Pionerånden blev hyldet på vindmølleejernes årsmøde

En solskinsdag i marts mødes en samling vindmølleejere til VE-Ejerforums Årsmøde i Vingsted hotel- og konferencecenter. Traditionen tro har sekretariatet tilrettelagt et program med spændende oplæg, før lederskabet vælges til VE-Ejerforum, der repræsenterer Green Power Denmarks omkring 1100 medlemmer med investeringer i en privat vindmølle eller vindmøllelaug.

”Mange af jer har investeret i grøn energi i 20 år og har stadig vindmøller stående i forskellige udgaver og aldre rundt om i Danmark. I investerer egne penge uden at vente på statslige støtteordninger, og I tester de nyeste brintanlæg. Det gør mig glad og ydmyg at repræsentere de første og største pionerer inden for grøn energi,” siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Foruden medlemmer som Gerda og Arne Nielsen, GK Energi og Ærø Vind repræsenterer Green Power Denmark netselskaber og virksomheder på tværs af den grønne værdikæde.

”På to år er det lykkedes at samle små og store aktører i én grøn erhvervsorganisation, der arbejder med en fælles stemme for et hurtigere skifte væk fra de fossile brændsler til et elektrificeret samfund. Der venter store udfordringer forude, men vi skal ikke undervurdere viljen og handlekraften hos vores medlemmer og samarbejdspartnere,” siger Kristian Jakobsen, forumleder i VE-Ejerforums bestyrelse.

Applaus til Danmarks grønneste kommune

Årsmødet fortsætter med fornemt besøg af borgmester Hans Østergaard (V), som modtager spontan applaus for Ringkøbing-Skjern Kommunes arbejde med den grønne omstilling. Green Power Denmarks Klimabarometer 2023 viser, at Ringkøbing-Skjern har danmarksrekord i VE kapacitet på land med 566 installeret MW og en produktion på 1,4 TWh om året, eller 367.500 husstandes årlige elforbrug.

”Vi er ved at finde plads til yderligere 35 vindmøller med deadline 1. maj og et krav om, at der er afholdt borgermøder, inden forslagene sendes ind til forvaltningen. Der er gang i forsamlingshusene i øjeblikket, og mit klare indtryk er, at åbner kommunen for mulighederne, så kommer investorerne af sig selv,” siger Hans Østergaard.

Kristian Jensen spørger borgmesteren til samarbejdet med de statslige styrelser og myndigheder, der også var et fokuspunkt i NEKST-arbejdsgruppen ’Mere sol og vind på land’, der bl.a. anbefaler klarere vejledninger på miljøområdet for både kommuner og VE-opstillere.

”Der er stadig alt for mange projekter, hvor der skal skubbes på, og hvor det tager alt for lang tid med godkendelse af miljøvurderinger og det ene eller det andet. Det nuværende tempo flugter ikke med de ambitioner, der er vedtaget fra Christiansborg om en firedobling af grøn strøm på land imod 2030,” svarer Hans Østergaard.

Billig strøm = færre klager

Der bliver tid til spørgsmål fra nysgerrige vindmølleejere på udkig efter investeringer. Én nævner Hvide Sande Fjernvarme, hvis kunder ikke betalte for de sidste to kvartaler i 2022, fordi elproduktionen fra værkets tre Vestas-møller på havnen fik varmeregningerne til at rasle ned. Er det en model, der skal kopieres andre steder i Ringkøbing-Skjern Kommune?

”Kun Hvide Sande Fjernvarme har indtil videre fået myndighedernes tilladelse til at tilkoble vindmøller i en direkte linje, der kan producere strøm bagom måleren. Det er dog en case, som vi løbende drøfter, for hvis der er noget, borgerne kan lide, så er det at få reduceret eludgifterne, og netop det kan afbøde noget af kritikken fra naboer til vindmøller,” svarer Hans Østergaard.

En vindmølleejer spørger til muligheden for at installere nye komponenter på eksisterende VE-anlæg, der kan øge produktionen og forlænge levetiden på de ældre vindmøller, som har snurret i 20 år eller mere.

