Nødstrømsanlæg skal leve op til tekniske krav
Geopolitiske spændinger har fået myndighederne til at opskrive trusselniveauet mod energisektoren, hvilket har øget interessen for nødstrømsanlæg – eksempelvis i form af solcellebatterianlæg. Hvis anlæg skal kunne fungere uafhængigt af elnettet og køre i ø-drift, skal ejeren være opmærksom på en række tekniske og sikkerhedsmæssige krav.
Helt grundlæggende skal alle elproduktionsanlæg, der bliver koblet på elnettet, overholde en række tekniske krav, så elnettet kan opretholde en høj elkvalitet til glæde for alle kunder. De tekniske krav gælder også invertere til solceller og batterier, og kravene varierer alt efter, hvor lang tid anlæggene forventes at være i drift. Foto: Malene Dissing
Det danske elnet er blandt de mest pålidelige og robuste i hele verden. Danskerne har elektricitet i stikkontakterne mere end 99,99 procent af tiden. Sidste gang, der var et større blackout, var for knap 19 år siden som følge af væltede elmaster under en orkan.
Efter Energistyrelsen har anbefalet at hæve sektorberedskabsniveauet for energisektoren fra grøn (lav trussel) til gul (middel trussel) – og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har meldt ud, at danskerne skal kunne klare tre døgns krise – har en række danskere henvendt sig til elnetselskaberne for at høre om reglerne for ø-drift af nuværende og nye solcellebatterianlæg i parcelhuse.
Altså om solcellebatterianlæg må fungere som nødstrømsanlæg og være i ø-drift, hvis elnettet går i sort.
Teknisk direktør Jørgen S. Christensen fra Green Power Denmark understreger, at den danske elforsyning er meget sikker:
– Om borgere vil investere i solcellebatterianlæg eller andre typer nødstrømsanlæg er op til den enkelte. Personligt ville jeg ikke gøre det, og min generator bliver stående på min ødegård i Sverige. Hvis man endelig vil investere i nødstrømsanlæg, skal det etableres sikkert, pointerer Jørgen S. Christensen.
Men ja: Solcellebatterianlæg må gerne gå i ø-drift, hvis anlæggene drives i overensstemmelse med lovgivningen herunder Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger.
Når solceller bakkes op af batterier, skal anlægget anvende en hybridinverter, og hvis ejeren ønsker at have mulighed for at køre ø-drift, skal der investeres i en styreboks – såkaldt Transfer Switching Equipment (TSE).
Se Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger 'Valg og installation af solcelleanlæg'
Stabilt energisystem
For elnetselskaberne er det vigtigt, at elektricitet fra et solcellebatterianlæg – under et strømafbrud – ikke løber ud på det kollektive elnet. Ø-drift er ø-drift.
Solcellekapaciteten ved udgangen af 1. kvartal 2024 er fordelt på
- 679 MW (anlæg på op til 10 kW) på parcelhuse
- 388 MW (op til 250 kW) på små og mellemstore virksomheder
- 125 MW (op til 1 MW) på større virksomheder
- 2.452 MW (over 1 MW) på store virksomheder og markanlæg.
– En husejer må gerne være selvforsynende, men vi skal undgå uhensigtsmæssig ø-drift. Vi skal undgå, at solcellebatterianlæg producerer til elnettet, hvis der er fejl i nettet. Solcellebatterianlæg må altså gerne fungere som nødstrømsanlæg på den konkrete matrikel, men det må ikke forsyne naboer eller et helt villakvarter, oplyser Jørgen S. Christensen.
Green Power Denmark forventer, at den danske elforsyning også i de kommende år vil være uhyre stabil. Vindmøller og solceller, der er de dominerende produktionsteknologier, skaber et decentralt energisystem; et system der understøttes af kraftvarmeværker og udlandsforbindelser, og som er robust overfor såvel sabotage som cyberangreb.
– Energibranchen arbejder seriøst med at forebygge nedbrud på det kollektive elnet. Vi tror på, at det er mest effektivt at håndtere truslerne i fællesskab, siger Jørgen S. Christensen.
Energibranchen arbejder seriøst med at forebygge nedbrud på det kollektive elnet. Vi tror på, at det er mest effektivt at håndtere truslerne i fællesskab.
Ikke desto mindre betyder de geopolitiske spændinger i Europa, at husejere og virksomheder overvejer at købe solcelle/batterianlæg som nødstrømsanlæg, så de kan klare sig i flere timer, hvis strømmen i elnettet går.
– Hvis man har husdyrproduktion eller andet, hvor man er kritisk afhængig af elektricitet, så er det klogt løbende at analysere behov og ønsket risikoprofil, siger Jørgen S. Christensen.
Elnetselskaberne værner om elkvaliteten
Helt grundlæggende skal alle elproduktionsanlæg, der bliver koblet på elnettet, overholde en række tekniske krav, så elnettet kan opretholde en høj elkvalitet til glæde for alle kunder.
De tekniske krav gælder også invertere til solceller og batterier, og kravene varierer alt efter, hvor lang tid anlæggene forventes at være i drift.
Elproduktionsanlæg, der kun skal levere backupstrøm, og som kører parallelt med elnettet i mindre end fem minutter pr. måned, skal overholde en begrænset mængde krav.
Hvis nødstrømsanlæg er forbundet til det kollektive elnet og forventes brugt i mere end fem minutter pr. måned, er det defineret som et ’almindeligt’ produktionsanlæg og skal derfor overholde alle krav beskrevet i elsektorens vejledninger.
Find de tekniske krav og vejledningerne for produktionsanlæg på elnet.dk
Smidig sagsbehandling
Nettilslutning af anlæg kræver dialog med det elnetselskab, der opererer i kundens område. For solcellebatterianlæg offentliggør Green Power Denmark positivlister, der skal sikre, at elnetselskaberne – på baggrund af teknologi-screeninger af invertere og batterier – kan foretage en smidig og enkel sagsbehandling forude for tilladelse til nettilslutning.
Green Power Denmark og Dansk Solcelleforening har i forbindelse med regeringens solcellestrategi taget initiativ til at ændre kravene...
Positivlisterne gælder indtil videre for anlæg op til 125 kW. Grænsen forventes snart hævet til 1 MW som følge af en brancheaftale indgået med Dansk Solcelleforening med applaus fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Udvidelsen af positivlisten dækker også andre typer produktionsanlæg end solceller og andre typer energilagring end batterier.
– Vi arbejder i øjeblikket på at udarbejde vejledninger, der kan understøtte overgangen til mere klima- og miljøvenlig elproduktion, oplyser Jørgen S. Christensen.
