Elnetselskaber er storforbrugere af eksterne entreprenører

Knap 40 danske elnetselskaber driver lokale monopoler i et tæt samspil med det øvrige erhvervsliv. En meget stor del af elnetselskabernes arbejde med at nedgrave kabler, opgradere transformerstationer og tilslutte kunder foregår ved hjælp af eksterne entreprenører. En rundringning til en række selskaber viser, at andelen af ekstern arbejdskraft er meget høj – og stigende. 

En brancheanalyse fra 2019 for de ni største netselskaber viste, at 72 procent af anlægsværdien inkl. materialer blev købt af eksterne. Siden er den samlede ’kage’ vokset med flere milliarder kroner, samtidig med at den outsourcede andel er blevet større. Samlet betyder det, at entreprenørerne får mere at lave. Meget mere.

Hos Cerius-Radius, der betjener 1,5 mio. østdanske kunder, udgør andelen af eksterne entreprenører på anlægssiden cirka 75 procent eksklusive indkøb af materialer og cirka 85 procent inklusive. Opgaverne handler bl.a. om at gøre nettet klar til mere vedvarende energi, til mere elektrificering af industri/fjernvarme samt til flere ladestationer for elbiler, ellastbiler og anden klimavenlig transport. 

– Den grønne omstilling stiller krav til os om hele tiden at arbejde med, hvordan vi imødekommer efterspørgslen. Og efterspørgselskurven er temmelig stejl disse år. Det ville slet ikke være realistisk, at vi skulle levere den ydelse til samfundet uden at gøre massivt brug af eksterne ressourcer, siger funktionschef Agga Hjortkjær fra Cerius-Radius.

Gravearbejde for 250 mio. kr. om året

Elnetselskabet N1, der har øget sine anlægsinvesteringer fra 650 mio. kr. i 2021 til 1,3 mia. kr. i år, udliciterer også meget store dele af arbejdet med at sørge for et fremtidssikret elnet til sine over 800.000 jyske kunder. 

– Hele gravearbejdet er outsourcet, og det har været praksis i over ti år. Vi kører med treårige udbud med mulighed for forlængelse, oplyser director Morten Schou Hansen fra Elnetselskabet N1, der – i stærk konkurrence med ligeledes travle fjernvarmeselskaber – køber gravearbejde for cirka 250 mio. kr. om året.

I 2024 forventer N1 at nedgrave næsten 200 km nye lav- og mellemspændingskabler (150 mio. kr.) og næsten 100 km nye højspændingskabler (100 mio. kr.). Førstnævnte indkøbes på en rammeaftale med seks entreprenører, mens sidstnævnte indkøbes på en kvalifikationsordning med ti entreprenører i EU-udbud.

Det samlede beløb kan svinge fra år til år, især når der skal graves i forbindelse med etabling af nettilslutning til meget store vindmølle- og solcelleparker, påpeger Morten Schou Hansen. 

Heller ikke NOE Net, der betjener godt 30.000 nordvestjyske netkunder, bruger egne gravkøer.

– Alle de netselskaber, jeg taler med, har udliciteret gravearbejdet. Et enkelt selskab har måske en gravemaskine til akutte situationer, siger infrastrukturdirektør Per Strøm Kristensen fra NOE Net, der vurderer, at over 80 procent af det samlede anlægsarbejde – herunder bl.a. gravearbejde og bygningsentrepriser – bliver udført af folk hyret ind fra eksterne entreprenører. 

500-600 eksterne medarbejdere

Når elnet skal vedligeholdes, forstærkes eller udbygges, så kræver det typisk en hel del gravearbejde for at få kabler i jorden og grunde ryddet til transformerstationer. Meldingen fra elnetselskaberne er ens:  

– Vi har ingen gravefolk ansat internt i virksomheden. Alle graveopgaver på alle spændingsniveauer varetages af eksterne, siger Agga Hjortkjær fra Cerius-Radius, der i nogle tilfælde benytter rammeaftaler og i andre konkrete projektudbud. 

Agga Hjortkjær tilføjer, at det ikke kun er gravearbejde, hvor entreprenørerne træder til. Netselskaberne lægger nemlig løbende hele opgaver – fra planlægning til færdiggørelse – ud til eksterne samarbejdspartnere. Foruden gravearbejde inkluderer det for eksempel projektledelse, el-arbejde og opmåling.

Alene i de fem første måneder her i 2024 har eksterne entreprenører leveret omkring 335.000 timer til Cerius-Radius. Det er en stigning på cirka 35 procent i forhold til samme periode sidste år. Omregnet til årsværk svarer det til 500-600 eksterne medarbejdere beskæftiget med det østdanske elnet.

Senior Contract Manager Michael Olsen Kochholm fra N1 bekræfter, at billedet er det samme vest for Storebælt.

– Vi projekterer langt de fleste opgaver selv, men den praktiske udførsel overlader vi til andre. For eksempel er teknikere, indmålere og andre, der laver elarbejde, hyret ind via rammeaftaler, og landmålere som benyttes til at forhandle med lodsejere er også en ydelse, vi køber, siger Michael Olsen Kochholm.  

Klar fordeling af opgaver og ansvar

Cerius-Radius, N1, NOE Net og godt 35 andre danske netselskaber har ansvaret for, at familier og virksomheder har elektricitet i stikkontakterne. Opgaven lykkes med en leveringssikkerhed på over 99,995 procent – bl.a. takket være omhyggelighed i alle led og en klar opgavefordeling mellem elnetselskaber og entreprenører. 

– Nødvendigvis må det være os som netselskab, der har ansvaret for og styringen af, hvad der bygges hvor og hvornår og af hvem. Vi har opgaven med et stille et kollektivt net til rådighed for alle kunder og sikre, at vi også fremover har en meget høj leveringssikkerhed og en høj el-kvalitet døgnet rundt samtidig med, at vi i stor stil vedligeholder og udbygger vores elnet, siger Agga Hjortkjær.

Aktuelt er Cerius-Radius’ fælles driftsselskab, Nexel, i udbud på levering af 15 hovedstationer i totalentreprise til en samlet værdi på over 1 mia. kr. med en option på yderligere hovedstationer. 

– Herudover arbejder Nexel også med et rådgiverudbud, så vi også på de mere administrative projektledelseskompetencer kan booste vores eksekveringskraft, siger Agga Hjortkjær.

Elnetselskabet N1 har i øjeblikket også 60 kV-stationer i totalentreprise, og det er ifølge Morten Schou Hansen et eksempel på den arbejdsfordeling, der vinder stadig stærkere frem. 

– Vi vil gerne være specialister selv og så købe arbejdskraft ’i byen’ til mere almindelige opgaver. Vi kommer til at indgå flere strategiske samarbejdsaftaler, fastslår Morten Schou Hansen.

– I NOE Net har vi selv ingeniører, teknikere og montører til at sikre den daglige drift og planlægge fremtidige opgaver, men langt det meste klares af eksterne, siger Per Strøm Kristensen fra den del af landet, hvor der indtil nu er sat flere vindmøller og solcelleparker op.