Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Elektrofuels

Grøn brint er ’hot’ hos energikæmper

At producere grøn brint er en naturlig forlængelse af vindenergi, og derfor er Ørsted på jagt efter pilotprojekter, siger adm. direktør Henrik Poulsen til Børsen. Vattenfall er allerede i gang med at undersøge, om man kan producere stål uden fossilt brændsel.

Billig strøm fra havvindmøller og europæiske landes forstærkede appetit på at kappe forbindelsen helt til fossile brændsler har sat blus under bestræbelserne på at omdanne store mængder grøn strøm til brint.

Vattenfall er allerede i gang med pilotanlæg i Nordsverige for at undersøge mulighederne for at producere fossilfrit stål, og danske Ørsted leder også efter spændende projekter for den grønne brint, der udover industriprocesser kan bruges som drivmiddel for lastbiler, skibe og fly – enten som det er, eller i raffineret form som ammoniak eller methanol.

Vi tror i hvert fald så meget på det, at vi er parat til at investere i pilotprojekter og arbejder på at finde gode pilotprojekter. Vi ser det som en naturlig strategisk forlængelse af både havvind og landvind.
Henrik Poulsen, adm. direktør i Ørsted

- Vi tror i hvert fald så meget på det, at vi er parat til at investere i pilotprojekter og arbejder på at finde gode pilotprojekter. Vi ser det som en naturlig strategisk forlængelse af både havvind og landvind, siger Henrik Poulsen til Børsen og tilføjer:

- Det er stadigvæk en teknologi i sin meget tidlige fase, som har betydelige udfordringer med, hvordan man håndterer den. Der findes ikke for alvor et marked eller en skaleret teknologi, og derfor er den relativt dyr. Men det var havvind altså også for otte år siden.

Havvindmøller til ren brint?

Gunnar Groebler, der er direktør for Vattenfalls vindforretning, siger at selskabet sammen med sine partnere allerede er i gang med at forsøge at knække koden til at producere noget så energiintensivt som stål ved hjælp af vedvarende energi.

- Sammen med stålproducenten SSAB og mineselskabet LKAB har vi forpligtet os til at investere 100 mio. euro, og mens vi snakker nu, er vi i fuld gang med at opføre demoanlægget, som bringer os et skridt foran andre, der hidtil kun snakker om at dekarbonisere stålproduktion, siger Gunnar Groebler til Børsen.

Der er kommet en bedre forståelse hos både politikerne og samfundet om, at nok er vi nået langt med omstillingen til grøn elektricitet, men vi har slet ikke tacklet, hvordan vi i større skala skal dekarbonisere tung industri, transport, opvarmning mm.
Gunnar Groebler, chef for Vattenfalls vindforretning

- Der er kommet en bedre forståelse hos både politikerne og samfundet om, at nok er vi nået langt med omstillingen til grøn elektricitet, men vi har slet ikke tacklet, hvordan vi i større skala skal dekarbonisere tung industri, transport, opvarmning mm, fortsætter han.

Interessen for grøn brint begrænser sig ikke til de store udviklere af havvind. Ifølge innovationsdirektør Poul Skjærbæk fra Siemens Gamesa er der ikke nogle teknologiske showstoppere for at producere grøn brint i stor skala.

Vindmølleproducenten overvejer derfor at bygge havmølleparker, der slet ikke er koblet på elnettet, og hvor alt strømmen i stedet omdannes til grøn brint ude på havet.

- Der er nogle udfordringer, alt efter hvor du placerer elektrolyseanlægget. Om du gør det centralt i en havvindmøllepark eller på hver eneste vindmølle. Vi skal have fundet den optimale løsning. Indtil videre er vores analyse, at vi skal så tæt på vindmøllen, som muligt. Så får vi fjernet omkostninger, da det er dyrt at transportere strøm i kabler, siger Poul Skjærbæk til Børsen.

Finanslov klar med penge

Den dugfriske danske finanslovsaftale vidner også om stor interesse for at udnytte grøn brint i fremtidens energisystem. I alt er der afsat 65 mio. kr. til at undersøge mulighederne i energiøer, power-to-X og brint fra 2020 til 2022.

- Der igangsættes en forundersøgelse for etableringen af en energiø med minimum 10 GW tilkoblet, herunder undersøges også forslagene vedrørende en energiø ved Bornholm på 1-5 GW. Power-to-X kan potentielt understøtte en effektiv udnyttelse af store mængder havvindstrøm fra en eventuel energiø, hvorfor der samtidig afsættes midler til forsknings-, udviklings- og demonstrationsordninger for Power-to-X, hedder det i aftaleteksten.

Nyheder direkte i din indbakke?