”Hvis der er en forretningscase, så er jeg sikker på, at dit forslag bliver taget imod med kyshånd. Men det, vi typisk ser, er repoweringprojekter, hvor ældre og mindre vindmøller erstattes af nye og større vindmøller. Vi har et projekt, hvor fire nye vindmøller skal erstatte 16 eksisterende møller, og det giver mening, fordi én af de nye vindmøller producerer lige så meget strøm som de eksisterende 16 møller tilsammen,” svarer Ringkøbing-Skjerns borgmester.

Danmarks største elforbruger

Årsmødet bød også på en status fra frontlinjen til det, der spås til at blive det næste grønne væksteventyr. Søren Knudsen Kær er teknisk chef for PtX i European Energy, der har et 12 MW elektrolyseanlæg til at producere brint af overskudsstrøm fra Måde- møllerne i Esbjerg og et 52 MW elektrolyseanlæg ved Solarpark Kassø i Aabenraa Kommune, der bl.a. skal levere grønt skibsbrændstof til Mærsks 25 første metanolskibe.

”Vi har lukket aftaler for 32.000 ton e-metanol med nogle af landets største virksomheder og kommer til at bruge 360.000-380.000 MWh årligt. Det gør sandsynligvis metanolanlægget i Kassø til Danmarks største elforbruger, når vi går i drift senere i 2024,” siger han.

European Energy har planer om at skalere PtX-produktion ved Brønderslev, Nakskov og i udlandet. Men en brintinfrastruktur er ifølge Søren Knudsen Kær afgørende for, at projekterne kan skalere til bare 100 MW. I øjeblikket transporteres brinten rundt i lastbiler, der egentlig har plads til laster på 30-40 ton, men kun kan transportere tusind kilo brint ad gangen.

”Der bliver talt om Power-to-X i gigawatt-størrelsen, men det kan altså ikke købes på markedet endnu. I første omgang handler det om at bygge projekterne og give værdikæden lov til at løbe sig i gang. Det sker ikke over natten, fordi det tegnes på en fin kurve,” siger han.

Pressede forsyningskæder

Herefter var der debat om tempoet i PtX-udviklingen, der er under hård konkurrence fra USA og Kina. Folketinget har indgået aftale om rammerne til et brintrør gennem Jylland til Tyskland, men der er endnu ikke kommet en garanti for, at brintrøret bygges. Energinet har beregnet prisen for en jysk brintinfrastruktur til et sted mellem 10 og 22 mia. kr. med en samfundsøkonomisk gevinst på 30 til 75 mia. kr. frem imod 2060.

”Staten skal via Energinet påtage sig en investeringsrisiko, men det kræver også, at projektudviklerne forpligter sig til at booke den nødvendige kapacitet, så vi ikke står med et tomt brintrør på den anden side. Den endelige finansieringsbeslutning vil komme i begyndelsen af 2025, hvis efterspørgslen er til stede,” siger Søren Dupont Kristensen, direktør for Energinet Systemansvar.

Han glæder sig over, at Danmark på trods af konkurrencen fra Kina og USA går en smule på kompromis med hastigheden i den grønne omstilling forbedre at passe på mennesker, miljø og natur.

”Vi skal selvfølgelig accelerere udbygningen, men vi må også konstatere, at vores forsyningskæder er pressede. På vigtige komponenter er leveringstiderne fordoblet og priserne tredoblet. Jeg kunne godt ønske mig politiske rammevilkår, så vi bedre selv kan producere de komponenter, der skal til for at nå i mål med den grønne omstilling,” siger Søren Dupont Kristensen.

Tak til European Energy

Debattens sidste ord blev et indspark fra Asbjørn Bjerre, forhenværende adm. direktør i Danmarks Vindmølleforening og aktivt medlem af repræsentantskabet hos energikoncernen Norlys, der ejes af 800.000 andelshavere og leverer energi til over 1,7 mio. danske husstande og virksomheder.

”Allerede i min tid som direktør for Danmarks Vindmølleforening nikkede de energipolitiske ordfører ja til nødvendigheden af vedvarende energi, men det blev straks mere besværligt, når der skulle træffes konkrete beslutninger. Diskussionen om Power-to-X bliver ofte til et dilemma om hønen eller ægget, fordi hvem skal betale for at sparke industrien i gang? I hvert fald er der nogen, der skal gå forrest, og det gør European Energy,” siger Asbjørn Bjerre, der også takkede Energinet for arbejdet med at forny en af verdens i forvejen bedste energisystemer.

Artiklen er første gang bragt i Naturlig Energi