Batterianlæg til solceller er en joker for netselskaber

Begynder danskerne igen at investere i solcelleanlæg? Kommer der et boom som det i 2012, hvor et femcifret antal familier købte solceller ’over night’? Og hvis ja: Køber de så også batterier til de mange små anlæg?

Antallet af solceller med eller uden batterier er sammen med elbiler og varmepumper nogle af de jokere, elnetselskaberne skal håndtere i deres planlægning af 0,4 kV-nettet for de næste 5-10 år.

– Solcellebatterianlæg er ekstremt fleksible net-kunder, for de kan både levere el til nettet og trække på nettet. Derfor er det er vigtigt, at anlæggene spiller sammen med elnettet, så vi undgår alt for mange netforstærkninger, siger civilingeniør, ph.d. Philip Douglass fra Dansk Energi.

Philip Douglass har med støtte fra EUDP udført et F&U-projekt, hvor han bl.a. simulerer sammenhænge mellem afregningspriser for solcellebatterianlæg og belastning af elnettet. Resultaterne kan bruges til netplanlægningsværktøjet Net-Pro, som bruges af mange elnetselskaber.

Data for solcellernes adfærd har han lånt af elnetselskabet Evonet (nu N1).

– Projektets første overraskelse var, at en del husstande med solceller også producerer elektricitet om natten, fortæller Philip Douglass, der mener, at forklaringen er, at flere af disse husstande har etableret ikke-registrerede husstandsmøller.

Med batterier kan ’eksporten’ af el fra solceller (og husstandsmøller) til elnettet blive større end uden batterier i den situation, hvor batteriet er fyldt, og hvor vejret og energipriserne begunstiger den lokale elproduktion.

Med batterier kan ’importen’ fra elnettet også blive større end normalt, hvis husstandens elforbrug suppleres med, at batterierne skal lades op.  Batterier kan altså time for time enten øge den maksimale produktion eller gøre det maksimale forbrug større. Så længe det drejer sig om få husstande, er det et mindre problem, men hvad nu hvis det drejer sig om tusindvis af anlæg?

– Hvis batterierne slår igennem, er de mulige ekstremer vigtige at tage højde for, når elnetselskabernes skal planlægge deres fremtidige infrastruktur, siger Philip Douglass.

Optimering af egne anlæg

Om ekstremerne slår igennem, afhænger af, hvilke priser og tariffer anlægsejerne møder. Deres argument for at købe batterier til deres solceller/husstandsmøller er at optimere egetforbruget fra deres anlæg. En investering i et batteri giver et større sammenfald mellem produktion og forbrug – og dermed bedre økonomi i de elproducerende anlæg. Om den forbedring kan forrente investeringen i batteriet, er så en anden sag.

– Batterier er stadig ret dyre, så vi har ikke endnu set det store gennembrud, konstaterer Philip Douglass.

Som det er nu, agerer egenproducenterne ud fra de spotpriser, markedet tilbyder. Ifølge analyserne fra Philip Douglass er det et plus for elnettet. Når elprisen er høj, er det et incitament til at levere el til nettet, der dermed aflastes. Omvendt tilskynder en lav elpris til at købe fra markedet.

Dyrere el i kogespidsen

Den mekanisme forstærkes af, at en række elnetselskaber har indført tidsdifferentierede nettariffer. Med dem sænkes tariffen i de fleste timer, men hæves i vinterhalvåret mellem kl. 17 og 20. Altså i den såkaldte kogespids, hvor mange af os laver aftensmad.

– De tidsdifferentierede tariffer trækker i samme positive retning som spotpriserne. De tilskynder til at lade batterier op om natten eller om dagen, hvis elpriserne er lave, siger Philip Douglass, der også har analyseret på såkaldte kapacitets- eller effekttariffer. Altså tariffer på kW’er i stedet for kWh’er.

– Effekttariffer vil give en markant anderledes adfærd for ejerne af solcellebatterianlæg. Hvis tarifferne er på et vist niveau, vil netselskabernes indtægter svare til deres omkostninger til at drive nettet – og belastningen jævnes ud, siger Philip Douglass uden at have skråsikre konklusioner om den rette tarifmodel.

En vigtig teknisk pointe er, at det er ikke nødvendigvis optimalt, at de enkelte husstandes forbrug/produktion har en helt flad profil.

– For hele systemet er det ideelt med en flad profil, for så er infrastrukturen udnyttet bedst. MEN hvis et fleksibelt batteri har en flad profil, mens de fleste kunder fortsætter med at belaste elnettet ujævnt, så har man tabt muligheden for, at batteriet kan modvirke andre kunders fluktuationer og dermed få en fladere og dermed bedre samlet profil, siger Philip Douglass.

Med resultaterne fra F&U-projektet kan elnetselskaberne bl.a. regne på, hvordan forskellige udrulninger af solcellebatterianlæg, elbiler, varmepumper mm. vil påvirke deres net under forskellige tarifmodeller.