Bombe under den grønne omstilling: Flagermusrapport kan stoppe VE-projekter på stribe
En opdateret håndbog udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - bestilt af Miljøstyrelsen anbefaler, at vindmøller driftstoppes af hensyn til flagermus ved op til 8-10 meter i sekundet. Det er kritisk for den grønne omstilling og for vores forsyningssikkerhed, hvis biologernes anbefalinger realiseres, lyder det fra Green Power Denmark.
- Det er kritisk for både den grønne omstilling og vores forsyningssikkerhed, hvis rapportens ordlyd bliver gældende for myndighedsbehandlingen. Den rammer vind og sol på land, men risikerer også at ramme de kommende havvindsudbud i de indre farvande, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for VE-produktion og Public Affairs i Green Power Denmark. Foto: Jeppe Carlsen.
Vindmøllevinger skal ikke længere rotere fra solnedgang til solopgang i de perioder, hvor flagermus forventes i området – undtagen i hård vind. Og hverken vindmøller eller solceller bør opstilles ved skov, søer og vådområder, der er det bevingede pattedyrs foretrukne ynglehabitat. Sådan lyder nogle af anbefalingerne i en opdateret DCE-rapport, der har fået opstillere af vind og sol til at frygte et stop for nye VE-projekter.
Landvind er helt afgørende for, at Danmark når klimamålene i 2030 og kræver ifølge Energistyrelsen en gennemsnitlig udbygning på 487 MW årligt fra 2024 til 2030. En optælling fra VidenOmVind viser imidlertid, at der i 2024 blev nettilsluttet 54,6 MW, mens der i 2025 opstilles 115,5 MW. Den manglende udbygning betyder, at der fra 2026 til 2030 skal opsættes ca. 650 MW landvind om året for at nå klimamålene. Læs mere på videnomvind.dk.
- Det er kritisk for både den grønne omstilling og vores forsyningssikkerhed, hvis rapportens ordlyd bliver gældende for myndighedsbehandlingen. Den rammer vind og sol på land, men risikerer også at ramme de kommende havvindsudbud i de indre farvande. Det er ikke en situation, som vi kan leve med, hvis vi vil i mål med den grønne omstilling, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for VE-produktion og Public Affairs i Green Power Denmark.
Den opdaterede rapport - hvis officielle navn er ”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV” - er bestilt af Miljøstyrelsen og betragtes som den nyeste viden for myndigheder, interesseorganisationer og ministerier i forhold til, hvordan Danmark efterlever EU’s habitatdirektiv for beskyttelse af flagermus. De første energiprojekter har allerede fået at vide af myndighederne, at de som følge af den nye DCE-opdatering kan blive stillet overfor øgede krav til bl.a. støjmålinger ift. flagermus.
Fald i produktion
I et af rapportens særligt kritiske punkter anbefaler biologerne, at vindmøller kantstilles eller stoppes ved blæst i op til 8-10 m/s i perioder, hvor flagermus forventes at befinde sig i området omkring vindmøllerne. Gennemsnitsvindhastigheden i Danmark ligger på 6-8 m/s, så et vindmøllestop ved op til 8-10 m/s vil føre til et markant fald i produktionen fra danske vindmøller, lyder det fra Joachim Steenstrup, chef for public affairs og strategi i Eurowind Energy.
- Det rammer business-casen på mange projekter, fordi vi – medmindre det stormer - vil være nødsaget til at standse vindmøllerne om natten i foråret og efteråret. Desto mere ødelæggende er det, at rapporten kan få virkning med tilbagevirkende kraft - og dermed også gøre vores eksisterende projekter sårbare for nye klagemuligheder, siger han.
Han ærgrer sig over, at DCE’s håndbog overhovedet ikke har taget højde for NEKST-udvalgets anbefalinger, der bl.a. omhandler hurtigere klageprocesser, mulighed for at opstille vindmøller i skove og hyppigere brug af EU’s nødretsforordning.
