Er sameksistens mellem flagermus og vindmøller helt i skoven?
Flagermus er blevet et meget omtalt eksempel på den natur, vi vil beskytte og forbedre. Flagermus, natur og miljø er dog ikke det eneste, der har brug for hjælp – det har kloden og klimaet også. Derfor skal vi finde løsninger, der giver plads til både vindmøller og en variation af dyr. Det var budskabet fra debat på Folkemødet.
Flagermus fyldte i flere debatter på Folkemødet - på Klima- & Energiscenen under overskriften ”Flagermus eller vindmøller – hvad er vigtigst?”. Foto: Rikke Sofie Storgaard
Problemet med at skabe plads til vedvarende energianlæg og flagermus – og natur i det hele taget – bliver stadigt større, for vi har i Danmark brug for både mere grøn strøm og mere plads til natur. Og så er der landbruget, som er genstand for massivt politisk fokus i forbindelse med de igangværende trepartsforhandlinger om en CO2-afgift på netop landbruget.
Berlingske skriver, at der muligvis er en politisk win-win løsning på vej gennem etableringen af en milliardfond, der med statslige penge skal købe landbrugsjord og konvertere den til skov. Det er en løsning, der både vil være god for energisektoren, landbruget, vandmiljøet og for flagermus, der bl.a. holder til i og omkring skove. Derfor er det en løsning, som Green Power Denmark vil tage godt imod, hvis det ender som omtalt.
Omtalen af milliardfonden kommer på bagkant af Folkemødet, hvor flagermus fyldte i flere debatter. På Klima- & Energiscenen er overskriften ”Flagermus eller vindmøller – hvad er vigtigst?” i en debat, hvor blandt andre Verdens Skove, Eurowind og KL deltager.
Den udfordring, som flagermusen er blevet et billede på, blev klart tegnet op af Gry Bossen, teamleder for politik og engagement i Verdens Skove:
– Vi har i Danmark udpint vores areal og brugt det hårdt til landbrug, bebyggelse og veje, så der er ikke ret mange områder, hvor natur og biodiversitet har førsteret. Kommer der vindmøller op i skove, vil det skabe trafik, som gør, at biodiversiteten i området ikke kommer i første række.
Anken mod vindmøller vil muligvis forstumme, hvis tusindvis af hektar monokulturel landbrugsjord konverteres til skov. Skove er et vigtigt værktøj i arbejdet med at sikre biodiversiteten, da 40 procent af de dyrearter, der er truet i Danmark, har brug for skov og krat til at gemme sig.
Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn og formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, er hurtig til at pege på løsninger.
– Vi har malket denne klode for ressourcer, så vi nu er nødt til at få noget vedvarende energi op. Vi er kommet for sent i gang med at finde ud af, hvordan vi bruger arealerne i Danmark. Alle kan være enige om, at kloden skal reddes, og derfor er der brug for sameksistens mellem det, som der er behov for med skov og vedvarende energi, konstaterer den erfarne S-borgmester.
Gry Bossen efterlyser en statslig plan for at løse arealparadokset, særligt fordi mange kommuner har svært ved at løfte opgaven med at prioritere alle behov i deres lokalområde.
– Der er brug for en national plan for brug af vores areal, herunder at fastslå hvilke arealer der skal til for at tilgodese flest mulige dyrearter. Vi så gerne, at der var områder med plads til mange arter, og man opstiller vedvarende energi andre steder, siger Gry Bossen.
Mange løsninger kan sikre sameksistens
Eurowinds chef for public affairs og strategi, Joachim Steenstrup, ser anderledes på de danske arealer:
– Der sættes ikke vindmøller eller solceller op i naturen. De sættes op på marker, og det som bondemanden laver, det er ikke natur. Lad os få det på plads. Der er mange løsninger til at sikre sameksistens mellem flagermus og vindmøller, siger Joachim Steenstrup.
Der er forventeligt politiske løsninger på vej for både at sikre hjælp til biodiversiteten og sikre plads til vedvarende energi. Et af midlerne er at udnytte teknologiske løsninger bedre. Løsninger, som ikke er inddraget i en nylig flagermusrapport, hvilket får en bredside ved debatten i Allinge.
– Jeg er ikke imponeret over det faglige niveau (i håndbogen, red.), og man har blandt andet ikke indeholdt den viden, som opstillerne (af vindmøller, red.) har på området. Vi bruger utrolig mange penge på at lave flagermus-undersøgelser for at vise, hvornår der er flagermus, og de data og ny teknologi som radar er ikke inddraget, fastslår Joachim Steenstrup.
Læs mere om DCE-håndbogen:
En opdateret håndbog udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - bestilt af Miljøstyrelsen anbefaler, at vindmøller...
