Thy vil oprette energizoner til den grønne omstilling

De fleste kommuner kæmper med NIMBY-effekten (Not In My Back Yard), når de skal finde plads til tekniske anlæg. Nu forsøger Thisted Kommune med en model med positiv udpegning, der skal sikre en bredere folkelig opbakning til grøn omstilling med bl.a. vindmøller, solcelleparker, biogasanlæg, Power-to-X, elnet og øvrig infrastruktur.

Et enigt byråd har vedtaget at etablere minimum 3-4 energizoner i Thy i den nordvestlige del af Jylland. Thisted Kommune sætter dermed mere saft og kraft bag en tidligere beslutning ambition om at opfylde kriterierne for en DK2020-Klimahandleplan (se boks længere nede).

– Vores vindmølleplanlægning er ikke gået så godt, så vi skal finde en anden vej ind. Det er virkelig vigtigt at inddrage lokale aktører – ellers lykkes vi ikke med den grønne omstilling, siger Thisteds borgmester Niels Jørgen Pedersen (V), der kalder processen ’nødvendig og kompliceret’.

Idé fra Klimaalliancen Thy

Idéen med lokale energizoner er undfanget af Klimaalliancen Thy, der i sig selv er et udtryk for bredt samarbejde mellem kommune, energiselskaber, erhvervsorganisationer og andre interessenter. I en grundig rapport fra september 2021 har Klimaalliancen Thy kortlagt lokale ressourcer og udledninger af klimagasser.

Alliancen, hvor Thy-Mors Energi har været med til at samle trådene, har også givet bud på hvor i kommunen, der kan etableres sammenhængende områder, hvor spild fra en sektor kan nyttiggøres i en anden. Altså sektorkobling mellem producenter, infrastruktur og forbrugere; specielt omkring Hurup, Snedsted, Thisted, Hanstholm og Østerild.

Parterne i Klimaalliancen Thy har i et ’page of commitment’ bekræftet, at de aktivt vil samarbejde om visionerne. Thisted kommunalbestyrelse har netop fulgt op ved at give sin forvaltning mandat til at igangsætte processen med at udvælge energizoner og tilrettelægge en slags udbudsmodel for, hvordan kommunen fra 2023 og frem vil indkalde og udvælge projekter.

Michael Lyhne, der er Chief Of Innovation i Thy-Mors Energi, glæder sig over beslutningen:

– Det er vigtigt, at der bliver skabt rammer for etablering af ny vedvarende energi, hvor borgere kan blive inddraget og måske medejere af nogle af anlæggene. Energizonerne skal indpasses i det eksisterende energisystem, hvor vi for eksempel kan bruge overskudsenergi fra en producent til noget nyttigt i en anden virksomhed, siger Michael Lyhne.

Thy-Mors Energi har for længst meldt ud, at man i andelsselskabet gerne investerer ca. 100 millioner kroner om året i vedvarende energi frem mod 2030. I alt 1 milliard kroner.

Til kamp mod naturgas og spild

For at sætte farten op på de lokale klima-processer har et flertal i Folketinget besluttet at justere planloven, så kommunerne får flere redskaber at arbejde med.

Læs: Ny aftale om planloven skal fremme den grønne omstilling hos Indenrigsministeriet

Niels Jørgen Pedersen er med på ’at speede op’, men det lokale demokrati med indledende planlægning, dialog med borgere/Borgerenergifællesskaber og konkrete lokalplaner tager tid.

Høje gas- og oliepriser bl.a. som følge af Ruslands krig mod Ukraine gør knap 4.000 thyboske familier med naturgas- og olieopvarmning utålmodige efter alternativer.

Derfor haster det ifølge borgmesteren med at få et billede af, hvem og hvor mange der skal have fjernvarme, varme fra lokalt produceret biogas eller individuelle varmepumper drevet af grøn elektricitet fra vind, sol og kraftvarme.

– Den grønne omstilling bliver en lille smule nemmere, når det handler om, hvordan borgerne får varme om vinteren. Om to år kan vi sige ret præcist, hvordan det fremtidige energisystem i Thy kommer til at se ud, men de første energizoner kommer før, vurderer Niels Jørgen Pedersen.

