Kraftig elektrificering skaber ny virkelighed for elnetselskaber
Stærkt stigende elforbrug og meget mere lokal elproduktion får elnetselskaber til at investere massivt i transformerstationer og kabler. Netselskabet N1 og Nord Energi Net efterlyser politisk handling fra SVM-regeringen og lover at tage ansvar for Danmarks grønne omstilling.
Solcelle- og vindmølleparker bliver etableret med kabler og transformerstationer, der bliver forbundet med det kollektive elnet. Den grønne elektricitet løber frem til forbrugerne via elnetselskabernes kabler og transformerstationer. Frem til 2030 skal elnetselskaberne investere 49-57 mia. kr. i stærkere elnet. Foto: Jeppe Carlsen.
Danske familier og virksomheder kan glæde sig over af modtage elektricitet fra verdens bedste elnet. Hver dag lægger elnetselskaberne sig i selen for at fastholde den position, men elektrificeringen af samfundet er ved at skabe en ny virkelighed for elnetselskaberne.
Derfor efterlyser elnetselskaberne politisk handling fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), så de regulatoriske rammer bliver tilpasset en fremtid med et markant større elforbrug og en betydelig større indfødning af grøn strøm på de lokale elnet.
Bestyrelsesformand Jesper Barslund fra Netselskabet N1 mener, at udspillet ’Elnet til meget mere’, der er lanceret af Green Power Denmark, giver meget konkrete anbefalinger til at sikre, at elnettet udbygges i tide. Jesper Barslund bakker helhjertet op om udspillets 11 anbefalinger til politisk handling:
– De to allervigtigste pointer er, at elnetselskaberne skal have mulighed for at understøtte elektrificeringen på baggrund af en fremadskuende regulering og et opgør med effektiviseringskravene. Til gengæld vil elnetselskaberne så også tage ansvaret for at udbygge elnettet og dermed gøre elektrificeringen af Danmark mulig, siger Jesper Barslund.
Effektiviseringskrav er fra en anden tid
Jesper Barslund understreger, at elnetselskaberne selvfølgelig fortsat er meget bevidste om at drive elnettet effektivt. Den nuværende indtægtsramme med femårig cyklus giver incitamenter til at effektivisere.
Anbefaling 3: Afskaf ensidige sparekrav
Hvis en investering viser sig ikke at stå mål med behovet, kan det potentielt udløse effektiviseringskrav i hele investeringens levetid, der ofte er 40 år. Og selv i det tilfælde, hvor efterspørgslen efter en årrække viser sig at have været god, kan investeringen på den måde stadig have medført effektiviseringskrav i årene op til dette. Green Power Denmark foreslår at sætte de stramme effektiviseringskrav på pause i de næste 10 år, hvor vi ved, at investeringsbehovet bliver usædvanligt højt. På den måde bliver ingen straffet for at turde udbygge det lokale elnet til tiden. Tiden er ikke til at måle elnetselskaberne på, hvor meget de kan skæres ned, men til at fjerne barrierer for, at elnetselskaberne kan fortsætte med at øge investeringsniveau og hastighed.
– Men effektiviseringskravene er fra en anden tid – en tid med et stabilt elforbrug. Nu er vi i gang med en kraftig elektrificering, så vi har brug for et grønt tillæg til vores indtægtsrammer. Vores investeringsniveau stiger kraftigt, og så kan vi fortsat have en konstant indtægtsramme. Så bliver det kun et spørgsmål om tid, før alle elnetselskaber har et negativt cash flow, siger Jesper Barslund.
Investeringsmæssigt tager N1 et kraftigt step op i år, hvor anlægsbudgettet ligger på 1,3 mia. kr. mod ca. 900 mio. kr. i regnskabet for 2022. Ifølge N1’s netudviklingsplan vil der blive skruet endnu mere op for elforbrug og -produktion, så intet tyder på et reduceret investeringsniveau. Tværtimod forudser N1, at investeringerne indenfor få år vil runde 2 mia. kr. pr. år.
Vigtigt at flytte lokalt elforbrug
N1 har en meget stor pipeline af solcelle- og vindmølleparker i sit forsyningsområde, der løber fra Jammerbugten i nord til den dansk-tyske grænse i syd. Jesper Barslund er fortrøstningsfuld i forhold til, at nok skal lykkes at få nettilsluttet mange tusinde megawatt grøn energi frem til 2030, selv om det bliver ’en kæmpe operation’.
– Vi bliver i de kommende år nødt til at fokusere mere på det øgede forbrug på lavspænding (0,4 kV) og mellemspænding (10 kV) som konsekvens af flere elbiler og varmepumper på villavejene. Som samfund skal vi have flyttet mere forbrug ud i ydertimerne, så vi kan få meget mere ud af det elnet, vi har, og det elnet, vi skal etablere, siger Jesper Barslund med tanke på de såkaldte kogespidser om vinteren mellem kl. 17 og 21.
Vi bliver i de kommende år nødt til at fokusere mere på det øgede forbrug på lavspænding (0,4 kV) og mellemspænding (10 kV) som konsekvens af flere elbiler og varmepumper på villavejene.
Elnettet skal altid matche de maksimale elforbrug den koldeste dag om året, så hvis det kan lykkes at reducere disse toppe ved at flytte noget af strømforbruget til andre timer i døgnet, kan der spares investeringer.