- Fælles for alle de danske flagermusarter er, at de har relativt lange levetider (nogle arter >40 år) og lave reproduktionsrater (…) Selv små ændringer i mortalitetsrater per år kan derfor have væsentlig betydning for en flagermusbestands bevaringsstatus, fx vindemølledrab fra enkelte møller eller de kumulative effekter.
- Flagermusenes brug af landskabet varierer gennem året og fra år til år. Forundersøgelser bør derfor altid dække relevante perioder over året i minimum to år i projektområdet og relevante nærområder for at få et fyldestgørende billede af variationen i aktivitetsniveauet af de forskellige flagermusarter.
- De eneste dokumenteret effektive afværgetiltag til at reducere vindmølledrab af flagermus er at stoppe vindmøllerne (...). Vindmøllerne bør kantstilles eller stoppes helt i de perioder, hvor der kan forventes at være flagermus i området omkring vindmøllerne. Generelt bør cut-in-hastighed, hvor møllevingerne stoppes eller kantstilles, være mindst 8-10 m/s.
- I gennemsnit er der registreret 14 døde flagermus per vindmølle per år i de europæiske lande, hvor der er indsamlet og publiceret systematiske data. Antallet af vindmølledrab varierer fra år til år og fra område til område. Ved nogle vindmølleparker dræbes formentlig mere end 100 flagermus per vindmølle per år.
- Antallet af flagermusdrab per mølle stiger med stigende højde af vindmøllerne og med stigende længde af vindmøllevingerne (…) Dødeligheden og disse sammenhænge mellem antallet af døde flagermus, vindmøllernes højde og vingernes længde er især tydelige ved møller opstillet i og nær skov.
Ikke-styrbare vindmøller
DCE’s opdaterede håndbog bygger bl.a. på tyske feltstudier foretaget af den førende flagermusforsker Dr. Christian Voigt fra Leibniz Institute for Zoo and Wildlife Research. Et studie anslår, at hver landvindmølle i gennemsnit slår 14 flagermus ihjel om året. Studiet bygger på tre ikke styrbare Enercon-66 (1,8 MW) møller fra en vindmøllepark 50 kilometer vest for Berlin.
- Det er besynderligt, at danske biologer slår moderne danske vindmøller med mulighed for flagermus-stop i hartkorn med tre uregulerede møller udenfor Berlin. Vores nye vindmøller tager allerede i dag en række hensyn til flagermus, der slet ikke bliver taget i betragtning. Vores VVM-undersøgelser vil blive underkendt med et brag, hvis vi agerede på den måde, lyder det fra Joachim Steenstrup.
I Tyskland er to tredjedele af vindmøllerne på land ikke-styrbare, men det findes løsninger på udfordringen. På en klima- og biodiversitetskonference afholdt af Green Power Denmark fortalte Christian Voigt om en ny teknologi kaldet Probat 7.0, der med justeringer i vingernes hastighed kan reducere antallet af dræbte flagermus til 1-2 årligt imod et tab på 1,4 pct. af den årlige elproduktion. Sådanne afværgeforanstaltninger tager DCE-rapporten umiddelbart ikke i betragtning, når de anbefaler et stop for vindmøller på op til 8-10 m/s.
- Rapporten gør brug af et udpræget forsigtighedsprincip, der gør, at opstillingen af vindmøller og solceller må vige for det mindste hensyn til beskyttelse af flagermus. Vi skal selvfølgelig passe på natur- og dyreliv, fordi vi både står med en biodiversitetskrise og en klimakrise, men der er behov for en politisk prioritering, så hensynet til den ene krise ikke sker på bekostning af den anden. Vi er tvunget til at kunne leve sammen, siger Thomas Aarestrup Jepsen.
Ifølge DCE-rapporten er effekter af solcelleparker på flagermus begrænset undersøgt, men lavere aktivitet og adfærdsændringer viser - ifølge de få studier, at solcelleparker fører til forringelse og tab af jagtområder. Derfor bør store solcelleanlæg ikke anlægges i eller tæt på levesteder for flagermus. F.eks. skove og større naturområdet, lavbundsområdet og lignende ifølge rapporten.
Artiklen er første gang bragt i Naturlig Energi
