Flere danske virksomheder skal have fat i grønne EU-midler

0,21 procent. Det er den beskedne andel, der er gået til danske virksomheder, af en pulje på samlede 21,9 mia. kr., som EU Innovation Fund har uddelt. En så lille andel, at alt tyder på, at danske virksomheder går glip af vigtige midler, der potentielt kan bringe nye grønne løsninger op i skala.

– Selvom vi har bygget en stærk grøn industri, som har opnået betydelige fremskridt inden for vedvarende energi og energieffektivitet, lykkes det ikke at hjemtage midler i den udstrækning, vi burde kunne med en førende position inden for udvikling af grøn teknologi, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.

EU Innovation Fund støtter projekter inden for energi, transport og industri. Det betyder, at danske virksomheder kan søge støtte til projekter, der involverer alt fra vindenergi til bæredygtige transportløsninger og CO2-reduktion i industrien. DFDS er en af de virksomheder, der flere gange - og indtil videre forgæves - har søgt om støtte.

– Konkret har vi søgt om midler til at bygge skibe, der skal sejle på grønt brændstof, fortæller Jesper Aagesen, Head of Sustainable Fleet Projects i DFDS.

Hvis DFDS skal nå sit mål om klimaneutralitet i 2050, skal alle skibe til den tid sejle på CO2-neutrale brændstoffer. Derfor er der tale om en omfattende transformation af flåden med betydelige investeringer i nye brændstof- og motorteknologier.

– Der er en masse erfaringer, vi skal gøre os omkring hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Samtidig er det dyrere at dekarbonisere sektorer som skibsfart og flytrafik, hvis man sammenligner med fabrikker eller anden industri på landjorden. Derfor er det grundlæggende en god ordning, at EU bakker op med nogle midler, og at vi forpligter os til at levere grøn skibstrafik, siger Jesper Aagesen.

EU Innovation Fund er en af virksomhedens eneste muligheder for at søge om EU-støtte til storskala demonstration af anvendelsen af grønne brændstoffer. Ifølge Aagesen er der tale om investeringer i milliardklassen, og derfor er EU-midlerne afgørende.

Alligevel er han ikke overrasket  over, at det kun er få danske virksomheder, der har fået tildelt midler. For vejen til EU-støtte er lang og bøvlet.

– Det er naturligvis fair, at man skal dokumentere og retfærdiggøre, hvad det er, man søger. Men det er en meget lang og omfattende proces, og jeg forestiller mig, at det er noget flere virksomheder vil have svært ved at stable på benene på egen hånd. Vi har medarbejdere, der er dedikeret til ansøgningerne i meget lange perioder. Og så skal vi samtidig have ekstern hjælp, som koster en del penge, siger Jesper Aagesen.

I alt estimerer Jesper Aagesen, at teamet brugte et halvt år på den seneste ansøgning, der løb op i mere end 500 sider.

– Uden støtte vil projekterne ikke kunne sættes i gang, og da slet ikke i den skala, de i første gang var tænkt. Alt andet lige vil det forsinke den grønne omstilling, siger han.

Danmark har de grønne løsninger

Skal Danmark lykkes med at få flere virksomheder på banen, er derfor brug for en koordineret indsats til at hjemtage støtte fra EU. Det kræver både tid og ressourcer at udarbejde en succesfuld ansøgning. Det kan være en udfordring især for mindre virksomheder, der ikke har kapacitet til at navigere i det tunge administrative landskab.

Derfor foreslår Green Power Denmark, at der afsættes flere nationale midler til at oplyse og rådgive danske virksomheder om ansøgningerne, der ofte kræver erfaring og indsigt i EU’s snørklede processer. Samtidig er der behov for øget synlighed og opmærksomhed om de centrale støttepuljer, der eksisterer i EU, så virksomhederne hjælpes på vej tidligt i processen.

– Det vil både være en investering i morgendagens teknologier og i vores langsigtede velstand og konkurrenceevne, at vores virksomheder får bedre adgang til finansiering via puljer som EU Innovation Fund, siger Jan Hylleberg.

Ifølge Green Power Denmark, vil det derfor være en investering for Danmark, hvis myndighederne påtager sig en større rolle i at aktivere og informere de virksomheder, der har potentiale til at tage del i midlerne.

– Det er vigtigt, at Danmark er en aktiv stemme i EU, når der drøftes europæisk konkurrenceevne, men det er mindst lige så vigtigt, at Danmark har en national industripolitik, der matcher de europæiske ambitioner. Danmark skal både tage nye initiativer i regi af den danske erhvervspolitik og tale for flere fælles midler i EU. Samtidig skal vi sørge for at få en retmæssig bid af kagen, siger Jan Hylleberg.

Fælles løsninger er at foretrække

Herhjemme har regeringen har lovet, at de vil kaste sig helhjertet ind i arbejdet med en mere robust handels- og industripolitik. Det er meget velkomment, da vi har behov for en politik, der passer til den aktuelle konkurrencesituation, lyder det fra Jan Hylleberg:

– Vi skal styrke vores egne værdikæder og forsyningslinjer, så der f.eks. kan sources råmaterialer i EU og findes den nødvendige arbejdskraft til den grønne omstilling. Og så skal EU understøtte teknologiudvikling og forskning, så vi sikrer, at det er i Danmark og Europa, at vi bliver ved med at finde på fremtidens løsninger, siger han.

I EU har Kommissionen foreslået en hel værktøjskasse, der både åbner op for mere statsstøtte og afsætter flere fælles EU-midler. Ifølge Green Power Denmark bør Danmark blandt andet bakke op om at opskalere og udvikle fælles støtteinstrumenter som European Hydrogen Bank og EU Sovereignty Fund.

– Fælles løsninger er langt mindre konkurrenceforvridende end direkte statsstøtte. Samtidig giver det danske virksomheder mulighed for at få midler fra langt større puljer, end Danmark ville kunne finde nationalt, siger Jan Hylleberg.

Gevinsten for danske virksomheder kan dog risikere at blive minimal, hvis ikke Danmark melder sig ind i kampen om de grønne puljer – og lige nu får danske virksomheder en alt for lille bid af kagen.