Solceller på folkehænder

Fra afstand synes rækkerne af solcellepaneler at fortsætte helt ud til de kæmpemæssige testvindmøller og videre ud i Vesterhavet.

Vi er i Høvsøre i det nordvestlige Jylland, hvor Jysk Energi er ved at tilslutte de sidste solceller på et bemærkelsesværdigt projekt i den grønne omstilling. Bemærkelsesværdigt først og fremmest fordi det er Danmarks første solcellepark, der er solgt på andele, og et eksempel på, at grøn energi godt kan etableres i et harmonisk samarbejde med de naboer, der skal leve med synet i hverdagen.

Faktisk så godt, at der ikke har været én eneste naboklage over den 40 MWp store park. P’et står for peak og betegner det, som solcellerne kan producere under optimale betingelser. På årsbasis forventes anlægget at producere 50 GWh eller nok til at forsyne 12.000 husstande.

Fifty-Fifty

Solcellepark Høvsøre begyndte med, at Jysk Energi, der har 30.000 husstande i Lemvig, Holstebro og Struer kommuner som basis for sin forretning, købte en gård på Smørpøtvej med over 200 hektar jord af to ældre brødre. Efter dialog med Lemvig Kommune blev projektet snittet til med en størrelse på 71 hektar og et 50/50-partnerskab med lokalbefolkningen.

- Vi vidste godt at området ikke var optimalt, dels på grund af DTU’s testmøller og dels fordi der er flere fredede naturområder, som vi ikke måtte komme tæt på. Men vi vurderede alligevel, at vi kunne bygge et rigtig godt solcelleprojekt på grunden, og planen om at tilbyde borgerne halvdelen af de 50.000 andele førte til, at et næsten enigt byråd stemte for, fortæller direktør Lars Naur fra Jysk Energi.

Siden er der kørt en proces, hvor i alt 679 borgere i Lemvig Kommune har købt sig ind i det 220 mio. kr. dyre projekt for 4.400 kr. pr. andel. 106 borgere har købt mellem én og fem andele, mens den største gruppe på 200 borgere, har købt mellem 21 og 50 andele. Den maksimale tildeling er endt på 145 andele svarende til en investeringssum på 638.000 kr.

Lemvig-folk er trygge ved andele

Modellen er i store træk den gamle køberetsordning for vindmøller, hvor grænsen på 20 procents medejerskab er mere end fordoblet til 50 procent. Modellen er ikke i brug længere, men er afløst af en kompensationsordning afhængigt af afstanden til et energianlæg.

- Vi har oplevet en stor interesse for at være med og valgte at sætte en maksimal grænse for, at andelene ikke skulle blive koncentreret på få hænder. Vi har selv udviklet projektet fra bunden, og derfor er den kostpris, andelshaverne har fået tilbudt, attraktiv og præcis den samme som vores i Jysk Energi. Samtidig er der en stor tryghed i Lemvig omkring andele, fordi mange har prøvet det før med vindmøller, siger Jysk Energis bestyrelsesformand, Anton Bro, der til daglig er direktør i Thyborøn Invest, der investerer i ejendomme og virksomheder. Selv er han også formand for et vindmøllelaug.

- Når det ikke altid fungerede tidligere, er det blandt andet fordi, projekterne tit blev handlet flere gange undervejs i udviklingen, og det kunne være med til at mudre princippet om kostpris. Her har vi lagt alle oplysninger om priser og andre forudsætninger frit frem undervejs, tilføjer han.

Nytår er skæringsdato

Den dag Magasinet Energi er på besøg, pisker regnen ned over det næsten færdige anlæg, og vi er nødt til at krybe i ly under solcellerne, der efterfølgende har produceret sine første kilowatt-timer.

Ellers havde det udløst en ekstraregning på op mod 30 mio. kr., fordi producenter af vedvarende energi efter 1. januar 2023 selv skal bære omkostningerne til de nødvendige forstærkninger af nettet.

Indtjening skal ligge lokalt

Solcellerne i Høvsøre er faktisk langtfra første gang, at den 99-årige andelskoncern har etableret vedvarende energi sammen med lokale borgere.

I 2017/18 byggede Jysk Energi en række store forsøgsmøller i Nissum Bredning sammen med 1.400 interessenter i et lokalt møllelaug, der ejer de 55 procent. Og på Thyborøn Sydhavn står en mølle, hvor 25.500 ud af 34.000 andele ejes af lokale borgere.

- Fælles for de projekter er, at de ligesom vores nye solcellepark er etableret uden borgerklager. Det viser, hvilken forskel det gør, at de lokale er med i projekterne, for selv om det er Venstre-land heroppe, så er man socialistisk nok til at sige, at indtjeningen skal ligge her, siger Anton Bro med et smil.

Investerings-modellen kalder Jysk Energi for LIV med henvisning til Lokalt medejerskab, langsigtede Investeringer og Vedvarende energi, og selskabet regner med at lave flere lignende solcelleanlæg fremover – både i eget forsyningsområde og andre steder i Danmark. Langt fremme er også to projekter i Varde samt en portefølje i andre kommuner.

Drift af elnettet - i regi af NOE Net - er for Jysk Energi en del af arvesølvet, ligesom det er for landets øvrige andelsejede energikoncerner. På hovedkontoret i udkanten af Holstebro har målet i mange år været at holde tarifferne blandt de laveste i Danmark.

- Det er repræsentantskabets opgave at disponere det overskud, virksomheden skaber. Der er indstillingen, at vi lige som de foregående år bruger 25 mio. kr. til at sænke tarifferne. Det betyder, at en almindelig husstands tarif i år halveres fra 16 til otte øre pr. kWh, og det betyder faktisk også, at vi kører med underskud i netselskabet, siger Anton Bro.

- Vi har valgt at vente med at indføre tidsdifferentierede tariffer til 2023, da den branchemodel, der ligger til grund nu, ville betyde, at vi skulle operere med negative tariffer i nogle perioder. Men vi forventer at indføre Tarifmodel 3.0 næste år. Ikke så meget for vores egen skyld, da vi har ret god kapacitet i elnettet, men fordi signalet om at bruge el fleksibelt er vigtigt i den grønne omstilling, tilføjer Lars Naur med tanke på branchens arbejde for at undgå, at den såkaldte kogespids mellem kl. 17 og 21 ikke også bliver en elbil-opladningsspids.

Man skal tage telefonen

I takt med at mange andelskoncerner i de senere år har slået pjalterne sammen, er Jysk Energi med sine 30.000 ejere i dag et af de mindre på Danmarkskortet. Og det har både direktør og formand det helt fint med.

- Så længe vi kan drive forretningen godt og billigt selv, kommer vi til at gøre det, men hvis der kommer en dag, hvor vi ikke længere kan det, er det jo en ny situation, siger Anton Bro.

De høje energipriser hen over efteråret har givet et kæmpe løft i befolkningens fokus på el. For Jysk Energi har det betydet, at en tendens til et sivende antal kunder på elsalg er vendt.

- Det er vigtigt for os at være tilgængelige og tage telefonen, når kunderne ringer. Vi har formået at holde svartiden på ti minutter, selvom antallet af opkald er vokset fra 300 i døgnet til 1.800. Jeg tror, det er en vigtig grund til, at vi har fået 11 procent flere kunder i år, siger Lars Naur.

- Vi har også valgt at undlade at opkræve de tilladte gebyrer i den nye indefrysningsordning. Det er jo ikke de mest ressourcestærke folk, der har brug for at indefryse deres energiregninger, forklarer Anton Bro. 

Artiklen er først gang bragt i Magasinet Energi