Forsyning til tiden

For at kunne dække danskernes elforbrug i 2030 er vi nødt til at sikre en tilstrækkelig elinfrastruktur, så der altid er grøn strøm, når vi har brug for det. Green Power Denmark lægger op til, at det skal ske gennem en ny, forpligtende samfundskontrakt mellem energi- og forsyningssektoren, politikerne og myndighederne.

Gennem en ny samfundskontrakt skal politikere og myndigheder forpligte sig på målsætninger og sikre rammerne, mens energi- og forsyningssektoren løfter sine vigtige opgaver med at nå målsætningerne. Konkret skal vi blive enige om fælles minimumsmålsætninger for elproduktion, eltransport og elforsyningssikkerhed, og samarbejde om at nå dem.

For at dække det stigende danske elforbrug og udnytte Danmarks unikke muligheder for at levere el til den grønne omstilling i Europa og verden, skal Danmark øge sin vedvarende elproduktion til minimum 104 TWh i 2030.

For at sikre en tilstrækkelig elinfrastruktur skal vi udbygge denne markant og rettidigt, mens vi sikrer, at der altid er grøn strøm, ved at skabe de rigtige incitamenter til fleksibilitet og lagring, og ved at udnytte udlandsforbindelserne i endnu højere grad. Begge dele kræver en fundamental ændring i den måde, forsyningssektoren er reguleret på - en ny reguleringsfilosofi.

Strategierne ’Grøn strøm til tiden’ og ’Forsyning til tiden’ indeholder hele 46 konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan producere og transportere nok grøn strøm til Danmarks og Europas omstilling. Green Power Denmark leverer med disse strategier en klar viden om udfordringens størrelse og en konkret opskrift på, hvordan vi når vores mål. Det er vores indspil til det kommende politiske arbejde.

Denne strategi, ’Forsyning til tiden’, anviser de konkrete løsninger på udfordringer i forhold til nettilstrækkeligheden og effekttilstrækkeligheden - hovedkomponenterne i en høj forsyningssikkerhed - mens den parallelle strategi ’Grøn strøm til tiden’ anviser løsningerne på, hvordan vi sikrer tilstrækkelig vedvarende elproduktion.

Publikationen ’Grøn strøm til Danmark og Europa’ samler de to strategier og opsummerer deres hovedpointer.

Grøn strøm til Danmark og Europa
Politikpapir

For at nå i mål med den grønne omstilling, gøre os uafhængige af russisk fossil energi og sikre energi til rimelige priser, er vi nødt til at skrue op for den vedvarende energiproduktion. I 2030 skal Danmark øge sin...

Udgivet
April 2022
Grøn strøm til tiden
Politikpapir

For at dække det stigende danske elforbrug, og udnytte Danmarks unikke muligheder for at levere el til den grønne omstilling i Europa og verden, skal Danmark øge sin vedvarende elproduktion til minimum 104 TWh i...

Udgivet
April 2022

 

Forsyning til tiden
Udgivet
April 2022