Produktion

Strøm produceret på vind- og solenergi udgør i dag ca. 60 procent af elforbruget og andelen vokser støt. Snart vil strømproduktionen fra sol og vind svare til mere end 100 procent af vores elforbrug. Væksten i sol og vind skal ske i takt med at vores elsystem også vokser. I dag udgør vores elforbrug kun 20 procent af vores samlede energiforbrug, resten er primært fossil energi i form af fx benzin, diesel og gas i transporten, industrien og vores opvarmning. I takt med at vi elektrificerer, vil andelen af strøm vokse og udgøre en stadigt større del af det samlede energisystem. I 2030 forventer vi, at el vil udgøre 45 procent af det samlede danske energiforbrug. Det er derfor afgørende, at vi fortsætter udbygningen af vind- og solanlæg, så vi sikrer nok billig grøn strøm til den kraftigt stigende efterspørgsel.

Den grønne strøm skal ikke kun bruges til den direkte elektrificering. Den skal i høj grad bruges til at skubbe den fossile energi ud af vores energisystem – den indirekte elektrificering. Hvis den komplette omstilling af vores energisystem skal lykkes, skal vi med den grønne strøm producere grønne PtX-brændstoffer baseret på brint/elektrolyse til den tunge transport og vores industri. Udbygningen af vedvarende energi vil i morgendagens energisystem derfor også gå hånd i hånd med produktionen af Power-to-X-brændstoffer, da denne kræver store mængder grøn strøm.

Siden 90’erne har Danmark investeret væsentligt i at gøre vores samlede energiforbrug grønnere. I 1990 udgjorde vedvarende energikilder kun 6 procent af det samlede energiforbrug. Det er steget til 20 procent i 2010 og til en rekordstor andel i 2022 på 45 procent. Energiforbruget i Danmark består af direkte anvendte brændsler såsom den natur- og biogas, der anvendes i industrivirksomheder, olieprodukterne, som anvendes i vores transportsektor, og energikilderne vi konverterer til el- og fjernvarme. Det er særligt omstillingen af elproduktionen, der har medvirket til at løfte VE-andelen af energiforbruget. Fra 1990 til 2022 er VE-andelen i Danmarks elproduktion steget fra 3 procent til 83 procent, hvoraf 62 procent stammer fra sol- og vind. Den resterende del kommer hovedsageligt fra bæredygtig biomasse.

Kraftvarmeværkerne vil stadig spille en stor rolle i energisystemet. De spiller mange roller i energisystemet og giver samlet set stor værdi til systemet. Vores elnet skal altid være i balance. Det betyder, at der altid skal være præcis den mængde strøm til rådighed i nettet som der bliver brugt. Her er kraftvarmeværkerne vigtige, da de kan producere elektricitet, i de korte perioder, hvor der ikke produceres nok elektricitet fra solen og vinden. Deres placering centralt i de store byer spiller også en vigtig rolle i forhold til at kunne transportere strømmen helt hen til forbrugerne, hvilket spare samfundet for store investeringer i elnettet.  

Kraftvarmeværkerne har også en vigtig rolle i at producere fjernvarme til det danske fjernvarmenet. Flere og flere af de danske kraftværker er allerede ombygget, så de kan producere elektriciteten og varmen på vedvarende energikilder såsom biomasse og biogas. Kraftvarmeværkerne vil i fremtiden fungere som “energi-hubs” hvor overskudsvarme fra fx datacentre, PtX-anlæg og produktionsvirksomheder udnyttes i fjernvarmenettet. Nogle kraftvarmeværker vil også producere varme med elkedler, elpatroner og centrale varmepumper med strøm fra egne vindmøller og solceller. Nogle vil også have egne lagrer fx batterier. På den måde vil grønne kraftvarmeværker være vigtige i forhold til at sikre forsyningssikkerheden i Danmark, og i endnu højre grad stå for sektorkoblingen mellem el, varme og industrisektoren i morgendagens energisystem. 

Bæredygtig biomasse: Biomasse er fundamental i dansk forsyningssikkerhed. I Danmark udnytter vi biomassen meget effektivt og det benyttes til både varme- og elproduktion, men frem mod 2040 forventes det danske forbrug af biomasse reduceret betydeligt. Når vi bruger biomasse til energi, skal den fortsat hentes fra ansvarligt drevne skove, hvor det er et restprodukt fra fx skovdrift, savværker, byggeriet og andre industrier. Biomassen skal overholde gældende bæredygtighedskriterier, der sikrer optimal udnyttelse af træet og bl.a. stiller krav til biodiversitet og sociale rettigheder. Biomasse er en knap ressource som vi skal værne om, men med de rette forholdsregler kan vi sikre en grøn forsyning af el og varme til danske hjem og fortrænge forbruget af fossile kilder og energi fra Rusland. I fremtidens energisystem vil den biogene CO₂ fra afbrændingen af biomasse fanges og udnyttes til produktion af grønne brændsler (CCU), fx til transportsektoren.

Biogas: De danske biogasanlæg spiller en central rolle i håndtering af madaffald, restprodukter og husdyrgødning i landbrugssektoren. Som et restprodukt produceres den grønne biogas, der indgår bredt i energisystemet, hvor det fortrænger fossilt brændstof. Dansk biogas er en begrænset ressource, og selvom den på sigt formentlig vil blive støttefri, så modtager langt størstedelen indtil videre produktionsstøtte. Den samfundsøkonomiske værdi er højest, når biogassen flyder derhen, hvor andre grønne alternative løsninger ikke eksisterer eller ikke kan komme i spil. I morgendagens energisystem vil biogassen primært blive anvendt til at omstille den del af den tunge industri, hvor det ikke er muligt at elektrificere processerne, og som back-up til el- og fjernvarmesektoren.