Natur frem i forreste linje i næste havvinds-ryk
Danmarks næste store ryk inden for havvind skal ske med større fokus på sameksistens mellem vindmøller og dyre- og plantelivet i havet. Green Power Denmark er glad for, at der er kommet nye mindstekrav for naturhensyn i de statslige udbud, men havde hellere set, at det var taget ind som et egentligt konkurrenceparameter.
Kunstige stenrev, som kan give skjulesteder for fisk og smådyr og dermed styrke levebetingelserne, skal være med til at styrke havmiljøet ved HOFOR's havvindmøllepark Aflandshage. Visualisering fra Aarsleff
Lige som de fleste andre industrianlæg kan havvindmøller opføres med varierende grader af hensyn til den natur, der omgiver dem.
Danmark har slået fast, at den næste store udbygning, der skal løfte mængden af havvind fra godt to gigawatt i dag til mellem 9 og 14 GW i 2030, skal ske med en stærkere indsats end hidtil for at skabe frugtbar sameksistens mellem vindmøller og havmiljøet.
De udbudsrammer, som Folketinget netop har vedtaget for statslige udbud, indeholder syv nye adgangskrav om natur, miljø og bæredygtighed for at kunne deltage. Herunder at koncessionshaverne skal monitorere møllernes natur- og miljøeffekter.
Vi havde gerne set, at løsninger omkring natur og biodiversitet var kommet ind som et tildelingskriterie på linje med pris.
Udbuddene skal dog stadig kun afgøres af pris imellem de virksomheder, der opfylder kriterierne, og det er en skam, mener Green Power Denmark.
– Vi havde gerne set, at løsninger omkring natur og biodiversitet var kommet ind som et tildelingskriterie på linje med pris. Men når det ikke lykkedes i denne omgang, er det vigtigt at bruge tiden nu på at skabe mere viden om sameksistens og struktur, så det kan komme med i de parker, der skal bygges efter 2030, siger afdelingschef for vedvarende energi Camilla Holbech.
Som en del af aftalen mellem S, V, SF, Radikale, Enhedslisten og De Konservative er det besluttet at oprette en Havnaturfond, der tilføres 500 mio. kr. fra Grøn Fond i 2024-2030 – plus op til 350 mio. kr., hvis de kommende udbud af havvind skaber større indtægter end forventet.
Mere viden er nødvendig
Fonden er en supervigtig nyskabelse, der skal bidrage til at genoprette havnatur og biodiversitet og skabe viden om sameksistens mellem miljø og natur og udbygning af vedvarende energi.
– Vi arbejder på, at Havnaturfonden kan blive en vigtig del af den store indsats, der ligger forude med at skabe overblik over, hvilke beskyttelses- og sameksistenstiltag der virker hvor, og gøre arbejdet med biodiversitet og havvind mere struktureret og målbart, siger Camilla Holbech.
Som noget nyt har Folketinget også aftalt, at to af de kommende danske havvindmølleparker skal etableres med en særlig øget indsats for at gavne havmiljøet og biodiversiteten. Det gælder én af parkerne i Nordsøen og én i de indre danske farvande.
I aftaleteksten, der også anslår omkostningerne til ca. 50 mio. kr. pr. park, hedder det bl.a.:
'Det vil medføre, at koncessionshaver skal etablere havvindmølleparkerne med såkaldt natur-inkluderende design, hvor der skal indtænkes tiltag i projektet med positiv indvirkning på udvalgte natur- og miljøparametre på basis af et katalog over presfaktorer i den pågældende park.'
Her retter Camilla Holbech også opmærksomheden mod behovet for mere viden, hvis vi skal maksimere udbyttet.
I kampen for at genoprette et sundt dansk havmiljø på et højt økologisk niveau er stenrev et af de bedste værktøjer, vi har. Ud over at de kan huse hele økosystemer, gør de også vores hav bedre i stand til at optage mere af den næring, som desværre udledes i havet.
– Det er vigtigt at udvide paletten med værktøjer og at sikre, at indsatserne rent faktisk virker, så vi får mest mulig natur og biodiversitet samtidig med, at havvinden udvikles. Havvindmølleparker vil uundgåeligt have en indflydelse på natur og dyreliv i havene, og indsatsen for at sikre, at de også på nogle parametre kan give et positivt aftryk bør blive et konkurrenceparameter ved fremtidige havmølleparker, siger hun og tilføjer:
– På den måde kan vi i Danmark være med til at sætte en ’golden standard’ for sameksistens mellem havvind og plante- og dyreliv. Der er vi nødt til at arbejde sammen for at udvikle ny viden om, hvad der virker bedst de enkelte steder.
HOFOR er allerede i gang
En af de første parker, hvor der er tænkt særlige naturhensyn ind, er HOFOR’s 26 kommende møller i Aflandshage Vindmøllepark i det sydlige Øresund.
Møllernes fundamenter skal produceres og installeres af entreprenørkoncernen Per Aarsleff. En del af fundamenterne skal delvist dækkes af store klippesten, der skal danne et kunstigt stenrev med sprækker og skjulesteder til glæde for torsk, krabber, og andre dyr.
– Møllerne kommer til at give Øresundregionen masser af vedvarende energi, men det er jo ikke CO2-frit at anlægge vindmølleparker, og vi har derfor valgt at stille krav om bæredygtighed til alle vores leverandører. I udbudsmaterialet om fundamenterne har vi stillet krav om så vidt muligt at medtænke og styrke havmiljøet og desuden reducere CO2- aftrykket, hvor det er muligt, forklarer direktør i HOFOR Henrik Plougmann Olsen.
Planerne roses af foreningen Rent Hav, der understreger, at der generelt mangler stenrev i havet og særligt i Øresund.
– I kampen for at genoprette et sundt dansk havmiljø på et højt økologisk niveau er stenrev et af de bedste værktøjer, vi har. Ud over at de kan huse hele økosystemer, gør de også vores hav bedre i stand til at optage mere af den næring, som desværre udledes i havet, siger bestyrelsesmedlem Heine Birk Hansen.
