Fuld opbakning fra regeringschefer til meget mere havvind i Nordsøen

Vindmølleindustrien har en nøglerolle i at bekæmpe klimaforandringer, gøre Europa fri af Ruslands olie og gas, skabe nyttige jobs og sikre betalbar energi til flere hundrede millioner europæere. Den centrale position blev slået fast med syvtommersøm på et spektakulært arrangement under høj sol og mild sydøstenvind på Esbjerg Havn onsdag.

Omgivet af enorme vindmøllekomponenter fra Vestas og Siemens Gamesa har regeringsledere fra fire lande – bakket op af EU-Kommissionens formand – den 18. maj 2022 med personligt fremmøde underskrevet Esbjerg-erklæringen, der skal sikre mindst 65 GW havvind i 2030 og mindst 150 GW i 2050.

Derudover har Danmark, der aktuelt har 2,3 GW havvind, ved samme lejlighed indgået bilaterale aftaler med Tyskland, Belgien og Nederlandene om el- og brintinfrastruktur bl.a. i forbindelse med Danmarks første energi-ø i Nordsøen.

Med Esbjerg-erklæringen skal Nordsøen udvikles til at være ’Europas grønne kraftværk’, fastslår den danske statsminister Mette Frederiksen (S), den tyske kansler Olaf Scholz, den nederlandske premierminister Mark Rutte og den belgiske premierminister Alexander De Croo med fuld opbakning fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. De er altså enige om, at der skal alene frem mod 2030 skal være rejst, hvad der svarer til 65 stk. af den 1.000 MW store Thor Havmøllepark, der skal gå i drift i 2027.

Alle vil ’speede op’

Inden underskrifterne blev sat sidst på eftermiddagen har regeringsledere og deres energiministre i et sjældent set fremmøde i Vestas offshore-samlehal og et festtelt på Siemens Gamesas oplagringsplads på havnen i den vestjyske havneby deltaget i debatter med CEO’s fra energibranchen om, hvorfor, hvordan og hvor hurtigt de storstilede planer skal gennemføres.

– En historisk dag for alle os i industrien, lyder velkomsten fra adm. direktør Henrik Andersen fra Vestas efter at have gennemgået lokalitetens sikkerhedsprocedurer for de mange fremmødte notabiliteter.

Baggrunden for Esbjerg-erklæringen er alvorstung – hastige klimaforandringer og Ruslands krig mod Ukraine – og indlæggene fra politikere og erhvervsfolk kraftfulde.

– Vi skal speede lovgivningsprocesserne op og træffe de nødvendige beslutninger i år. Det her er ikke en skrivebordsøvelse, men en manual for hvordan vi skal gøre. Vi står midt i en kamp for frihed og miljø, der er to sider af samme sag, siger Olaf Scholz.

– Den grønne omstilling sker, men den sker ikke hurtigt nok. Vi skal speede op, fastslår også Mette Frederiksen, der appellerer til den private sektor om aktivt medspil både i forhold til teknologi og finansiering.

Fra den midlertidige scene i samlehallen får den danske statsmininister masser af ros fra sine kolleger for at arrangere topmødet, der er med til at cementere Danmarks førerposition på havvind. 

– Mette! Tak – det her er enestående, siger Ursula von der Leyen og minder forsamlingen om, at havvind siden den første havmøllepark blev rejst i Danmark i 1991 er blevet en naturlig og voksende del af Europas energimiks.

Helhjertet opbakning fra von der Leyen

Nu glæder Ursula von der Leyen sig over, at Danmark, Tyskland, Nederlandene og Belgien går sammen om at udnytte det marine område i Nordsøen til meget mere havvind kombineret med planer om Power-to-X, så elektricitet i fremtiden indirekte vil kunne levere brændsler til skibe og fly.  

