Alle nye bygninger i EU skal være klimaneutrale fra 2030
EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet lander aftale om et nyt bygningsdirektiv. Udover energirenovering og mere vedvarende energi sætter direktivet bl.a. fokus på adgang til data, opladning af elbiler og styrbart energiforbrug.
Fra 2030 skal alle nye bygninger i EU været klimaneutrale. I 2050 skal alle bygninger være ’zero emission’. Foto: Malene Dissing
Alle nye bygninger i EU’s 27 medlemslande skal være klimaneutrale i 2030, og alle eksisterende bygninger skal være omdannet til ’zero emission’ i 2050. Som en ekstra krølle skal alle nye bygninger, der er ejet eller ’beboet’ af offentlige instanser, være klimaneutrale allerede fra 2028.
Det fremgår af en aftale indgået – efter ophedede diskussioner i Tyskland og andre medlemslande – mellem det spanske EU-formandskab og Europa-Parlamentet om en revision af EU’s bygningsdirektiv, der udover energirenovering og mere vedvarende energi også sætter fokus på adgang til data, opladning af elbiler og styrbart energiforbrug.
– Bygninger står for 40 procent af energiforbruget og 36 procent af udledningen af klimagasser, så bygningsdirektivet er en vigtig del af EU’s klimapolitik både på kort og langt sigt, siger Ole Rydahl Svensson, der er afdelingschef, Public affairs EU & DK i Green Power Denmark.
– Jeg er glad for at se, at institutionerne har fundet hinanden, så vi kan få klarhed om retningen, påpeger han.
Snuden i sporet frem mod 2050
Morten Helveg Petersen, der er medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale, erklærer sig tilfreds med kompromisset, som han har været med til at forhandle på vegne af den liberale gruppe RenewEurope:
– Vi holder snuden i sporet i forhold til klimaneutrale bygninger i 2050, pointerer han.
– Jeg synes, det er en god aftale i betragtning af, hvor meget modvind der har været. Aftalen giver medlemslandene mere fleksibilitet i forhold til, hvordan de vil indrette sig, især når det handler om krav til privat beboelse. Til gengæld bliver de udsat for mere kontrol i forhold til, hvis det, de beslutter, ikke virker, siger Morten Helveg Petersen med tanke på de enkelte landes strategier for bygningsrenovering og klima- og energiplaner.
Morten Helveg Petersen (R) mener, at EU roligt kan ranke ryggen i forhold til sin klima- og energipolitik – men der er fortsat mange...
Fleksibiliteten for bygninger med beboelse består i, at medlemslandene overordnet skal sikre, at energiforbruget falder med minimum 16 procent i 2030 og mindst 20-22 procent i 2035.
Vigtigt med systemiske løsninger
At alle nye bygninger skal være klimaneutrale i 2030, kan blive et kæmpe rygstød til solceller, varmepumper, fjernvarme og andre grønne teknologier. Ole Rydahl Svensson glæder sig til at studere den endelige direktivtekst, der formelt set nu kun mangler et endeligt ’go’ fra Rådet og Parlamentet.
– Herefter skal de 27 medlemslande – herunder Danmark – i gang med implementering i national lovgivning. Her er det særligt væsentligt, at Danmark ikke skruer ned for de grønne ambitioner i implementeringen af direktivet. Det er en proces, som vi selvfølgelig vil følge tæt og spille konstruktivt ind i, siger Ole Rydahl Svensson fra Green Power Denmark.
Morten Helveg Petersen påpeger, at der er kræfter, der oversætter ’net zero-emissions’ til bygninger med selvforsyning især med isolering og elektricitet fra egne solceller.
– Der er jeg ikke selv, for der kan sagtens være steder, hvor systematiske løsninger for eksempel med fjernvarme og vedvarende energi er mere relevante. Jeg håber, vi med aftalen har ramt en god balance, siger Morten Helveg Petersen.
De ringeste bygninger renoveres først
De 27 lande skal som en konsekvens af bygningsdirektivet energirenovere en betydelig del af bygningsmassen med fokus på dem, der har de ringeste energimærker.
Derudover er der også lagt op til, at fossile brændsler fases ud i forbindelse med opvarmning og køling af bygninger. 2040 er sat som slutår – med mulighed for undtagelse i landbrugsbygninger samt kirker og andre bygninger med særlig historisk eller arkitektonisk betydning.
Europa-Parlamentets chefforhandler på bygningsdirektivet, Ciarán Cuffe fra De Grønne, peger på, at EU med aftalen føjer en vigtig søjle til planerne om at dekarbonisere unionen.
– Den rejse begynder med de bygninger, der spilder mest energi. Spildt energi er spildte penge på energiregninger. Vi skal hjælpe vores borgere med at spare penge og beskytte dem mod flygtige energipriser, siger han.
Bygningsdirektivet er en del af EU’s ‘Fit for 55’-pakke, der skal sikre, at de 27 EU-landene reducerer deres udledninger af drivhusgasser med minimum 55 procent frem til 2030.
Tidligere har EU-landene vedtaget et energieffektiviseringsdirektiv, der forpligter hinanden kollektivt til at reducere energiforbruget med 11,7 procent i 2030 sammenlignet med et referencescenarie.
