Verdens første brintproducerende havvindmølle under udvikling
Vattenfall har netop sikret sig finansiering til et pilotprojekt, der som det første i verden skal afprøve potentialet i at koble et brintproducerende elektrolyseanlæg direkte på en eksisterende idriftsat havvindmølle.
Vattenfalls Aberdeen Offshore Wind Farm består af 11 stk. 8.8 MW Vestas havvindmøller, som årligt producerer strøm til at dække 80.000 husstandes elforbrug. Fra 2025 vil en af møllerne stå med en fuldt integreret 8 MW elektrolysator på sig, som dagligt vil producere nok grøn brint til 24.000 kilometers kørsel i en brintbus. Foto: Vattenfall.
Det er den britiske regering, der med et tilsagn om 11 mio. euro i innovationsstøtte nu sikrer det svenske energiselskab Vattenfall muligheden for at teste fuld integration af brintproduktion med havvindmøller.
- Vi er glade for at have fået den offentlige finansiering. Placering af brintelektrolysatorer på havbaserede vindmøller vil sandsynligvis være den hurtigste og billigste metode til at levere fossilfri brint i stor skala, udtaler Vattenfalls UK Country Manager, Danielle Lane, i pressemeddelelsen.
Siemens Gamesa og Siemens Energy har sammen søsat et lignende projekt i Tyskland, hvor de vil udvikle en fuldskala prototype SG 14-222 DD vindmølle med integreret brintproduktion i tårnet.
Brinten, som produceres i møllen, transporteres i land via rørledninger, kan afsættes til virksomheder, fx. stål- og kemiproducenter, som ligger i geografisk nærhed til projektet. .
Møllen skal være klar inden 2026, og hvis alt går efter planen, skal der bygges kommercielle brintproducerende havmølleparker i forbindelse med den tyske del af Nordsøen og Østersøen.
Pilotprojeket, som har fået navnet Hydrogen Turbine 1 (HT1), udføres på en af de eksisterende Vestas 8.8 MW havvindmøller, som udgør Aberdeen Offshore Wind Farm, også kendt som European Offshore Wind Deployment Centre. Her vil man tage udgangspunkt i en af de eksisterende idriftsatte Vestas-havvindmøller og tilkoble et elektrolyseanlæg direkte på møllen, som herefter forbindes med rørledninger til havnen i Aberdeen.
Når den brintproducerende havvindmølle forventes klar til at levere sin første brint i 2025, vil den dagligt kunne producere nok grøn brint til dagligt at forsynes en brintbus med brændstof til 24.000 kilometers kørsel.
Massivt PtX-behov i fremtiden
Projektet er endnu et skidt i retningen af at finde effektive, hurtige veje til at muliggøre den nødvendige omstilling af den tunge industri og særligt den tunge transport, som har behov for store mængder grøn brint til at udfase de fossile brændstoffer. Her er der naturligvis behov for en væsentlig større brintproduktion i fremtiden, og derfor er det også en del af Hydrogen Turbine 1-projektet, at man skal udarbejde udviklings- og godkendelsesprocesser for brintprojekter, der er placeret samme sted som havvindmølleparker, for at sætte fart på den fremtidige udvikling, oplyser selskabet.
- Projektet her er spændende, fordi vi for første gang kommer til at se, hvordan vind og brint på havet spiller sammen i et fuldt integreret setup. Det er noget, som industrien har talt stadig mere om i de seneste år, og derfor er det glædeligt, at vi inden for et par år kommer til at se det realiseret i virkeligheden, siger Michael Madsen, Afdelingschef for PtX i Green Power Denmark og uddyber:
- Vi har netop set et kæmpe ryk i PtX-ambitionerne i både Danmark og EU. EU Kommissionen er netop kommet med et ambitiøst udspil, REPowerEU, som sætter et mål om 100 GW elektrolysekapacitet i Europa inden 2030, hvilket betyder, at vi i Europa skal producere omkring 10 mio. Tons grøn brint årligt. Det er svimlende mængder i forhold til i dag, og derfor er alle tiltag, der kan accelerere udbygningen, vigtige, hvis vi skal i mål til tiden. Det bliver derfor spændende at følge dette og lignende projekter, hvor vi kombinerer eksisterende og ny viden til skabe grønne fremskridt i PtX-verdenen.
Et konsortium bestående af bl.a. Ørsted, Rambøll, Bureau Veritas og Rønne Havn melder sig klar til at forvandle Bornholm til grøn hub...
