspladser og en energiteknologieksport på over 70 mia. kroner leverer branchen et
vigtigt bidrag til Danmarks velstand. Derfor er det nødvendigt at betragte energibranchen som et erhverv.

Det er fokus for Energipolitisk Konference 2016. Hvordan bidrager energisektoren optimalt til samfundets vækst og velstand – nu og i fremtiden?

Vi har tre ambitioner for energibranchens værdiskabelse:

  • Energibranchen skaber fortsat øget økonomisk velstand til Danmark
  • Energikunderne skal have konkurrencedygtige priser og høj leveringssikkerhed
  • En omkostningseffektiv grøn omstilling

Hvis vi skal indfri disse ambitioner, kræver det de rigtige
rammer. Det vil vi som branche gerne være med til at
skabe i et konstruktivt samarbejde

Energi til vækst
Udgivet
2016