Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Sænk skatten på strøm efter prischok
I stedet for at sænke elafgiften gradvist frem mod 2030, så bør regeringen afsøge muligheden for at gøre det i ét hug. Det vil gavne den sociale balance, skriver Lars Aagaard, adm. dir. i Dansk Energi, i Frederiksborg Amtsavis.
Winter is coming. Og den bliver dyr. Danskerne har udsigt til en højere el- og varmeregning end normalt, fordi priserne på fossil energi banker i vejret over hele Europa.
Det rammer dem, der har mindst. De kommer denne vinter til at bruge relativt mere af deres budget på energi. Især hvis de varmer op med naturgas, som er otte-doblet på et år. Det skaber helt forståeligt en bekymring for, om pengene nu slår til.
Heldigvis bor vi et land, hvor der tages hånd om de mest udsatte gennem vores sociale sikkerhedsnet. Regeringen står klar med en økonomisk håndsrækning til dem, der rammes hårdest, når de skruer op for radiatoren. Som en del af sin varmepakke afsætter regeringen en pulje på 100 millioner kroner, som kommuner kan søge for at få dækket øgede udgifter til personligt tillæg til pensionister og kontanthjælpsmodtagere. Det kan her og nu hjælpe dem, der har mindst, med at komme gennem vinteren.
Men i bund og grund er puljen jo støtte til forbrug af fossil energi. Og selvom det helt åbenlyst er nødvendigt i den nuværende situation med rekordhøje energipriser, er det ikke holdbart i længden at subsidiere det fossile. Regeringen og Folketinget bør derfor foretage en strukturel og mere langtidsholdbar ændring, der styrker den sociale balance og samtidig ’nudger’ forbrugerne til at skifte fra fossilt til grønt – nemlig at sænke skatten på strøm.
Elafgiften rammer socialt skævt
I Danmark er vi i den situation, at prisen, som vi forbrugere betaler til elselskabet for strøm, er én af de laveste i Europa - elselskaberne er nemlig effektive, og konkurrencen er god. Til gengæld har vi én af Europas højeste afgifter på el, og det betyder, at den samlede elregning ude hos os forbrugere er høj. Det rammer lavindkomstgrupper hårdest.
SOSU-assistenten betaler nemlig lige så meget pr. kilowatt-time som skibsrederen. Og eftersom dit elforbrug også afhænger af størrelsen på din husstand, vil økonomisk dårligt stillede børnefamilier, der i forvejen er spændt hårdt for, bruge en uforholdsmæssig stor andel af deres budget på el – set i forhold til det velstående par uden børn.
Heldigvis lægger regeringen op til gradvist at sænke elafgiften for almindelige forbrugere frem mod 2030 i sit reformudspil ’Danmark kan mere I’. Og ikke kun regeringen ser de høje elafgifter som et problem – det gør Radikale Venstre og Venstre også. Partierne har derfor medtaget lettelser i elafgiften i hvert deres udspil til, hvordan de fremtidige energiafgifter skal indrettes.
Samtidig har de økonomiske vismænd gentagende gange påpeget, at elafgiften for almindeligere forbrugere er en samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig skat, som hurtigst muligt bør afskaffes. Faktisk peger de på, at en minimal stigning i indkomstskatten, som erstatning for elafgifterne, rammer mere socialt retfærdigt og vil føre til mindre samfundsøkonomisk tab end elafgifterne isoleret set.
Eller sagt på en anden måde: Den øvelse skaber mere social balance og lavere skattetryk, fordi forvridningstabet ved indkomstskat er lavere, end det er med høje elafgifter.
Elafgiften for os private forbrugere skal derfor sættes ned, og regeringen bør afsøge muligheden for at fremrykke sine planer og sammen med Folketinget sænke elafgifterne i ét hug i stedet for gradvist.
Det vil gavne den sociale balance.
Indlægget er bragt i Frederiksborg Amts Avis 14. december.
