Aftale om brintrør sætter - forhåbentlig - fart på den grønne omstilling

Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om rammerne for en mulig investering i et brintrør gennem Jylland til Tyskland. Det er en investering på omkring 15 milliarder kroner. De politiske forhandlinger har været i gang længe, og flere partier har aktivt bidraget til at trække aftalen i den rigtige retning. Det er positivt, men det er ikke lykkedes at få en garanti fra regeringen for, at brintrøret bliver bygget. 

– Når vi vil bygge en bro, så kræver vi jo ikke, at bilisterne forpligter sig til at betale for at køre på broen 10 år ud i fremtiden, uden de reelt ved, om broen bliver bygget. Men det er desværre lidt dét, man lægger op til nu. Uanset om det er byggeri af broer eller brintrør, er staten selvsagt nødt til også at påtage sig en risiko. Men så langt går aftalen om brintrøret desværre ikke, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark. 

– Vi er glade for, at myndigheder og virksomheder nu kan gå videre i dialogen om et brintrør. Men det bliver ikke nemt for virksomhederne at gå i banken og låne penge med denne aftale i hånden. Hvem vil låne dig milliarder af kroner til at bygge havvindmøller, hvis du ikke har sikkerhed for, at du kan afsætte energien, de producerer? Jeg håber, at aftalen er så klar for virksomheder og investorer, at de kan løbe risikoen.

Brintrøret er en forudsætning for, at Danmark kan blive et klimaneutralt samfund med en industri, som skaber masser af grønne arbejdspladser. Det er også en mulighed for at hjælpe resten af Europa – især Tyskland – med at nå klimamålene. 

Gennem brintrøret kan vi sende energi fra vindmøller i Nordsøen og de kommende energiparker på land. Den grønne brint vil primært blive brugt til at omstille den tunge industri, som blandt andet producerer kemikalier, gødning og stål. Brint er også hovedingrediensen i de grønne brændstoffer, som i fremtiden skal drive fly og skibe.

– Mulighederne er enorme for Danmark og for klimaet. Industrien er klar til at bygge for milliarder af kroner i grønne brintfabrikker og grøn elproduktion. Der er risici ved de investeringer, men i industrien er der en grundlæggende tro på, at Europa vil den grønne vej, siger Thomas Aarestrup Jepsen. 

Regeringen har igennem hele forløbet stået stejlt på, at industrien kontraktmæssigt forpligter sig til at udnytte en kapacitet i brintrøret på 1400 MW i en periode på minimum 10-15 år. Men selv hvis virksomhederne indgår en sådan kontrakt, er der ingen garanti for, at staten vil bygge brintrøret.  

– Virksomhederne vil gerne forpligte sig, før brintrøret står færdigt, men rækkefølgen af beslutninger er meget vigtig. Virksomhederne skal byde på de kommende havvindmølleparker uden, at de har sikkerhed for, at der er et brintrør, hvor igennem de kan afsætte den grønne energi. Og de skal forpligte sig til at bruge brintrøret uden at vide, hvor meget grøn energi de har til rådighed fra havvindmøllerne. Det skaber en usikkerhed, som risikerer at skade både udbuddet af havvindmøller og muligheden for at eksportere brint i fremtiden, siger Thomas Aarestrup Jepsen. 

En løsning kan være, at der bliver indført en klausul i forbindelse med det kommende udbud af havvindmøller. Hvis staten ikke bygger brintrøret, skal virksomhederne have mulighed for at annullere deres bud uden at det koster en bod.

– De kommende måneders dialog med virksomhederne bliver afgørende, så vi hurtigst muligt kan flytte os fra hensigtserklæringer til konkret handling, konstaterer Thomas Aarestrup Jepsen. 

Den høje forpligtelse på 1,4 GW rummer en selvstændig udfordring. Da ingen virksomhed vil være i stand til at bære forpligtelsen alene, vil de blive afhængige af, hvordan deres konkurrenter agerer.

– Det kan få bestyrelsen i enhver virksomhed til at ryste på hånden, og det er klokkeklart eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, at staten spiller en aktiv rolle. Den skal påtage sig den risiko, som private aktører ikke har juridisk eller finansiel mulighed for at tage. Det er vanskeligt for private investorer at træffe investeringsbeslutninger, når deres egne investeringer samtidig er afhængige af konkurrenternes dispositioner, siger Thomas Aarestrup Jepsen. 

Den grønne energibranche har blandt andet foreslået at opdele byggeriet af brintrøret i faser.