4 skarpe: Derfor opstår negative elpriser
Perioder med negative elpriser er blevet mere hyppige. Ifølge Green Power Denmarks energianalytiker er det en påmindelse om, at der skal gang i elektrificeringen af transport, opvarmning og industri.
Negative elpriser er ikke noget nyt fænomen. Men udover antallet af timer er det bemærkelsesværdigt, at perioder med negative elpriser nu særligt falder i sommerhalvåret. Udbygningen af solceller i Danmark og resten af Europa har nemlig skabt et nyt mønster, hvor elprisen kan blive trykket langt ned på en solrig forårslørdag eller sommerdag. Foto: Malene Dissing
Vi befinder os i højsæsonen for perioder, hvor forbrugerne får penge for at bruge strøm. I år har vi indtil videre haft 103 og 66 timer med negative elpriser i henholdsvis DK1 og DK2, som er prisområderne for Vestdanmark (Jylland og Fyn) og Østdanmark. Det er omtrent fire gange så mange timer med negative priser som på samme tid sidste år.
2023 bød ellers på rekordmange timer med minus foran den rene elpris i Danmark. I alt var der 512 timer – samlet for begge prisområder DK1 og DK2 – med negative elpriser. Det tidligere rekordår var 2020 med 281 timer.
Green Power Denmarks energianalytiker, Kristian Rune Poulsen, dykker her ned i fænomenet.
Hvorfor opstår negative elpriser?
Antallet af timer med negative elpriser er steget i takt med, at vi har fået mere vind- og solenergi ind i vores elsystem. Fænomenet opstår typisk, når mængden af konkurrencedygtig grøn strøm overgår forbruget. Så får vi et priskryds mellem udbud og efterspørgsel på 0 kroner eller lavere, og dermed opstår en situation, hvor producenterne skal betale forbrugerne for få deres strøm fra solanlægget, vindmøller, kraftværket eller vandkraftværket ud på nettet.
Vi skal dog huske på, at forbrugerne i de fleste tilfælde stadig skal betale penge, selvom den rene elpris er negativ. Det skyldes afgifter og tariffer.
Hvorfor stopper produktionen ikke bare, når priserne er negative?
Negative elpriser kræver først og fremmest, at producenter af el tilbyder deres strøm til negativ pris. Det kan ske, fordi især mindre anlæg ikke kan stoppe med at producere strøm. For kraftværker gælder det også, at de kan vælge at køre på såkaldt lavlast ved negative priser for at undgå at bruge unødigt brændsel på en opstart af kraftværket, når de igen kan producere til højere elpriser.
Der kan være situationer, hvor det stadig kan betale sig at producere strøm på trods af negative priser. For eksempel kan en producent have indgået en fastpriskontrakt, som sikrer en vis pris for strømmen. Derudover er der forskellige støtteordninger eller nettomålerordninger for husstandssolceller, som gør, at producenterne ikke bliver ramt af de negative elpriser.
Den type støtteordninger er meget dyre for samfundsøkonomien, og de er derfor afviklet i Danmark. Men i et europæisk elmarked oplever vi også effekterne af andre landes støtteordninger på de danske elpriser.
Endelig kan nogle producenter vælge at leve med mindre negative elpriser i enkelte timer, fordi de udover at sælge strømmen også kan sælge grønne certifikater.
Hvad betyder de negative elpriser for den grønne omstilling?
Det lyder umiddelbart fedt med negative elpriser, men på den lange bane er det ikke et sundhedstegn. Det er et signal om, at der er ubalance i elsystemet, som ikke giver incitament til at bygge mere grøn energi. For mange og for lange perioder med negative elpriser kan fjerne værdien for dem, der skal bygge nye vindmøller og solceller. Det er ikke godt nyt for den grønne omstilling.
Mange timer med negative elpriser er et signal om, at elektrificeringen af vores samfund bør gå hurtigere og en påmindelse om, at vi skal blive meget bedre til at bruge den grønne strøm i vores opvarmning, industri og vejtransport. Produktionen af grøn energi og forbruget skal følges ad – i et hæsblæsende tempo.
Derudover skal vi udvikle lagring af strøm, så vi på den måde gemmer strømmen til tider med lav produktion af el fra vindmøller og solceller.
Mange timer med negative elpriser er et signal om, at elektrificeringen af vores samfund bør gå hurtigere og en påmindelse om, at vi skal blive meget bedre til at bruge den grønne strøm i vores opvarmning, industri og vejtransport. Produktionen af grøn energi og forbruget skal følges ad – i et hæsblæsende tempo.
Hvordan vil det se ud i fremtiden med negative elpriser?
Negative elpriser er ikke noget nyt fænomen. Men udover antallet af timer er det bemærkelsesværdigt, at perioder med negative elpriser nu særligt falder i sommerhalvåret.
I Danmark er fænomenet tidligere opstået, når det har blæst meget samtidig med, at forbruget var lavt. Det kan for eksempel være stormvejr i juleferien.
Udbygningen af solceller i Danmark og resten af Europa har skabt et nyt mønster, hvor elprisen kan blive trykket langt ned på en solrig forårslørdag eller sommerdag. Det er et mønster, som formentlig vil blive mere udtalt i fremtiden. Og selvom den danske sol- og vindudbygning har været sat på pause i 2023, har der stadig været fart på udbygningen i vores nabolande.
