ENERGIPARK

Lars Aagaard: Den grønne omstilling kommer til at blive mere synlig

Klimamålet om en firedobling af vedvarende energi på land vil betyde, at vindmøllerne og solcellerne kommer til at fylde mere i landskabet. Derfor er samarbejdet mellem opstillere, kommune og borgere vigtigere end nogensinde før. Sådan lød budskabet fra klimaminister Lars Aagaard, da han deltog ved indvielsen af hybridpark Marsvinslund.

Jens Rasmussen, adm. dir. i Eurowind Energy, og klimaminister Lars Aagaard (M) ved indvielsen af Energipark Marsvinslund

Jens Rasmussen, adm. dir. i Eurowind Energy, og klimaminister Lars Aagaard (M) ved indvielsen af Energipark Marsvinslund. Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Eurowind Energy indviede mandag en hybridpark ved herregården Marsvinslund, hvor tre Vestas-vindmøller på 3,6 MW deler nettilslutning med et 6,6 MW solcelleanlæg. To af vindmøllerne blev nettilsluttet i 2022, mens byrådet i Silkeborg Kommune for nylig gav grønt lys til den tredje vindmølle, der fik dispensation for at stå omkring 50 meter for tæt på en skovbyggerlinje. Med den tredje vindmølle tilsluttet forventes hybridparken at kunne forsyne 13.400 husstande med grøn strøm.

– Klimaforandringer og krigen i Ukraine gør, at vi mere end nogensinde før har behov for VE-anlæg som det her i Marsvinslund, der producerer grøn strøm ud til danskerne, sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), der officielt indviede Energipark Marsvinslund ved at klippe den røde snor sammen med Eurowind Energys administrerende direktør Jens Rasmussen.

– På trods af opstartsudfordringen med den tredje vindmølle glæder jeg mig over, at Eurowind Energy i dag kan indvie vores fjerde hybridpark på land i Danmark. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke lodsejere, naboer, kommune og leverandører for det gode samarbejde i forbindelse med etableringen af Energipark Marsvinslund, sagde Jens Rasmussen.

Foruden Energipark Marsvinslund i Silkeborg Kommune har Eurowind Energy etableret de tre hybridparker St. Soels Energipark i Holstebro Kommune, Veddum Kær i Mariager Kommune og hybridparken ved GreenLab Skive. En hybridpark på land, hvor vindmøller og solceller deles om samme nettilslutning, er en fordel, fordi den producerer maksimalt i næsten lige så mange af årets timer som en større vindmøllepark på havet.

Sol og vind i Veddum Kær
HYBRIDANLÆG

Hybridanlæg med både vindmøller og solceller på land kan producere på maksimalt blus i lige så mange af årets timer som en stor...

Økonomi og kompensation er afgørende

Lars Aagaard mindede om, at behovet for grøn strøm vil vokse voldsomt i de kommende år. Frem mod 2030 er forventningen, at elforbruget stiger med cirka 50 procent. Derfor er diskussionen om udbygning af vedvarende energi på lands og til vands heller ikke et spørgsmål om enten/eller, men et spørgsmål om både/og, understregede ministeren.

– Vi kommer til at accelerere VE-udbygningen af hensyn til både vores klima og sikkerhed. Det kræver flere vindmøller og solceller på land – og mange af dem, fordi det er den hurtigste og billigste vej til et grønnere og mere sikkert Danmark. Det vil kræve plads, og derfor skal danskerne også vænne sig til, at vindmøller og solcellerne ses mere i landskabet end i dag. Derfor er samarbejdet mellem opstillere, kommuner og borgere vigtigere end nogensinde før, sagde Lars Aagaard.

Green Power Denmark har sammen med en række organisationer i ’Alliancen vedvarende energi’ appelleret til, at indsatsen for udbygningen af vedvarende energi kommer op i tempo. I løbet af efteråret vil regeringen komme med et bud på, hvordan det kommer til at ske.

– Vi kommer ikke uden om, at økonomi og kompensation har afgørende betydning for den lokale opbakning i kommunerne, og derfor kommer regeringen også til at se på, hvordan vi bedre kompenserer naboerne og lokalsamfundet til vindmøllerne og solcellerne, lød det fra ministeren til indvielsen af Energipark Marsvinslund.     

Brian Mikkelsen og Kristian Jensen på Topmøde 2023
Pressemeddelelse

Vind- og solenergi på land er den hurtigste måde at udbygge vores vedvarende energi, der skal sikre vores energiuafhængighed og sætte...

Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister
INTERVIEW

Det er politikernes ambition, at vi skal firedoble produktionen af sol- og vindenergi på land inden for de næste syv år. Men ude i...

Marsvinslund Energipark

  • Energipark Marsvinslund er en hybridpark bestående at tre Vestas-vindmøller og et solcelleanlæg på 6,6 MW med tracker system. Marsvinslund er en herregård tæt ved Kjellerup i Silkeborg Kommune.
  • Eurowind Energy har etableret en grøn pulje, der er afhængig af elproduktionen fra vindmøllerne og solcellerne. Den grønne pulje er administreret af Silkeborg Kommune og går til sociale initiativer i lokalområdet. 
  • Eurowind Energy har planer om at etablere batteri og elektrolyseanlæg ved Energipark Marsvinslund , så den vedvarende energi kan lagres og udnyttes bedre lokalt.
...

    Nyheder direkte i din indbakke?