Mange gaskedler ved Snedsted

Om både Hurup, Snedsted, Thisted, Hanstholm og Østerild kommer til at indgå i en energizone, vil de kommende analyser og forhandlinger vise. For at illustrere tankegangen bag nævner borgmesteren, at det for eksempel kan være oplagt at lave en energizone omkring Snedsted, hvor næsten halvdelen af kommunens knap 1.900 huse med naturgasfyr ligger placeret. I samme område er der planer om biogasanlæg, der enten kan levere gas direkte til borgere eller fjernvarme via et kraftvarmeværk.

– I energizonerne skal vi skabe synergier mellem de forskellige VE-typer, siger Niels Jørgen Pedersen og nævner en række eksempler på spild:

Vindmøller står ind imellem stille (mod betaling), fordi Tyskland har flaskehalse i sit elsystem, virksomheder lukker spildvarme ud til gråspurvene. Landbruget har, selv om det fylder meget, kun etableret få biogasanlæg. Det vil derfor både have klima- og miljømæssig værdi, hvis biogasproduktionen udbygges.

– Vi skal finde ud af, hvor det giver mening at samle aktiviteter i energizoner. Hvor skal vi have vindmøller, hvor skal vi have solcelleparker, hvor skal vi have biogas, og hvor kan der stå elektrolyseanlæg? Det skal vi finde ud af over de næste år i et puslespil sammen med kommercielle partnere, borgere og investorer. Vi vil gerne speede den grønne omstilling op, men dialog og lokalt medejerskab er forudsætninger for, at det lykkes, siger Niels Jørgen Pedersen.  

Hanstholm Havn som knudepunkt

Om Hanstholm bliver en energizone, er heller ikke afklaret, men det står fast, at Thisted Kommune har stærke ambitioner om at placere havnebyen centralt i forhold til CO2-opsamling, -deponering og -brug (CCS/U) inkl. Power-to-X.

Forskellige aktører har planer om vindmøller på havnen og kystnære møller ude på havet, så Thisted Kommune er i dialog bl.a. med statslige myndigheder om, hvordan disse planer eventuelt kan realiseres i kombination med Power-to-X.

– Vi har et betydeligt fiskeri med udgangspunkt i Hanstholm, og det kan få brug for Power-to-X-produkter for at blive klimaneutrale. Der kan også være muligheder for at forsyne den skibsfart, der passerer Hanstholm, med metanol eller andre grønne brændstoffer, siger Niels Jørgen Pedersen, der også kan se havnen have en rolle ved at lægge kajkant til udskibning af CO2 med henblik på deponering under Nordsøen.

Videreudvikling af fiskeopdræt på land kan også tænkes ind i planerne, for det kræver masser af elektricitet til pumper og ilt til at holde liv i kingfish og andre typer vanddyr.

For Thy-Mors Energi, der selv har vindmølleplaner i Hanstholm, er det en selvstændig pointe, at der skal produceres meget mere elektricitet til at dække fremtidens behov.

– P’et er forudsætningen for Power-to-X og fundamentet for den næste generation af grøn omstilling. Derfor vil vi i Thy-Mors Energi investere mere i vindenergi, solcelleparker og biogasanlæg, så andre har noget at bygge oven på, hvad enten det handler om produktion af varme eller brændstoffer via Power-to-X, siger Michael Lyhne.

God forretning for thyboerne

For borgmester Niels Jørgen Pedersen er det helt afgørende, at lokalsamfundene kan se sig selv i omstillingen og får mere konkrete fordele end ’blot’, at kommune, virksomheder, landbrug og borgere nedbringer udledningen af klimagasser med 70 procent på tværs af sektorer i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

– Vi skal sikre, at det her bliver en god forretning for thyboerne. Alle skal kunne se sig selv i omstillingen, siger Niels Jørgen Pedersen, der har været borgmester i et halvt år, hvor lokal energipolitik udover fortsat at være klimapolitik også er blevet en del af Europas sikkerhedspolitiske dagsorden: Grøn energi er blevet til frihedsenergi.