EU-debat: Ingen vej uden om støtte og industripolitik

Geopolitiske spændinger og økonomisk ustabilitet med stadigt mere ’blokpolitik’ mellem Kina, USA og Europa. Det er det bagtæppe, der tegner sig forud for det kommende Europa-Parlamentsvalg søndag 9. juni 2024, hvor danskerne skal vælge 15 repræsentanter, der skal være med til at forme EU's fremtid i de kommende fem år.

En række fremtrædende kandidater krydsede fredag klinger, da Danske Rederier, Green Power Denmark, Lægemiddelindustriforeningen, HORESTA, Landbrug & Fødevarer, Forsikring & Pension og Finans Danmark – tilsammen kaldet De 7 styrker – havde inviteret til debat om bl.a. Europas konkurrenceevne, handelspolitik og grønne ambitioner.

Blandt de danske spidskandidater er der enighed om, at Europa ikke må lade sig spille af banen, når det gælder fx kapacitet og kompetencer på vindmølleområdet lige som det er sket inden for solceller. Og også med statslig involvering i en eller anden form, selv om ordet ’støtte’ ikke er noget, der omfavnes med større glæde.  

 - Som verden ser ud lige nu, kommer vi ikke uden om at føre en form for industripolitik med statsstøtte på strategisk vigtige områder som fx det grønne og it. Det er en farlig vej, og det skal være midlertidigt, men det er nødvendigt, siger Moderaternes Lars Barfoed, der dog heller ikke har opgivet solcelleproduktion i Europa, selv om kineserne sidder på næsten hele markedet.

Net er en kæmpeopgave

Heller ikke Morten Løkkegaard (V) tror, at vi kommer uden om statsstøtte de første mange år og peger på net-infrastruktur som en hovedprioritet.

- Den næste periode bliver den helt store test i forhold til at få bygget elnettet i Europa færdigt. Vi har brugt 25 år på at få havvind sendt ned gennem Tyskland, og det kan vi stadig ikke, men vi taler også om store milliardinvesteringer, der afgøres i de store europæiske hovedstæder, siger han.

Nødvendigheden af en massiv udbygning af det europæiske elnet er én af hovedpointerne for den konservative spidskandidat, Niels Flemming Hansen.

- Vi skal blive meget bedre til at skabe ordentlige rammer for investering i elsystemet for at ruste Europa til den nødvendige grønne omstilling. Alene i elnettet taler vi om nødvendige investeringer på næsten 600 mia. Euro, understregede spidskandidaten som står til at tage plads i den toneangivende EPP-gruppe i Europa-Parlamentet, siger han.

Christel Schaldemose, der er spidskandidat for de danske socialdemokrater, sidder i dag i parlamentets anden store gruppe, den socialdemokratiske S&D-gruppe. Også hun har øje for både nødvendigheden af og det store potentiale for egenproduceret grøn europæisk energi.

- Vi skal kigge hele vejen rundt. En ægte grøn omstilling handler jo også om, at få omstillet fly- og skibstransporten til grønne brændsler, og det betyder, at Europa får brug for massive mængder grøn energi. Hér ser jeg et stort potentiale for Danmark, særligt i forhold til Power-to-X, fastslår Christel Schaldemose.

Fælles indsats er bedst

Kira Marie Peter-Hansen (SF) lægger vægt på, at løsningerne skal findes i fællesskab for at undgå et kapløb, hvor landene hver især favoriserer udvalgte industrier og arbejdspladser

- Lige præcis på det grønne område er vi nok nødt til at lukke os en lille smule om os selv. I den grønne gruppe er vi klar til at gå ind i fælleseuropæiske investeringer, for statsstøtte er ikke vejen frem, og særligt ikke, hvis det bare bliver Frankrig mod Danmark, siger hun og suppleres af Enhedslistens Frederikke Hellemann:

- Der kommer til at være sindssygt mange arbejdspladser i grøn omstilling for Danmark og Europa, når resten af verden skal samme vej. Jeg har ikke noget problem med statsstøtte til udvalgte grønne områder, men jeg er bekymret for, hvad vi definerer som grønt. Når det handler om de nye grønne brændstoffer er det vigtigt, at vi forbeholder dem til skibene og de andre steder, hvor der er mest brug for dem, og det gælder ikke fx biler og lastbiler, siger hun.

De radikales Anne-Sofie Callesen har et konkret indspark til det kommende danske EU-formandskab, der venter i andet halvår 2025, umiddelbart efter at Ungarn og Polen har haft deres tur.

- EU skal under det danske formandskab vedtage en 10-årsplan for udfasning af fossile brændsler, lød det.

Omvendt slog Danmarksdemokraternes Morten Vehl til lyd for mere tålmodighed.

- Vi skal investere mere i forskning og udvikling for at finde de rigtige løsninger. Jeg vil hellere bruge et par år mere og nå klimamålene på en bedre måde, sagde han.