Mere viden er en forudsætning for mere sameksistens

”Energiøernes enorme havvindparker truet af ny fuglefredning”, ”Flagermus stikker kæp i hjulet for 36 kæmpevindmøller i Nordjylland”, ”Stor bekymring over vindmøllepark: Politikere bakker fiskerne op”. Det har ikke skortet på overskrifter i den seneste tid, hvor opstilling af vindmøller på land og til havs kolliderer med hensynet til naturbeskyttelse.

Med udsigt til at Danmark vil mangle grøn strøm i 2030 og at mængden af den nuværende VE-kapacitet skal flerdobles for at nå målet om klimaneutralitet i 2050, må det forventes, at ovenstående overskrifter vokser i omfang og i styrke. I hvert fald, hvis ikke hensynet til klima og natur samtænkes. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi finder løsninger, der gør det muligt at kombinere opstilling af VE-anlæg med hensynet til natur- og dyreliv?  

”Heldigvis ser vi allerede en lang række løsninger som eksempelvis boblegardiner og nedlukning af vindmøller på bestemte tidspunkter af året, der anvendes på konkrete VE-anlæg til bedre naturbeskyttelse. Vindbranchen er med andre ord i fuld gang med at tilpasse deres aktiviteter og finde på nye løsninger, der tager større hensyn til det lokale natur- og dyreliv,” indledte Thomas Hwan Jensen sit oplæg.     

Han nævnte f.eks., hvordan etablering af havvindvindmøller har sikret nye rev, der gavner vegetation og dyre- og fiskeliv, at vindmøller lukkes ned i perioder for at minimere risikoen for sammenstød med flagermus og udvikling af teknologier, der mindsker støjudbredelsen i forbindelse med etablering af nye vindmølleparker.   

CO-EX Lab - Danmarks videncenter for sameksistens  

Thomas Hwan Jensen adresserede også det aktuelle behov for bedre viden. Meget af den viden, der bruges på området i dag, er af ældre dato og trænger til en opdatering. F.eks. er der en markant forskel på, om der er et behov for en bufferzone på én, to eller fem kilometer for de bestemte havfuglearter, når en havvindmøllepark skal planlægges og opstilles.

I forlængelse heraf introducerede Thomas Hwan Jensen også CO-EX Lab - Danmarks nye videncenter for sameksistens, der skal være med til at forene vindmøller, solceller og biodiversitet gennem forskning og test af nye løsninger og tekniske metoder.

”Der er et generelt behov for mere viden og flere innovative tiltag, hvis vi både skal nå i mål med vores klima- og naturambitioner. Vi kommer dog heller ikke udenom, at der skal opstilles langt flere vindmøller. Derfor er Wind Denmark og Dansk Energi gået sammen om etableringen af CO-EX Lab, der imødegår behovet for en platform, hvor ny viden og nye løsninger udvikles, ” sagde han.   

Ifølge Thomas Hwan Jensen udgør CO-EX Lab samarbejdet en unik mulighed for case-baseret forskning med de i alt 4.000 danske vindmøller, hvoraf mange har været operationelle i mere end 20 år.

”I Danmark har vi unikke fysiske rammer for at undersøge VE-anlægs påvirkning på naturen, der ikke kun gavner den lokale biodiversitet, men også giver danske aktører mulighed for en række konkurrencemæssige fordele i form af know-how og konkrete tekniske løsninger, der kan eksporteres til andre lande. Desuden tager CO-EX samarbejdet et opgør med silotænkningen i form af platformen Open Lab, hvor hele værdikæden af aktører, herunder universiteter, VE-opstillere og NGO’er, er med. På den måde danner CO-EX Lab også grundlag for nye vejledninger og reguleringer på området.”

CO-EX Lab vil i tæt samarbejde med forskere, NGO-organisationer m.fl. indlede arbejdet med at undersøge de eksisterende data om de miljømæssige påvirkninger af områder, hvor der er blevet etableret vind- og solanlæg , samt kigge nærmere på de regulatoriske processer eller mangel på samme, som understøtter sameksistens.