2022: Vindindustrien eksporterede for 43 milliarder

Der er store planer om omstilling til vedvarende energi både i og uden for Europa. Alligevel er den danske eksport af energiteknologi tæt på uændret. I 2022 endte den samlede danske eksport af energiteknologi på 106,1 milliarder kroner. Det er en stigning på 0,4 milliarder i forhold til 2021.

Ifølge Green Power Denmark peger resultatet på, at der stadig er usikkerhed om rammerne for at investere i kommende projekter inden for den grønne sektor på trods af politiske ambitioner om markant mere vedvarende energi.

- Virksomhederne har grønne produkter på hylden, som kan få energipriserne ned, løsrive Europa fra russisk gas, olie og kul og være med til at løse klima-, forsynings- og energikrisen. Europa og resten af verden har aldrig haft større planer for at opføre vedvarende energi, men lige nu står investorer og virksomheder og tripper, mens de venter på de politiske beslutninger. Vi skal have skubbet bevægelsen mod en grønnere og mere sikker fremtid i gang. Og det er nu, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.

Vindindustri i venteposition

En af årsagerne til det overordnede fald i energieksporten i 2022 skyldes et fald i eksport af vindteknologi- og services, der på trods af vanskelige tider med høje energipriser, inflation og pressede forsyningskæder fortsat er en af de vigtigste energiteknologier, vi eksporterer.

For eksporten af vindteknologi- og services lyder resultatet på 43,8 milliarder i 2022, hvilket svarer til et fald på 5,4 % sammenlignet med tallene fra 2021. Det er 21,8 mia. kr. under rekordniveauet fra 2019.

- At vi endnu ikke ser et stort comeback i eksportniveauet for vind, skyldes først og fremmest uklarhed om politiske rammer i flere af de lande, som danske virksomheder eksporterer til. Det mærker vi konsekvenserne af. Men med den europæiske ambition om at kvitte russisk gas og det massive behov for global grøn omstilling, forventer vi, at efterspørgslen vil genvinde sin styrke, siger Jan Hylleberg.

Konkret anslår den europæiske brancheorganisation for vindenergi, WindEurope, at projekter svarende til 80 GW er strandet i Europa på grund af manglende tilladelse og lange sagsbehandlingstider. Flere lande har iværksat nationale initiativer, der skal accelerere godkendelsesprocesserne. Det gælder bl.a. Spanien, Portugal og Tyskland.

Ifølge opgørelsen var Tyskland den største importør af dansk vindteknologi i 2022, og med 4,4 milliarder stod nabolandet for 14,3 % af den samlede vindeksport efterfulgt af Holland, Storbritannien, USA og Frankrig. Tilsammen udgør de fem største eksportmarkeder ca. 49 % af den samlede vindeksport. Andre vigtige markeder tæller Sverige, Norge, Finland, Polen, Kina og Italien.

Særligt ordrer på større havvindparker kan give udsving i eksporten fra den danske vindindustri. Derfor kan salget af vindteknologi til et enkelt land fluktuere ganske betydeligt fra år til år, hvilket ligeledes kan være en forklaring på eksportniveauet. Storbritannien foretog eksempelvis i 2020 og 2021 flere større ordrer på havvind, hvilket medførte en dansk eksportindtjening på 10,7 mia. kr., hvorimod resultatet i 2022 faldt til blot 3,2 mia. kr.

Kapacitet kan blive en hæmsko

Trods modvind i branchen, skal der bygges store mængder af vindenergi de kommende år, både globalt og i Europa. Ifølge WindEurope skal EU opføre 31 GW årligt frem mod 2030, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå REPowerEU-målsætningerne, der skal frigøre os fra russiske brændsler. I 2022 var udbygningen ca. 15,8 GW i EU, og WindEurope estimerer, at udbygningen først for alvor stiger i 2027 til 25,2 GW.

Det er er en enorm opskalering, som stiller store krav til produktionskapaciteten hos vindmølleproducenterne. Derfor har både vindmølleproducenter og leverandører brug for vished om kommende projekter, fortæller Jan Hylleberg:

- Hvis vi skal undgå store flaskehalse i produktionen, er der behov for at vores industri i tide kan foretage de massive investeringer i fabrikker, havneudbygninger og installationsfartøjer, som er nødvendige for at realisere leverancerne frem mod 2030. Det er afgørende både at sørge for tempo og stabilitet for vindmølleproducenterne, så kapacitet ikke bliver en hæmsko for udbygningen af mere vedvarende energi, siger han. 

Værdikæder under forandring

Det globale marked for vindmøller er under forandring, hvilket på sigt også kan få betydning for den danske eksport. Det har i høj grad været vestlige producenter som Vestas, Siemens Gamesa Renewable Energy, GE og Nordex, der historisk set har leveret til det globale marked, mens øvrige producenter fra bl.a. Kina, Brasilien og Indien hovedsageligt har holdt sig til nationale markeder. Men det er en tendens, der kan være på vej til at ændre sig. 

- De grønne, industrielle værdikæder er i øjeblikket i forandring. Klimakrisen er global, og det åbner for nye og større markeder med flere aktører i forskellige regioner. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi i EU sætter et ambitiøst udgangspunkt for rammevilkår for grønne investeringer, så vi sikrer gunstige forhold for bæredygtige og innovative værdikæder i den grønne sektor fremadrettet, siger Jan Hylleberg.

Tal fra konsulenthuset Wood Mackenzie viser blandt andet, at a kinesiske producenter vinder terræn i lande verden over samtidigt med, at de leverer til hjemmemarkedet, der er verdens pt største. De kinesiske vindmølleproducenter har bl.a. vundet ordrer i Europa og i Mellemøsten, hvor producenterne Envision og Goldwind udgør hhv. 17% og 5% af det samlede vindmøllesalg. Også i Sydøstasien og i Syd- og Mellemamerika har de kinesiske producenter Envision, Goldwind og Windey øget andelen af MW i 2022 i forhold til 2021.