'Det lokale engagement bliver afgørende'

Lars Aagaard står foran en  opgave, der i sin sværhedsgrad svarer til at kravle de omkring 200 meter op i tårnet på verdens højeste vindmølle. Det kræver mange kræfter, det føles ikke komfortabelt, og det er ikke rigtig muligt at holde pause undervejs for at nyde resultaterne af anstrengelserne.

Et bredt politisk flertal satte sidste år et mål om at firedoble produktionen fra solceller og vindmøller inden 2030. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har fået opgaven med at sikre, at det også kommer til at ske.

– Jeg støtter målsætningen om, at vi skal have en firedobling af sol og vind på land. Men den målsætning er blandt andet lavet ud fra en forventning om, at de nye anlæg på land kan bygges uden tilskud, at de kan opnå netadgang, og at det nødvendige areal kan findes. Det er en sygdom at tale om fremtiden som om, vi kan garantere, hvad der kommer til at ske, siger han.

Udefra set går det skidt. Sidste år blev der opstillet få vindmøller på land. I år ser det ud til, at vi lander med en udbygning på beskedne 11 vindmøller. Lidt bedre går det med opstillingen af solceller, men også her er tempoet faldet efter et par intense år.

Indefra regeringens maskinrum ser det lidt bedre ud. Den nationale energikrisestab (NEKST) er kommet i gang med det arbejde, der skal identificere problemerne og komme med forslag til løsninger. Der er ved at blive udpeget energiparker på land, hvor der bliver skabt plads til store arealer med solceller og vindmøller. Endelig er repræsentanterne i NEKST i gang med at evaluere VE-ordningen, der blandt andet bestemmer, hvor meget der gives i kompensation til naboerne til vindmøller.

Økonomi er afgørende faktor

Hvis missionen skal lykkes, bliver det helt afgørende med den lokale opbakning, understreger Lars Aagaard.

– Jeg vil gerne have, at ansvaret for, hvordan arealet bliver forvaltet, bor i kommunerne. Vi må så finde ud af, hvordan vi kan hjælpe kommunerne med at løfte den opgave, siger han og fortsætter:

–  Jeg hører stemmer i debatten, som af og til beder regeringen, Folketinget og staten om at pege på steder, hvor der skal være vedvarende energi. Tag tuschen frem, slå en cirkel på kortet og tving det igennem. Den vej er jeg ikke tilhænger af. Det er opskriften på at gøre det vanskelige helt umuligt. Så bliver der ikke noget lokalt engagement eller medejerskab.

Hvis man lokalt får del i indtægterne fra vindmøller og solceller, giver det mere mening for naboer og kommuner at stille arealer til rådighed. Set fra ministerkontoret er der ingen tvivl om, at økonomien er den afgørende faktor.

– Det er mit indtryk, at hvis man har et areal og en nogenlunde realistisk mulighed for at få adgang til nettet, så er der meget stor interesse for at opføre vindmøller og solceller på land. Vi er altså i den lykkelige situation, at der er penge at tjene. Nu er det så bare et spørgsmål om, hvordan man fordeler værdien mellem det lokalsamfund, der giver adgang til arealerne, den der ejer jorden og projektudviklerne af den vedvarende energi. Det er den kage, der skal skæres, siger Lars Aagaard.

Gennemsigtige krav

Udviklere af vindmølle- og solcelleprojekter bliver i dag mødt med forskellige økonomiske krav fra de kommuner, der skal levere areal til projekterne. Klima-, energi- og forsyningsministeren mener, at kravene og de økonomiske aftaler, som ender med at blive indgået, skal være åbne og gennemsigtige.

– Det indgår i mine overvejelser, hvordan man kan styrke VE-ordningerne, men også sikre, at der bliver mere transparens om hvilke krav, udviklerne bliver mødt med. Det gælder også, når man er kommune, at kravene skal være lovlige, og at de skal kunne tåle at ligge fremme i lyset, siger Lars Aagaard, der til sidst sender et lille nyrestød til udviklerne.

– Den kreativitet, der er hos nogle udviklere i forhold til lokal betaling, siger noget om, at der er en økonomi til stede, der gør, at der er plads i projekterne til at give noget til de lokale. Det skal foregå på en gennemsigtig måde, så mistanken om, at der er en eller anden form for urent trav i beslutningsprocessen, elimineres.

Artiklen er første gang bragt i Naturlig Energi