Solceller er noget vi dyrker

Bregentved Gods er Danmarks største af sin slags, men inden for solenergi rækker ambitionerne længere endnu.

De har øvet sig i en håndfuld år nu. Både på de vidtstrakte jorde omkring Haslev på Midtsjælland og på den nedlagte flyvestation Vandel mellem Bil­lund og Vejle, hvor der allerede er bygget de første 115 megawatt (MW).

– Vi har et næsten færdigt projekt klar om at bygge 400 MW mere på Bregentved, Vandel og et par andre steder i Danmark. Det vil være Europas største og venter egentlig kun på en afkla­ring omkring, hvordan det skal sluttes til nettet, siger adm. direk­tør Anders Dolmer, der sammen med omkring 100 medarbejdere driver godsets forretninger inden for skov og landbrug, men i sta­dig højere grad også inden for energi.

Flade marker med levende hegn

Magasinet Energi møder ham på en ’lille’ solcellemark på 7,5 MW fra 2017 klos op ad Sydmotorvejen nær Haslev. Her er et par teknikere også dukket op for at udskifte nogle komponen­ter, mens Anders Dolmer viser hjemmevant rundt og indlednings­vis tjekker for får, som indimellem får lov til at græsse imellem solpanelerne.

Her dyrker de også forskellige afgrøder til foder, så landbrug og energi på den måde går hånd i hånd. Anders Dolmer fortæller, at et af de næste påfund er at gå fra fire til seks rækker med sol­celler pr. struktur og øge afstanden mellem rækkerne, så en ma­skine kan komme ind og høste græsset mere effektivt.

Han lægger ikke skjul på, at det ikke er et arkitektonisk vidun­der, han har fået til opgave at vise frem, men et energianlæg, der er en vigtig brik i en grøn og bæredygtig omstilling af Danmark.

– Solceller kan være lidt af en øjebæ, og derfor skal man gøre sig umage, når man bygger. Vi gør det blandt andet ved at vælge arealer, der ligger ved motorveje som her eller steder, hvor vi kan få anlægget til at ”forsvinde” i landskabet. Vi vælger også steder, der er flade, så man kan plante levende hegn og krat i kanten. Om et par år vil man slet ikke kunne se solcellerne her, men vil i stedet tro, at man kigger direkte ind i en skov, siger Anders Dolmer.

Erfaringer tages udenlands

Den 58-årige direktør er skovbrugsuddannet, men har interes­seret sig for energi næsten hele sit voksne liv. I 1990’erne var han med til at stille en række 600 kV-vindmøller fra NEG Mi­con op ved Knuthenborg, hvor de står endnu. I 2003 kom han til Bregentved, og var som noget af det første med til at udfor­me en helt ny klima- og energistrategi for godset.

Her 16 år senere fylder både vindmøller, biomasse og navn­lig solceller godt op i den samlede forretning, og snart tager han og Moltke-familien, der ejer Bregentved i niende genera­tion, hul på et helt nyt kapitel med det kæmpemæssige solpro­jekt i regi af selskabet BeGreen. Det skal forvandle de hid- tidige energierfaringer til ny forretning i både ind- og udland.

– Vi har øvet os, lært og forfinet vores teknik i vores hid­tidige projekter under både de forrige og de seneste støtte­systemer med en ambition om at blive verdens bedste og kun lave projekter på rene markedsbetingelser. Det kan vi nu, og det vil vi gerne prøve af - også uden for Danmark, siger An­ders Dolmer.

Vind er for risikofyldt

Omkring den imponerende park, der om­kranser selve hovedbygningen, kommer vi tæt på en række landbrugsbygninger med næsten usynlige, sorte solceller på taget.

Her er de sædvanlige blanke kanter på panelerne sløjfet af æstetiske hensyn. Det koster 2-3 procent af produktionen, fordi pa­nelerne bliver lidt varmere end ellers, så det er jo et valg, man må tage, fortæller Anders Dolmer, der alene via bygningerne på selve godset producerer 300.000 kWh om året. I alt producerer Bregentved 60 millioner kWh om året fra solceller på tage og på jorden samt vindmøller.

– I vores større projekter har vi indtil nu holdt os fra de avancerede, bifaciale pane­ler, der også kan modtage reflekterende sol­lys fra jorden, eller paneler, der kan bevæ­ge sig og følge solen. Vores beregninger har endnu ikke vist, at det er omkostninger­ne værd. Til gengæld indeholder alt hvad vi planlægger af solenergi i dag lagring. Det har en kæmpe værdi for eksempel at kun­ne holde produktionen stabil, når der går en sky for solen.

Lige ved siden af solcellerne roterer vingerne lystigt på de fem moderne vindmøller i Turebylille Vindmøllepark. Den opførte Bregentved i 2016, men si­den er interessen for vindmøller dalet betydeligt.

– Vi har flere gange prøvet at investe­re tid og penge i projekter, som kommu­nalpolitikere så er løbet fra i sidste øje­blik, og det duer ikke. Lige nu er risikoen ved landvind ganske enkelt for stor af den grund, fortæller Anders Dolmer.

Fra CSR til CFO

Dansk Energi og Energinet har fore­spørgsler om nettilslutning af op til 14 gi­gawatt støttefri energikapacitet, og selv om ikke det ikke realiseres alt sammen, vidner det om meget høj aktivitet.

Miniparken ved motorvejen ejer Bre­gentved stadig selv, men ellers sælges ejerskabet til de færdige parker typisk vi­dere til finansielle investorer, der søger stabile afkast.

– Vi udvikler og bygger selv projekter­ne, og finder virksomheder, der vil købe strømmen. Derefter har vi typisk solgt dem til udenlandske pensionskasser og fonde. De danske har indtil nu holdt sig tilbage, men det kan jo være, at de kommer mere ud af busken nu, siger han med hentydning til det nylige løf­te om at sætte yderligere 350 milli­arder kroner i den grønne omstilling frem mod 2030.

– Vi kan tydeligt mærke, at der er sket en masse fra virksomhedernes side. Før var det som regel CSR-afde­linger (Corporate Social Responsibili­ty, red.), vi var i kontakt med omkring elkøbsaftaler. I dag er det finansdirek­tørerne, vi taler med, men nu kan vi også tilbyde dem grøn strøm billigere, end de selv kan købe den i markedet, og så får de samtidig en grøn profil, siger Anders Dolmer.

Fint samarbejde med netselskaber

På Sjælland er det Cerius, der står for distributionsnettet og sørger for at tilslutte solcellerne, mens det i Vandel er Evonet, der for nylig er lagt sammen med N1 som en del af Norlys-fusionen.

– Jeg synes generelt, at samar­bejdet med netselskaberne funge­rer rigtig fornuftigt. Det er klart, at vi indimellem oplever at blive sat i kø omkring tilslutning af nye anlæg til nettet, men det er en normal del af planlægningen af nye energianlæg, siger Anders Dolmer.

– Det er ikke så vigtigt for os, om et anlæg bliver sluttet til elnettet på det ene eller det andet spændings­niveau, men vi taler tit lidt frem og tilbage om, hvor det fysisk er smar­test at tilslutte, og det kan godt have en væsentlig betydning for økonomien i et projekt.

Artiklen er oprindeligt bragt i Magasinet Energi