Med andre ord skal forbrugerne fremover have fokus på at flytte elforbrug bl.a. fra forskellige former for opladning af elbiler og fra store og små varmepumper, så de samlede nationale investeringer i elnet frem til 2030 ifølge beregningerne fra Green Power Denmark kan mindskes fra 57 til 49 mia. kr.
Hvor og hvornår kommer elbilerne?
En af udfordringerne er, at N1 og deres netkolleger typisk ikke ved, hvor elbilerne er – eller hvornår de kommer. Så længe elbilisterne kan holde husstanden under den aftalte mængde ampere, får elnetselskaberne ikke noget at vide. Derfor satser N1 kraftigt på analyse af data fra forsyningsområdets ca. 800.000 elmålere.
– Vi forsøger at følge udviklingen i husstandenes elforbrug og leder efter mønstre. Hvis forbruget pludselig stiger, kan det være, at der er netkunder, der har købt en elbil eller en varmepumpe, påpeger Jesper Barslund og understreger, at databehandlingen selvfølgelig sker med respekt for GDPR-reglerne.
Hver eneste dag forsøger vi at leve op til den tillid, vi er født med som ejere af det kollektive elnet. Vi er fuldt ud klar over, at vi har et stort samfundsansvar, og det ansvar er vi villige til at tage på os. Vi er villige til at gå ’all in’ på den grønne omstilling.
Stort samfundsansvar
Analyserne bruger N1 bl.a. til at planlægge deres investeringer, så udrulningen af transformerstationer og kabler til den grønne omstilling bliver så økonomisk effektiv som mulig. Netselskaberne er monopolvirksomheder, og netop derfor bliver de økonomisk kigget efter i sømmene af Forsyningstilsynet. Ifølge Jesper Barslund er det fint med kontrol med fokus på substans og tillid.
– Hver eneste dag forsøger vi at leve op til den tillid, vi er født med som ejere af det kollektive elnet. Vi er fuldt ud klar over, at vi har et stort samfundsansvar, og det ansvar er vi villige til at tage på os. Vi er villige til at gå ’all in’ på den grønne omstilling, fastslår N1-formanden.
Mindre tid på bureaukrati
Per Hylle, der er direktør for Nord Energi Net i Hjørring, opfordrer også politikere og myndigheder til at udvise tillid til elnetselskaberne, når de fastsætter de regulatoriske rammer for de næste mange år.
– Alle elnetselskaber har mål om høj leveringskvalitet til en billig pris. I Nord Energi Net står vi dagligt til ansvar for vores netkunder og repræsentantskab samt bestyrelse. Vi har fuld fart på med elektrificeringen, men det kan gå endnu hurtigere, hvis vi skal bruge mindre tid på bureaukrati, kan ansatte flere folk og være sikre på, at vi ikke bliver ramt på benchmark, når vi investerer fremadrettet, siger Per Hylle.
Vi har fuld fart på med elektrificeringen, men det kan gå endnu hurtigere, hvis vi skal bruge mindre tid på bureaukrati, kan ansatte flere folk og være sikre på, at vi ikke bliver ramt på benchmark, når vi investerer fremadrettet.
Ligesom andre steder i landet har Nord Energi Net rygende travlt med at nettilslutte ladeudstyr til elbiler, varmepumper og meget mere. Nord Energi Net har tredoblet indtægten fra tilslutningsbidrag fra 2018 til 2022 samtidig med, at selskabet – sammen med resten af Europa – kæmper for at skaffe materialer på et globalt marked.
– Vi forsøger at sno os rundt og indkøbe større mængder, fortæller Per Hylle fra det nordjyske netselskab, der mærker enorm interesse fra både private borgere og erhvervsliv for elektrificeringen.
Elektrificering er erhvervspolitik
Ifølge Per Hylle drejer elektrificeringen i Nordjylland sig i høj grad om erhvervspolitik. Hvis havnene i Hirtshals, Frederikshavn og Skagen forsat skal være attraktive, skal den elektriske infrastruktur styrkes bl.a. ved, at Energinet trækker deres 150 kV-net længere mod nord, så Nord Energi Net kan få styrket deres forsyning til 60 og 10 kV-nettene.
Vi ser ind i en fremtid med elfærger i Hirtshals og Frederikshavn. Skagen, der er Danmarks største fiskerihavn og modtager rigtig mange krydstogtskibe, får også brug for landanlæg, så skibene kan ’tanke’ elektricitet.
– Vi ser ind i en fremtid med elfærger i Hirtshals og Frederikshavn. Skagen, der er Danmarks største fiskerihavn og modtager rigtig mange krydstogtskibe, får også brug for landanlæg, så skibene kan ’tanke’ elektricitet. Derudover er Aalbæk-bugten en vigtig opankringslokalitet for rigtig mange skibe, der måske også skal have elektricitet på et tidspunkt, siger Per Hylle.
Den nordjyske netdirektør understreger, at det er vigtigt lige nu at tænke visionært i forhold til rammerne for elnet til rigtig meget mere – både for Energinet og de lokale elnetselskaber. Med de 11 anbefalinger i ’Elnet til meget mere’ har Green Power Denmark givet sine bud på, præcis hvordan det kan ske.
For at understøtte den grønne omstilling i Danmark er der massivt behov for at udbygge elnettet. Elnetselskaberne er allerede i gang, og de kan levere meget selv. Men opgaven er så stor, at der også er behov for at...
