Vindindustrien står midt i den perfekte storm før muligt eksportboom
Den grønne omstilling åbner et hav af eksportmuligheder for danske vindvirksomheder. Men øget politisering, regionalisering, og regulatoriske rammer skaber nye vilkår for vindmølleproducenter og underleverandører på de globale markeder. Vindindustrien peger på langsigtede investeringssignaler og et stærkt myndighedssamarbejde som del af opskriften på mere grøn eksport.
Den globale vindindustri står over for en massiv vækst, og aldrig før har der været større interesse i at investere i grønne løsninger globalt. Eksisterende markeder vokser, og nye kommer til i takt med, at flere lande verden sætter ambitioner for forsyningssikkerhed og omstillingen til vedvarende energi.
– Energisikkerhed har stor indflydelse. Ikke kun i Europa, men også i lande som Japan og Sydkorea, som importerer mere end 80 procent af deres energimix. Når de ønsker at blive uafhængige, giver det også anledning til nye målsætninger for vedvarende energi, fortalte Lars Gert Lose, Head of Global Public Affairs i Copenhagen Infrastructure Partners, da virksomheder, myndigheder, rådgivere og eksperter tirsdag var samlet til eksportkonference i Industriens Hus.
I årene frem mod 2030 er forventningen, at der årligt efterspørges intet mindre end 160 GW vindenergi globalt. Foruden Kina, som det absolut største marked, er særligt Tyskland og USA blandt de største markeder inden for både havvind og landvind, ifølge tal fra Brinckmann Group, og både udviklere, vindmølleproducenter og leverandører på konferencen ser over Atlanten med stor investeringslyst.
Ifølge Lars Gert Lose er der også god grund til at kigge længere ud i verden. Han påpeger at lande uden for OECD, som fx Inden og Brasilien, vil stå for op mod 75 procent af udbygningen af vedvarende energi frem mod 2050, i og med at vedvarende energi i stigende grad bliver anset som en konkurrencedygtig energiform.
Nye markeder, nye rammevilkår
Samtidig understreger han, at markedsmulighederne i høj grad vil blive formet af geopolitiske og regulatoriske forhold, som det fx er tilfældet med USA’s Inflation Reduction Act, ligesom industripolitik også har gjort comeback i bl.a. Tyskland, Canada, Australien og Japan.
– Det kræver tæt samarbejde med lokale ambassader og myndigheder. Det bliver afgørende for os fremadrettet at kunne forstå reguleringen i de markeder, hvor vi opererer. Vi kender markedet og teknologierne, og det bør vi kombinere med myndighedernes viden om de regulatoriske forhold, sagde Lars Gert Lose.
Danmark har et forspring med mange års erfaring, når det kommer til myndighedernes samarbejde med den private sektor om implementering af vedvarende energianlæg. På den baggrund arbejder Energistyrelsen sammen med erhvervslivet om at udvikle en velfungerende energisektor på en række vigtige eksportmarkeder.
Jeppe Lundbæk, chefkonsulent i Energistyrelsen, fremhæver med udgangspunkt i det amerikanske marked, at det ofte handler om at skabe forståelse for en åben dialog med opstillere af energiteknologien samt transparente processer for udbud, kontrakter og myndighedsgodkendelser.
Sune Strøm, der er energirådgiver med base på ambassaden i Japan, bakker om op behovet for øget myndighedssamarbejde på mulige eksportmarkeder, navnlig på markeder i Østen, hvor bl.a. Ørsted har måtte sande, at regulatoriske forhold kan give benspænd.
– Der er afgjort brug for et tættere samarbejde fra government-to-government. Det er vigtigt, at vi understøtter de lokale myndigheder i at skabe et framework, der gør det muligt at udvikle projekter og skabe et marked både for landvind og for havvind, sagde han.
Underleverandørernes paradoks
Den store udbygning stiller kæmpe krav til den globale vindindustri, som på rekordtid skal bygge og opstille enorme mængder vindenergi. Men særligt i vestlig sammenhæng er industrien mærket af flere års tørke med færre projekter, høj inflation og svingende råvare- og energipriser.
Lav volumen i antallet af projekter skaber uvished og svære finansielle vilkår for de leverandører, der skal skalere produktionskapaciteten for at imødekomme det forventede boom på eksportmarkederne:
– Finansielt står vi måske i en af de værste perioder i industrien, både hos vindmølleproducenterne og underleverandørerne. Det er nu, at vi skal træffe beslutninger om, hvor vi ønsker at være, og hvor vi om få år ønsker at have mere kapacitet. Vi skal foretage investeringerne, selvom ordrebøgerne ikke er fulde. Det er en paradoksal situation, pointerede Dorte Kamper, Vice President hos LM Wind Power med henvisning til at mange af de grønne ambitioner fortsat blot er fugle på taget.
Hvad betyder OEM?
OEM er en forkortelse for Original Equiment Manufacturer, svarende til 'den oprindelige fremstiller af produktet' eller producenten (af det oprindelige produkt).
For at kunne imødekomme fremtidens behov for komponenter, efterspørger leverandører til vindmølleproducenterne langsigtede investeringssignaler, der gør det muligt at placere aktiviteter og logistik taktisk i forhold til kommende projekter.
– Der vil ikke være nok kapacitet til at møde efterspørgslen, så nogen skal gøre det (investere i kapacitet, red). Vi skal skalere op og investere i meget store maskiner. Men hvem skal finansiere det og tage risikoen, når der ikke er vished omkring kommende projekter? Det kræver langsigtede signaler og et tæt samarbejde med OEM’erne om planlægning, sagde Rasmus Niebuhr, CEO i Niebuhr Gears, der leverer gearkasser til vindmølleproducenterne.
I 2030 forventes manglen på produktionskapacitet at ramme 500 GW globalt, ifølge tal fra Brinckmann Group. Derfor er der også brug for politisk handling til at fremme den nødvendige produktionskapacitet til at imødekomme ambitionerne for grøn energiomstilling, fortalte Carsten Brinck, Managing Partner i Brinckmann Group.
Europa og resten af verden har aldrig haft større planer for at opføre vedvarende energi, men lige nu står investorer og virksomheder...