Få timer før sit fremmøde i Esbjerg har Ursula von der Leyen sammen med sine kolleger i EU-Kommissionen fremlagt et ny plan, REPowerEU, der både er et svar på Ruslands invasion i Ukraine og klimakrisen. Planen, der nu skal forhandles med de 27 medlemslande og EU-Parlamentet, handler bl.a. om energibesparelser og et mindsket brug af fossile brændsler i industrien. EU-Kommissionen foreslår også, at unionens VE-mål hæves fra 40 til 45 procent i 2030, og at det skal gøres nemmere at få store VE-projekter godkendt af myndighederne.

– Godkendelsesproceduren kan tage 6-8 år. I dag foreslår Kommissionen, at den periode i nogle områder skal skæres ned til maksimum et år. Det her er enormt vigtigt, fastslår Ursula von der Leyen og høster dagens største bifald fra vindindustriens topchefer.

Efterfølgende fastslår klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på et af eftermiddagens møder med dansk og international presse, at Danmark støtter og vil samarbejde med EU-Kommissionen om at opnå enighed om et ’fast track’, der kan komme til at gælde for dele af Nordsøen.  

Gode hensigter kan ikke stå alene

Med det danske udbud på Thor-projektet har industrien vist, at havvind kan opføres uden støtte og endda generere indtægter for staterne. Flere i branchen advarer mod, at de enkelte lande går efter at optimere deres indtægter, for industrien er stadig under opbygning, og priserne på ALT stiger i øjeblikket.

Under arrangementet i Esbjerg er CEO Giles Dickson fra Wind Europe en af dem, der glæder sig over, at regeringscheferne understreger Nordsøens potentiale, men han peger også på, at de gode hensigter ikke kan stå alene, når det handler om at skabe momentum for offshore-industrien og dens mange underleverandører.

– Tilladelser til nye vindmølleparker skal gives hurtigere, der skal skabes lønsomhed i alle dele af industriens hårdt pressede forsyningskæder, auktioner skal designes på en mere hensigtsmæssig måde, og det er nødvendigt at fordoble investeringerne i transmissionsnet, opsummerer Giles Dickson sin pointer.

Behov for klar signaler om pipeline

CEO Anna Borg fra Vattenfall, der har sit kontrolcenter for havvind i Esbjerg, vurderer, at industrien er klar til at skalere op. Hun efterlyser en klar pipeline for projekter op mod de 65 GW i 2030:

– Vi har brug for klare signaler om hvor og hvornår, så vi kan skalere op og udvikle miljømæssigt og økonomisk bæredygtige projekter, siger Anna Borg.

CEO Mads Nipper fra Ørsted ’deler Annas optimisme’. Han fastslår, at der er behov for havvind, branchen har ambitioner, teknologien er udviklet - og at der kan ske meget på kort tid, hvis rammerne er på plads, og staterne ikke falder for fristelsen til at maksimere deres kortsigtede indtægter.

– Det her må ikke kun handle om den laveste pris. Vi skal skabe værdi for alle i værdikæden, siger Mads Nipper, der understreger, at (mange) flere roterende maskiner, der kan producere grøn el, er en forudsætning for Power-to-X i stor skala og dermed en grøn omstilling af bl.a. skibe og fly.

Grøn brint på vej mod industrialisering

Tyskland, Nederlandene, Belgien og Danmark vil med Esbjerg-erklæringen også bidrage med produktion af grøn brint både på land og offshore. Det samlede mål for 2030 hedder ‘omkring 20 GW’ med efterfølgende udvidelse frem mod 2050.

CEO Jochen Eickholt fra den tysk-spanske vindmølleproducent Siemens Gamesa, der flest ansatte i Danmark, peger på, at der er behov for mere fart, både hvad angår opstilling af havvind og produktion af brint. Vi mangler to generationers udvikling, inden vi for alvor er oppe i industriel skala, vurderer han.

– Som det ser ud nu, så runder vi først 1 GW-niveauet i 2028, så der er behov for at speede op, siger Jochen Eickholt.

Lykkes det at få installeret 150 GW havvind i 2050, vil de mange vindmøller levere over halvdelen af den kapacitet, der ifølge EU’s VE-offshorestrategi er nødvendigt for at sikre EU klimaneutralitet.