Webinar

Webinar: Er din vindmølle sikret mod cyberangreb?

Green Power Denmark inviterer medlemmer af VE-Ejerforum til en introduktion af cybersikkerhed, hvor du kan høre om de nye regler og tiltag, og hvad det kommer til at betyde for dig som for VE-producent, serviceudbyder og elhandler.

Landvindmølle

Den stigende digitalisering i forsyningssektoren øger sårbarheden. Derfor er beredskabsplaner vigtige og en integreret del af den overordnede beredskabsplan for forsyningssektoren. En ny beredskabslovgivning er ved at blive behandlet i Folketinget og forventes at træde i kraft i første kvartal af 2025. 

På baggrund af dette vil Peter Kjær Hansen, afdelingschef - Netanalyser og Asset Management, i Green Power Denmark give en overordnet introduktion af gældende myndighedskrav i forhold til beredskab og IT-beredskab, og der vil til sidst i webinaret være mulighed for at stille spørgsmål. 

Baggrund

Cybersikkerheds NIS2- og CER-direktiverne skal frem mod 1. januar 2025 implementeres i dansk lovgivning. Energistyrelsen barsler med en ny lov, som skal styrke beredskabet i energisektoren, som forventes i høring inden sommerferien 2024. De tilhørende bekendtgørelser forventes i høring i sensommeren/det tidlig efteråret 2024. 

Både lov og bekendtgørelser forventes at træde i kraft 1. januar 2025. Opgaven med at følge det lovforberedende arbejde er forankret i Green Power Denmarks Sikkerhedsudvalg.

Green Power Denmarks Sikkerhedsudvalg er Green Power Denmarks udvalg i spørgsmål om cyber- og informationssikkerhed, fysisk sikkerhed og beredskab. Sikkerhedsudvalget har i foråret 2024 vedtaget en 8-punkts strategi for 2024-2025, som bl.a. fokuserer på myndighedernes regulering, øget fokus på fysisk sikkerhed, IoT-sikkerhed, uddannelse og awareness, videndeling mv.

Information

Sted
Online
Dato og tidspunkt
26. august 2024 kl. 14.30 - 16.00
Tilmelding
Kun for medlemmer af VE-Ejerforum og Intelligent Energi
Pris
Gratis

Kontakt

Dorte Lindholm

Dorte Lindholm

Chefkonsulent
25 29 19 41
Peter Kjær Hansen

Peter Kjær Hansen

Afdelingschef, Netanalyser og Asset Management
20 90 77 79