Kinesiske vindmøller i europæisk farvand bør være et wake up call
Salg af kinesiske havvindmøller er under opsejling i europæisk farvand. Det bør få alarmklokkerne til at bimle hos de europæiske beslutningstagere, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
I dag er langt størstedelen af vindmøller i Europa produceret og samlet i Europa, hvor vindmølleindustrien beskæftiger i omegnen af 300.000 ansatte. Men kinesiske vindvirksomheder, der modtager massiv statsstøtte, banker på. Af hensyn til både energisikkerhed og industripolitik bør det få alarmklokkerne til at bimle, mener Green Power Denmark. Arkivfoto: Vestas Wind Systems
Kinesiske aktører har de seneste år vist stigende interesse for de europæiske markeder. Nu har en tysk kapitalfond – som den første Green Power Denmark er bekendt med – reserveret havvindmøller fra en kinesisk virksomhed til et mindre havvindsprojekt i Tyskland.
Dermed bringer man kinesisk teknologi helt ind i hjertet af Europas kritiske infrastruktur. Det vækker bekymring hos Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
– Alarmklokkerne bør bimle hos de europæiske beslutningstagere. Med det stærke fokus på sikker og uafhængig energiforsyning i EU vil det være stærkt overraskende, hvis man kan opstille kinesiske vindmøller. Det bør ikke være muligt, siger han.
Ulige konkurrence
Foruden spørgsmålet om sikkerhed er kinesiske havvindmøller i Europa problematiske, fordi kinesiske vindvirksomheder modtager massiv statsstøtte og dermed konkurrerer på ulige vilkår.
Danmark eksporterede i 2023 for 43,7 milliarder vindmølleteknologi- og services.
Det er med til at underminere vestlige underleverandører og vindmølleproducenters konkurrenceevne.
– Europæiske virksomheder er klar til at levere. Men vi oplever, at de kinesiske producenter kan underbyde de europæiske på prisen, fordi de modtager massiv statsstøtte og er i stand til at give særdeles gavmilde kreditter, siger Jan Hylleberg.
Ifølge brancheorganisationen WindEurope tilbydes kinesiske vindmøller til europæiske projekter til omtrent 50 procent af prisen på europæiske vindmøller og med mulighed for generøse finansieringsmodeller. Det indebærer eksempelvis forskudte og fordelagtige betalingsfrister, som kun kan lade sig gøre med statsstøtte i ryggen.
Efterlyser fælleseuropæisk industripolitik
I dag er langt størstedelen af vindmøller i Europa også produceret og samlet i Europa, hvor vindmølleindustrien beskæftiger i omegnen af 300.000 ansatte.
I de kommende år skal EU udbygge mængden af vindenergi massivt fra cirka 220 GW i dag til 425 GW i 2030 og 1.300 GW i 2050.
Men det kan meget vel ende med at blive et kinesisk eksporteventyr, hvis ikke EU formår at skabe en fælleseuropæisk industripolitik, der sikrer at udenlandske aktører – herunder de kinesiske – konkurrerer på lige vilkår med europæiske virksomheder.
– Det understreger vigtigheden af EU-Kommissionens implementering af Foreign Subsidy Regulation og Net Zero Industry Act, som skal skabe fair og lige konkurrence. Jeg regner også med, at de får travlt med at undersøge, om det konkrete projekt i Tyskland lever op til EU-kravene, siger Jan Hylleberg
